tag:blogger.com,1999:blog-70264957385255613162024-03-13T13:00:42.891+03:00Robert i KenyaRobert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.comBlogger60125tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-57184464617933424892011-12-12T13:15:00.000+03:002011-12-12T13:15:37.597+03:00"Du søde juletid".<div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Et eller andet sted er klokken nu 12.12 den 12-12-11, så er der nøjagtigt et år til den sidste ”magiske” dato i meget lang tid. Det bliver spændende at se hvor mange der vil gifte sig på denne onsdag til næste år. Er der ikke noget med at hvis man gifter sig en onsdag, så fejrer man sølvbryllup på en lørdag? Nå det er så langt ud i fremtiden (som måske slet ikke kommer), at planlægningen måske går op i limningen.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Der er meget langt mellem at jeg hører gode nyheder i radioen, er det ikke klimaet som hænger fast i det yderste af neglene, så er der Euroen som ikke rækker til, at Europa kan forsætte som vi kender det. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Hvad vil der ske hvis ”seddelpressen” blev sat på overarbejde, så alle de lande som står i et gældshul, så dybt at der ikke er nogen vej tilbage, fik dækket hvad de skylder. For hver dag kommer der jo et nyt land til, som hænger med røven i vandskorpen, selv Tyskland og Frankrig er på vej ned af ”kreditværdighedslisten”. Lav så mange nye Euro at alle (lande) kan betale deres gæld. Når alle så har betalt ved kasse 1, så starter vi på en frisk. Løn og prisstop i alle lande, et overordnet organ som sørger for at intet land kan låne mere en 1 % af BNP. Udskiftning af uduelige og korrupte politikere, embedsmænd samt deres rådgivere (det bliver en svær en at få til at lykkedes). Så skal der mere fælles fodslag i fremtiden, Europa skal stå sammen hvis der skal være mening med galskaben. I denne globaliserings tid er der ikke plads til smålige ”hjemlands hensyn”, så på med vanten Cameron og andre som ikke kan se ud over næsetippen. Udadtil skal Europa står sammen som en, så kan hvert land styre deres egen andegård efter nogle fælles regler.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Ja hvis jeg havde magt som jeg har agt, så ville sølvbrylluppet måske ikke være så urealistisk at planlægge. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Endnu en familiesammenførings sag har fået forside Danmark til at gå amok, ikke at jeg ikke forstår det. Manglen på selv den mindste forståelse for menneskelige følelser er jo indlysende for almindelige dødelige, men åbenbart ikke for de relevante myndigheder, det er godt nok stort at den 7 årige Thailandske pige, får lov til at blive julen over inden hun sendes ”hjem”. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Sjovt nok så er det ikke så lang tid siden jeg læste om en ”heltigenemkriminel” familie, som ”lænsede kommunekassen for millioner af kroner. Ja Dybbøl Mølle maler … (du kan selv fylde prikkerne ud, alt efter om du er John Mogensen eller Erhard Jakobsen fan).<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Julen nærmer sig med raske skridt, 12 dage så er julelys i alle børns øjne, ja der er sikkert også et par voksne der fælder en tåre, men det er måske af helt andre årsager. Arbejdsløshed eller anden katastrofe rammer jo ned i den Danske familie som lyn fra en klar himmel. Jeg skal/vil ikke gå ind i diskussionen om der findes fattige i Danmark, blot konstatere at måden at regne fagtigdomskriteriet ud på måske halter lidt. Som jeg forstår det så er det gennemsnits indkomst minus et eller andet. Så der findes sikkert også fattige i Monaco, men jeg er helt sikker på at de fattige her i Kenya ville være super lykkelige for at være fattig i Danmark, men alt er jo relativt, det ved jeg godt så tilbage til den søde juletid.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Jeg kan forstå at gaverne i år ikke bliver ”forbrugs” goder, men mere over i ”oplevelsesafdelingen”. Jeg er da helt sikker på at børn vil blive glade for ” en eftermiddag, kun med far” blot har jeg svært ved at se indpakningen ligge under træet.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Jeg troede at det var øget forbrug (indenfor rimelighedens grænser) som skulle få Danmark tilbage på sporet mod velfærd og lykke, men det viser jo blot hvor meget/lidt jeg har forstand på tingene.