Efter en l a n g pause uden “klummeskrivning”, så er det tid for nogle betragtninger, lidt sure opstød, lidt godt, lidt småt og så alt det som kommer til mig, mens jeg trykker på tasterne.
Efter et 2010 med mange besøg af gode venner, ja her skal der lyde et stort og taknemligt TAK til alle der besøgte mig.
Jeg håber at I har fået en god oplevelse. Jeg har “tihvertifel” hygget mig.
Efter 14 dejlige dage sidst i November, sammen med Sjanne, Dunte, Heidi og Michael, skulle jeg så rejse på ferie i 6 uger. Skulle jeg hjem på ferie eller skulle jeg blot på besøg, underligt, men jeg ved ikke om Danmark eller Kenya er “hjem”. Nå - jeg vil ikke være filosofisk nu, måske senere (kan vel ikke undgå det).
Under alle omstændigheder så havde jeg 6 kolde, travle, hyggelige, afslappende uger, og med base hos min søster og svoger, så var indkvarteringen i orden.
Lad mig lige her takke alle som afså tid til mig. Det var rigtig hyggeligt at se Jer.
Samtidig så vil jeg undskylde til dem som jeg ikke fik tid til at se. Jeg vil ikke give vejret skylden, men det snerper.
6 uger, jul og nytår, ja - det bliver hurtigt hverdag igen, så den 5 januar kørte søster mig til lufthavnen, her mødte vi mor og far, som skulle med “hjem” på ferie i et par måneder.
Vi havde valgt den tidlige afgang klokken “meget tidligt om morgen” fordi så kom vi til Diani
Beach klokken “meget sent om natten”. Turen gik såmen godt nok, til vi kom til Nairobi, så manglede en af mine kufferter. Den efterlyste jeg så, da vi kom til Mombasa. Nå - nok om det, efter et par dage så var den efterlyste bagage fundet og hentet, vi var akklimatiseret og varmen ikke det store problem. :-o)
Min faster ville gerne besøge mig, så søster hjalp hende med at bestille billet over nettet. Den 4 februar blev hun så afleveret af hele familien i Kastrup. Denne 88 årlige dame tog så via Amsterdam til Mombasa, hvor vi hentede hende den 5 om morgenen. Hun var frisk og i godt humør, da hun endelig fik fat i sin kuffert. Respekt for det.
Nu var “Pensionistklubben” så samlet igen og de sidste måneder har været to fornøjelige af
slagsen. Afslapning i form af Yatzy, kortspil, kabaler, læsning af bøger og ugeblade, solbadning og afsvaling i pølen. En safaritur blev det også til, en 4 dages tur til N’gutuni. En privat park på 10.000 ha. som ligger lige op til Tzavo East.
Vi skulle køre klokken 05.00 så jeg stillede uret til klokken 04.00. Alt var
pakket og klart, så vi skulle blot lige “vågne” inden vi kørte. Lidt før klokken 5, pensionister spændt fast på bagsæderne, klar til afgang. Ssshhhccccchhhhhhh - Ssshhhccccchhhhhhh der er ikke nok strøm på Rusty, til at starte motoren.
Ringer til Fred, som lover at komme med en mekanikker og et nyt batteri. Nå, pensionisterne ud af “selerne”, ud af bilen og tilbage til terrassen. Det er mørkt og pludselig ligger Musse og roder på græsplænen, “op se dasse” hun har ikke brækket noget, men da vi kommer ind i lyset på terrassen, så bløder det godt nok lige vel meget, to åbne sår lige over ankelen.
Daniel ankommer med Fred og mekanikeren, Rusty får et “Stød” og starter glad, Fred og mekanikeren kører til elektrikeren og Daniel kører Musse og ego til Palm Beach Hospital. Her får Musse hilst på gamle venner, fra sidste gang hun var på besøg. Efter en times tid er vi på vej hjem igen, nu med en forbinding på benet og ønsket om en god safari fra “overlægen”.
“Der er altid noget i vejen, når familien skal i skoven” Nå . Men alle tog det med godt humør, ikke mindst Musse, og vi kom af sted med et par timers forsinkelse.
