En sludder for en sladder, men med et twist...

Denne gang er jeg ikke oprørt på egne vegne (gu er jeg da det), men lige så meget på alle andres vegne.

Pirateri er blevet en svøbe i farvandet omkring Somalia og det Afrikanske Horn. Inden for de sidste par år er der blevet opbragt mere end 200 handelsskibe, betalt mange hundrede millioner US $ i løsesum, og dræbt nogle få pirater og gidsler.

Der er en del skriveri i den lokale presse om netop dette emne, fordi der kommer en del krigsskibe til Mombasa havn, for at proviantere. De er en del af den flåde fra næsten hele verden der prøver at beskytte handelsskibe, der sejler gennem Suez kanalen på vej enten til Østen eller som fragter (blandt andet) nødhjælps forsyninger til hele Øst Afrika.

Hvad kan (skal) der gøres for at få dette uvæsen til at ophøre? For på trods af alle de krigsskibe, så bliver der stadig opbragt handelsskibe næsten hver dag.

En måde er at sejle i konvoj, som man gjorde under anden verdenskrig på Nord Atlanten, for at beskytte skibe på vej til England, Selv om der stadig blev sænket skibe så var der dog i langt mindre målestok end før.

En anden kunne være at sætte nogle militærfolk ombord med våben (og med tilladelse til at åbne ild, hvis angrebet) så besætningen ikke skal forsøge at “spule“ dem væk, når de forsøger at entre, for når piraterne er udstyret med raketstyr, og jeg var ombord med en brandslange, så ved jeg godt hvor jeg ville gemme mig (men det vil jeg ikke fortælle Jer), men et par rutinerede “skarpskytter”, de kunne skyde de pirater før de fik styr på raketstyret.

Jeg kender ikke noget som helst til den “overordnede strategi“, men at gøre som det danske orlogsfartøj, tage dem ombord (fede dem op et par dage) for så bagefter i ly af mørket, sætte dem i land i Somalia, (efter at de selvfølgelig fik en løftet pegefinger og besked på “at det må I ikke”) så de kunne få fat i en ny båd og prøve igen, det er da helt til grin i min verden.

Piraterne er en flok unge mænd, som kommer fra usle kår, uden skolebaggrund fra et land der har været i borgerkrig hele deres liv, og med chancen for at få så mange penge, stort set uden at løbe nogen risiko, kan jeg godt forstå at de tager chancen.

Det man så også (måske endda samtidig) kunne gøre, var at sørge for at der kom fred, skolegang og arbejde til dem i stedet, men det er jo en helt anden historie.

“Welcome to my world of Utopia”, ja, de kolde klordampe fra pølen, de må da ha, gjort uhelbredelig skade på den øverste etage.

Der er jo i virkeligheden ikke en skid at gøre, verden består af udnyttere og udnyttede, sådan har det været før, sådan er det nu og sådan vil det vedblive med at være. Det er da utroligt blåøjet og naivt at tro, at dem som har, vil give til dem der ikke har - bevares vi smider da et par kroner i “bøssen” når dansk røde kors samler ind eller en af de andre nødhjælps organisationer gør det, men den hjælp der virkelig batter, som kan forandre et land, en verdensdel, den vil vi ikke betale og det er ikke kun penge jeg tænker på, det er arbejdskraft på alle planer og niveauer, Det er på det lovgivende, det dømmende og det udøvende plan, for hvis infrastrukturen fungere, så vil landet, verdensdelen hurtigt komme på benene, (den der svada, den kræver vist lige en dyb indånding) nå, jeg må videre i teksten.

Nej tingene er som der står i en verdenskendt bog “Til dem som har, der skal der gives, og til dem der intet har, fra dem skal der tages. Det er måske en smule omskrevet, men så skulle den også være sivet ind hos de tungnemme.

Har Moder Teresa, Florence Nightingale, Katte damen henne fra hjørnet, da levet forgæves er der nogle der spøger?
Har Stalin, Hitler, Saddam Hussein levet forgæves er der sikkert andre der spøger?

Svaret er til begge spørgsmål, er et rungende JA, vi har som mennesker ikke lært en skid af historien, tværtimod så er det som om, at alt skal prøves igen og igen, for det er nok ikke rigtigt det VI har læst.

Hænger verden sådan sammen? kan vi ændre den på trods af vores historie, eller må vi blot konstatere at “Vi mennesker, er ikke andet end vilde dyr, med et sprøjtemalet (millimeter) tyndt lag af “civilisation”. Dette citat er ikke noget jeg selv har fundet på, det er en af mine gode venner, Preben Thisen, der engang udtalte det under en diskussion, om krigen og krigsforbrydelserne på Balkan.

Jeg håber at min mening er gået klart igennem, jeg selv lidt i tvivl, det er nok den letsindige omgang med pølen og de kolde dampe, som gør at jeg ikke ser det så tindrende klart, nu jeg læser det igennem, men det blev som det blev.

Det var så alt fra mig i denne omgang, husk ikke at glemme det vigtigste her i livet. Fortæl at du elsker, den/dem du elsker. Og selvfølgelig gi’ dem et KRAM.

PEACE, LOVE AND UNDERSTANDING TO THE WORLD, I LOVE YOU ALL.
Men du - ja dig - du er nu en af mine favoritter.

De kærligste hilsner fra.

Robert.