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nå tilbage til noget som jeg har forstand på. Jeg skal fejre julen sammen med Jumaa. Vi fejrer hans 1 års fødselsdag juleaften med ”gris på gaflen” og hele sovse-rødkål-brunede kartofler-surt-svineriet, vi springer risalamanden over (han er ikke så meget for mandler) og går direkte til gaverne. Jeg håber ikke han har købt for mange bløde pakker, nå det er jo tanken der tæller. Jeg har investeret i nogle gode ben, som jeg håber han bliver glad for. Jeg har også et ”par” oplevelser i baghånden, skulle han blive skuffet.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nytårs aften bliver så hans ilddåb med hensyn til ”brag og bulder”, han har kun prøvet et enkelt ”tordenvejr”, det var han ikke rigtig tilfreds med, han røg ind under min seng som en raket. Så det bliver sikkert en aften hvor jeg ikke ser ham helt så ”vild” som normalt. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Når så al denne højtid er forbi og vi når den 4. januar, så kører Fred og jeg til Nairobi. Hvor vi skal hente mine forældre, som ankommer om aftenen. Så står den på nogle dages safari i Nairobi og Nakuro Nationalparker, inden vi skal besøge stedet hvor Fred og hans kone bor, tæt på Thomson Falls. Det bliver også til et stop i N’gutuni National Reserve inden vi kører til Diani Beach. De bliver her i 2 måneder, så der skal spilles kort og hygges.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Det glæder jeg mig naturligvis meget til. Det ville selvfølgelig også glæde mig utroligt meget hvis andre skulle lægge vejen forbi mig, så lad dette være en opfordring til at overveje en tur til Kenya, jeg kan godt love en fantastisk oplevelse.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Lad mig slutte med at ønske alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Et lille vers bliver der også plads til.</span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Julen skal være med nisser, frost og sne, i børns fantasi kan alting jo ske. Børns glæde, både når de giver og når de får, julelysene der skinner i deres øjne får aldrig skår. Kun voksne prøver at skjule deres skuffelse over bløde pakker, giv nu julen al den tid den fortjener. Fordi julen er hjerterne tid og du læser min klumme – Jeg takker. </span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"> <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Husk nu ikke at glemme – specielt i denne søde juletid – at tage dig tid til at kramme/kysse og sige ”Jeg elsker dig” til dem du har kær.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">De kærligste julehilsner<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Jumaa og Robert<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">p.s. Jeg håber jeg har blandet ”surt og sødt” så det ikke er ”for meget” på den ufede måde.<o:p></o:p></span></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-51417217891180805762011-11-01T22:12:00.002+03:002011-11-01T22:23:55.000+03:00Jeg forstår det ikke, måske fordi jeg ikke har børn.<div class="MsoNormal"></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Jeg har aldrig hævdet at mine klummer er gennemtænkte og denne vil følge efter, i raden af udokumenterede klummer fyldt med ”fyld” og måske en eller måske flere betragtninger, som kan fremlade en panderynke. Altså en masse tanker der kommer ned i den rækkefølge som tasterne bestemmer, jeg lover dog at læse den igennem og rokere om på udgydelserne, så de giver blot en lille smule mening.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Et sted skal jeg jo starte, så at den nye regering bliver beskyldt for løftebrud og <i>det</i> der er værre. Hvordan kan det komme som en overraskelse, når der bliver valgt 7 ”forskellige” partier ind i folketinget. Der var vel ingen som troede at S-SF-Ø ville få over 90 mandater uden ”hjælp” fra Margrethe Vestager, så allerede der falder kæden af. Valgkamp er hvad man gerne vil, hvis man får magten, alt andet er jo blot kompromiser. To partisystem som i USA, så kan vi få ”medvind på cykelstien”.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nå helt i koma er rød stue da ikke gået. Børnechecken er tilbage - uden barbering – det har jeg aldrig forstået, hvorfor skal man belønnes for at få børn. Hvis det er for at sikre de næste generationer, så put ”fedmeskat” på P-pillerne, ikke at jeg tror det hjælper, men at udbetale børnecheck med den ene hånd og så tage dem igen når ynglen skal i vuggestue/børnehave. Jeg forstår det ikke, måske fordi jeg ikke har børn.