onsdag den 13. oktober 2010

Overskrifter!

Denne klumme er lidt af det som “summer” rundt i mit lille hoved, jeg er sikker på at det nok skal give mening til den opmærksomme læser, så må de få som ikke har tid/lyst eller evner - stoppe her…

Fremskridt eller tilbageskridt - alt afhænger af de øjne der ser.

Bombemand på spil i København - Politikere som “flueknepper” hinanden - Pressen som skriver fuldstændig ligegyldige historier, hvor får de dog de historier fra ? - Er det “spindoktorerne” som styrer Danmark - Er “Borgen” reality TV eller fiktion - Er Helle Thorning, Lene Espersen samt alle de andre “flovmænd/kvinder” fiktion eller den “sande” verden - Vi spiser kød af dyr der er opfodret med GMO foder - Fodbold Danmark går i sort - Caroline Wozniacki er “numero uno” i tennis - Kina opkøber enorme landområder i 3 verdens lande, for at dyrke “mad” til dem selv, de importere deres egne landsmænd og “sætter” lokalbefolkningen på “græs” - Børneinstitutionerne tvinges til at købe ind i “indkøbscentraler” - for stordrift er jo billigere - til priser som er væsentligt dyrere end “normale” supermarkeder, ja - kommunerne skal jo spare, så logikken er til at få øje på - Løkke vil det hele, kommunerne kan ikke en skid - Danmark “slår” Cypern 2-0, nu er vi næsten Europamestre igen - Israel insisterer på at palæstinenserne skal godtage at “ Israel er en jødisk nation”, ja den konflikt stopper aldrig. Fredsforhandlingerne viser med al tydelighed at “krævementaliteten” er global. Selvfølgelig skal jeg/os da besidde noget som du/dem ikke besidder

Verden er mangfoldig, og overskrifterne er overvejende på den sensations prægede negative side. De positive historier skal man godt nok lede længe efter. Hvad der er årsagen til at verden er på vej ned i et stort sort hul, skal jeg ikke prøve på at forklare. Jeg kan blot konstatere at sådan er det. Godt så, hvad vil jeg så gøre ved det - ikke en skid. Jeg vil blot fortsætte med at “holde” ferie, så længe mine midler holder.

At tage på safari med mine venner/gæster. At læse en god bog. At høre P1. At løse krydsord. At se DR på nettet, når det kan lade sig gøre. At læse nyheder , enten mine egne eller dem, på alverdens net aviser. At nyde god mad (selvlavet eller købt) på terrassen året rundt - ja prøv at gætte om jeg hygger mig…

Livet er på godt og ondt, fremskridtet er kommet for at blive, jorden drejer og kan ikke stoppes. Teknologien gør at vi (menneskeheden) kommer tættere og tættere på hinanden - det er måske ikke udelukkende en god ting - Sociale netværk og nyhedsstrømmen er som en “Tzunami” de skyller ind over os. Vi kan, hvis vi vil, blive venner med folk over hele jorden. Vi kan “Twitte” med de kendte, de meget kendte og de berømte. Strømmen af info bliver ikke mindre, men hvad med indholdet, drukner den info der betyder noget i strømmen af ligegyldige “nyheder” og beskeder som : Jeg har meldt mig til “Vind et gavekort til Føtex”. Jeg har aldrig hørt om nogen som har vundet en skid på nettet, uden der var en “Aberdabej” med!
Er der en svag mulighed for at vi drukner i “overskrifter”, og derfor aldrig har tid til at gå i dybden. Er der en svag mulighed for at vi blot skøjter (nej dårligt billede med den globale opvarmning “in mente”) surfer (nok et bedre billede) henover livets bølger.

Jeg ved at vi kan stoppe nedturen, jeg ved at vi kan leve fredeligt sammen , jeg ved at vi kan stoppe den globale opvarmning, jeg ved vi kan afskaffe fattigdom, sult og sygdomme af enhver slags. Alt hvad det kræver er blot at vi opfører os ansvarligt og tænker på andre end os selv.

Så nu vil jeg lægge mig ud ved “pølen”, drikke en kold øl, tænke på Jer og vente på at nogen tænker på mig.

I skal selvfølgelig ikke snydes for en lille en over nakken. Hvornår har du sidst talt med en fremmed…
Husk nu ikke at glemme, gi’ en, eller flere du elsker - hvis du har overskud - et kram/knus/kys.

Kærlig hilsen

Robert

p.s. Ironi og sarkasme kan forekomme i ovenstående. (red).