Vi ankom til N’gutuni og kørte et kort gamedrive inden frokost, her så vi
to geparder (mor og søn) som havde nedlagt en ung Grant antilope. Vi var der alene, men efter at ha’ fotograferet dem, lod vi dem ha’ deres frokost for dem selv og kørte til Lodgen for selv at få noget at spise. Da vi kom tilbage geparderne, efter et par timer, så var de færdige med at spise,
sønnen legede lidt med “skroget”, mens mor lå og slog mave. Vi kørte videre og så en masse andre dyr, f. eks: Giraffer, Elefanter, Grant, Impalaer, Genuk,
Bat eared Fox, Blackbag Sjakal, en masse forskellige fugle inclusive en del rovfugle.
Efter nogle dejlige og indholdsrige dage + en nat hvor det “høvlede“ ned, vel en 10-15 cm. Blandt andet prøvede jeg at trække en safaribus fri af dyndet, det lykkedes dog ikke han “sad fast på bunden” og jeg skulle ikke ha’ noget af også at “sidde fast”, så vi legede taxa og tog de 5 polakker med hjem til frokost.

Han kom senere fri ved hjælp af to 4x4 hjulstrukne lastbiler.
Den sidste dag besluttede vi, efter en god gang morgenmad, at køre det sidste gamedrive, inden vi satte næsen hjemefter. Der var godt nok ikke meget at se på, den megen regn havde åbenbart sendt dyrene væk fra parken, men som så ofte før, når det ser mest sort ud så sker der det uventede. Fred hørte over radioen at der var set en løveflok, så det gik over stok og sten. Da vi kom frem så var der vel 10 - 12 andre biler fyldt med turister som også ville se “Giraffen”, vi holdt os lidt i baggrunden til de kørte så “alt godt kommer til den som kan vente”


En mæt hanløve, hannerne i Tzavo har ikke manke som løver i f. eks. Masai Mara. Det var en rigtig god måde at slutte en 4 dages safari af på. Så efter nogle gode billeder, kørte vi mod Diani Beach. En pizza og en god gang is hos Aniello’s på vejen, ja så sover man godt om natten.
Det er fantastisk så hurtig 2 måneder går, så i onsdags kørte jeg “Pensionistklubben” til Mombasa lufthavn. De er kommet godt hjem, så nu venter de på foråret. Når det bliver koldt og mørkt igen, så kommer de måske på besøg igen. Det ville da glæde mig.
Den opmærksomme læser vil notere sig at det er et par dage siden jeg skrev foranstående, jeg har ledt efter nogle sure opstød. Ja - jeg har gravet dybt i min hukommelse og fundet et par ting som virkelig bringer mit pis i kog.
Danmarks Indsamlingen, det er godt nok lidt tid siden den løb af stabelen, men med den "promotion" den fik i DR, så skulle man da tro at der ville komme "lidt" flere penge ind, end de godt 8o millioner som blev resultatet. Med tanke på at der i december er en omsætning i "gaveafdelingen" på små 20 milliarder, så er 15 kr. pr. dansker måske ikke så meget at være stolt af.
Hvad fanden 80.000.000,00 kr. er jo kun hvad en dygtig bank direktør får for at køre banken på røven.
En lille pige bliver overhældt med syre - vistnok afløbsrens - Det er ud over al tvivl enten hendes mor eller stedfar som har gjort det, men retten kan ikke bevise hvem, så pigen - nu 4 år - lever stadig sammen med de “kærlige” forældre.
Den gamle “fartskive” som skulle vise hvornår lastbilschauffører - og navnlig hvornår de ikke - kørte, er blevet skiftet ud med en ny “dims” som skulle forhindre snyd med køre/hviletider.
Godav min bare røv, hver gang der opfindes en “dims” som skal forbedre - i dette tilfælde trafiksikkerheden - så er der blot nogen som opfinder en ny “dims” som sætter den første “dims” ud af drift.
Halleluja hvor det går, vi har jo ikke råd til at betale for den velfærd vi gerne vil ha’.
Er det tid til at tage skeen i den anden hånd?
Glem nu ikke, at huske på, at livet er skrøbeligt og kun til låns - få det bedste ud af dine muligheder, og husk at sige til den/dem du elsker, at du gør det…….
Kærlig hilsen.
Robert.