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nu vi er ved de små undere, så er diagnosticeringen af børn med ADHD steget fra under 1.000 for et par år siden til over 11.000 i år. De fyldes med medicin, fordi ”systemet” ikke ved hvordan de skal behandle dem. Jeg hørte en mand fortælle i radioen, at måske var det problemer i hjemmet, som fik ungerne til at ha’ for meget krudt i røven. Gud ved hvor mange ADHD børn jeg har været skolekammerater med? mig selv inklusive. Nå, dem som jeg har gået i skole med, har nu klaret det meget godt, så jeg har nok været heldig. Det var jo mens ”kvinderne var lænket til komfuret” og farmand var et ”skaffedyr” Nu skal alle jo realisere deres drømme og gøre karriere.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nu er det blevet en offentlig hemmelighed at gravide kvinder er på ”lykkepiller” for at kunne leve et ”lykkeligt og helt liv”, desværre så er der en del bivirkninger. Hvad fanden sker der! Hvis man ikke er lykkelig med at være gravid, hvorfor skal man så gå 9 måneder og æde piller mod depression, føde et ADHD barn og få en børnecheck. Jeg forstår det ikke, måske fordi jeg ikke har børn.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Euroen er jo også en ”barn”, endnu ikke blevet teenager, men den er godt nok syg, den har fået alle børnesygdommene på engang, syd for Alperne der er det da gået helt galt, der er vist brug for mere end ”lykkepiller”. <span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333;">Ifølge Reuters er Grækenlands gæld nemlig på 340 milliarder euro (som ca. er 2536 milliarder kr.) Fordeler man gælden ud på de ca. 11,3 millioner grækere, så skylder hver græker over 30.000 euro (ca. 224.000 kr.)</span>. Hvordan kan man (de græske politikere, økonomer, samt andet godtfolk) sidde med hovedet oppe i røven, så sådan et underskud bliver resultatet, uden at trække vejret? Inden de fik gældssanering, måtte de låne for at betale renterne. Grækenland, vuggen for vores demokrati, sejler som et skib uden kaptajn, besætning og med slukket motor, i en vestenvinds orkan mod Irland forrevne klippekyst, så kan jeg ikke skrive det mere klart.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">At Italien, Spanien, Portugal også kører på pumperne, gør jo blot det hele mere spændende. Godt at se Berlusconi havde fået hovedet ud, så han lige kunne give Helle ”the looks”. Jeg troede han var til ”unge” piger.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Kenyas økonomi, eller mangel på samme, den virker som et ”mønster projekt” med styr på lortet. I Europa er der godt nok meget lort på styret.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nå – det hele skal jo nok gå, nu skal vi blot lige ha’ forbruget til at stige, så kan vi producerer os ud af krisen. Det lyder da som om det er en fantastisk god ide, jeg mener der er jo resurser nok at tage af. Jeg er ikke sikker på hvor mange af jordens nu 7 milliarder mennesker der har et ”samtale køkken”, men som jeg ser det, så er et ”samtale køkken” en menneskeret og da Danmark har, jeg ved ikke hvor mange ”samtale køkken” firmaer, så må det da være oplagt. Lav Danmark om til et ”Køkkenland”, vi kan levere det hele, madopskrifter fra de fineste restauranter, porcelain fra Royal Copenhagen, bestik fra Georg Jensen, glas fra Holmegaard, for fint skal det sgu være.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nu tager jeg den negative nej-hat af og den positive ja-hat på. For selv jeg kan godt blive lidt tør i munden oven på denne omgang.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Forleden morgen vågnede jeg tidligt, solen var endnu ikke stået op, men Afrika var ved at vågne, klokken var lidt over 5. Mærkeligt nok følte jeg mig helt udhvilet, så jeg klædte mig på, tog Jumaa i snor og sammen gik vi ned på stranden for at nyde solopgangen. Han var ikke så interesseret i solen, men mere i at rulle sig i sandet, så mens han spurtede op og ned af stranden, sad jeg og fik mig en morgensmøg. Alt mens farverne skiftede fra svag rose til kraftig orange for til sidst at bryde ud i et kraftigt lys. Sådan en halv time i selskab med sig selv og et af naturens mirakler, det ”booster” godt nok ”livets batteri”. Så fyldt med energi, smed jeg tøjet og tog Jumaa med ud på en svømmetur. Han er så god til og glad for at svømme, at det er en fornøjelse. Efter svømmeturen gik vi en tur på stranden og ”tørrede” pelsen. Vi var hjemme ved 7’tiden, han fik en knogle og jeg fik lidt yoghurt med frisk frugt og en kop kaffe. Jumaa havde jo skidt på vejen, men jeg ordner mit på ”tønden”, så efter det. gik jeg en tur i pølen. Her om formiddagen er solen ikke så kraftig og stærk, så der kan jeg godt ligge en times tid uden at ”brænde helt op”. Så fyldt med solenergi tog jeg en kold bruser inden jeg satte mig på terrassen med endnu en kop kaffe og en krydsord. Radioen kørte på P4-København, så jeg fik også lige de sidste trafikmeldinger med. Nu må de sgu da være færdig med udvidelsen af Ring 3, med det lyder som om de skulle ha’ lavet den 8 spor i hver retning, nå det er jo ikke noget at stresse over her i mit selvvalgte paradis. En lille slapper på sengen mens jeg hører ”Danmarksmester”, jeg falder som regel i søvn og vågner igen til ”Madsen”, så er det tid til at lave mad til Jumaa og mig selv - migselvsagdehunden. Aftenen nydes på terrassen med en god kop kaffe eller foran Pc’en måske med en god film eller noget DR NU (tv på nettet). Ja sådan kan en dag være, når jeg har ja-hatten på. Jeg må indrømme at jeg ikke er mindre tør i munden efter denne positive beretning, men så skal det jo gøre godt med en iskold ”TUSKER”.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Jeg har læst at en (1) kold øl om dagen ikke resulterer i ”ølvom” nu ved jeg selvfølgelig ikke om forfatteren har taget hensyn til at en (1) øl her er på en halv liter, nå jeg ifører mig skridttælleren i morgen og napper en 15.000 skridter så skulle den øl vel være forbrændt.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nu vil jeg slutte for denne gang, der er snart film på tapetet. Jeg springer reklamerne over og går direkte til ”Indiana Jones and the last crusade”. Jeg så de to forgående film om ”Indians Jones” i går, inspireret af den megen omtale Steven Spielbergs nye film ”The adventures of Tintin” har fået, den sammenlignes jo med ”Indiana Jones”. Jeg har ikke den fjerde film i serien ”</span></span><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull</span>s</span><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #999999; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">”</span></span><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">, så her er en mulighed for at sende mig en gave. <o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Okay inden det hele løber fra mig, så husk ikke at glemme.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">”Kærlighed er skrøbelig, som en blomst af det fineste krystal, </span></span><br />
<span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">den skal vandes og gødes, og behandles med forsigtighed.<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">For kærlighed der visner og dør, er som hjemmebagte boller – uden smør. <o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Jeg sender hermed en masse kærlige kram og knus. </span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 16px; line-height: 18px;">Til alle mine </span><span class="Apple-style-span" style="background-color: white; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 16px; line-height: 18px;">læsere også dem der, som jeg, har fået lus.</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: 200%;"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 200%;">Kærlig hilsen <o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: 200%;"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 200%;">Robert<o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: 200%;"><span class="apple-style-span"><span style="background-attachment: initial; background-clip: initial; background-color: white; background-image: initial; background-origin: initial; color: #333333; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 200%;">p.s. Har redigeret og sådan kom denne klumme altså til at se ud.</span></span></div><br />
<div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span class="Apple-style-span" style="line-height: 18px;"><br />
</span></span></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-29792992988143027942011-10-09T18:13:00.001+03:002011-10-09T18:14:43.987+03:00"Politik" eller "hvad forstand har bønder på agurkesalat".<div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span class="Apple-style-span" style="line-height: 18px;"></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Så kom der gang i ”RØD STUE”, de næste (mange) måneder skal så vise, om de kan styre Danmark ind på en sikker kurs mod (øget) velstand. Jeg vil ikke kommentere på om det er de ræverøde, de lyserøde, de blegrøde eller de lyseblå som bestemmer mest i regeringsgrundlaget, eller om hvem der løb (hurtigst) fra valgløfter med mere. </span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"> </span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Blot vil jeg kommenterer på ”Fedmeafgiften” som jeg finder en anelse idiotisk, ja nærmest som et morsomt indlæg i debatten om hvordan ”Vi” får Danmark på højkant igen.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;"> At lægge afgiften på produktionsledet, så ”Kims” skal betale for den mængde olie de bruger på at lave franske kartofler og tilsvarende fødeprodukter. ”Daloon” skal betale for den mængde de bruger til at (for)stege forårsruller og ”Bager Bolle” skal betale for fedtet der bruges til at koge klejner og berlinere – Ja jeg kunne blive ved, men jeg er sikker på at du Kære Læser godt kan se billedet, måske endda i farver. Samtidig så kommer smør, fløde, cola og hvad ved jeg også til at stige.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Med fare for at blive beskyldt for at være fordomsfuld, hvem er det så som lever af ”Chips og Cola” og Grillmad – her tænker jeg ikke på T-bonesteak stegt på ”Mr. Weber”, men på den lokale og godt fedtede kinabiks (hvor der i øvrigt er så meget fedt på væggene, så fedtafgiften her må kunne holde en middelstor landsby kørende i månedsvis) - et godt gæt er nok resursesvage ”Under Danmark”, så resurserige ”Over Danmark” får igen - igen, både i hoved og røv.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Der gik ikke mange sekunder fra Helle Thorning Schmidt stolt og smilende smed ”fedtet på disken” før fagforenings Danmark truer med konflikt ved de kommende overenskomster. Okay at starte ud med en afgift som i overvejende grad kommer til at gå ud over de lavtlønnede er ikke den måde jeg havde startet min karriere som ”rød” statsminister, men ”hvad forstand har bønder på agurkesalat” eller jeg på politik.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Hvis du stadig hænger på, du trofaste læser, så vil du i det efterfølgende se hvor meget (lidt) forstand jeg har på politik.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Inspireret af en overordentlig god udsendelse på DR1, ”Maestro” vil jeg nu stille mig ”nøgen (rolig du kan godt læse videre, der kommer ingen billeder, dem du allerede har på den indvendige side af øjelågene, dem kan jeg ikke gøre noget ved) på podiet, ” gribe stokken med begge hænder og prøve at få orkesteret til at spille ”Overturen til Holger Danske”.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Dette er et stykke musik som lyder som et overfyldt Metrotog som kører igennem en menneske(over)fyldt Rådhusplads, mens alle synger med på ”Alles ist vorbei”, HVIS ikke alle spiller sammen. Så nu kan du jo selv være lidt interaktiv og sætte de forskellige musikanter med instrument sammen med partifarver, befolkningsgrupper. For. Eks. violinisterne med violin kan være Socialdemokraterne, fløjtenisterne med fløjte kan være middelklassen, tubanisterne kan være de hjemløse, oboisterne med obo kan være DJØF’ fere og så videre og så fremdeles. Kun fantasien sætter grænser.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">At alle – som i ALLE – skal spænde livremmen ind, og de gælder altså også dem som går med seler, kan ingen vist ikke være i tvivl om, at tro lønfremgang kommer til at skubbe fremskridtet i gang skal man da ha’ været hjernedød i flere årtier for at tro på.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">At de ”fattige” og de ”rige” ikke skal dele indskuddet i at få Danmark på ret kurs (væk fra afgrunden) ligeligt, er vel (forhåbentligt) lige så klokkeklart. Selvfølgelig skal de der kan betale mere også betale mere, til det fælles bedste, nu har de jo i gennem generationer raget til sig, så når lokummet brænder så må det også være dem der ”bærer mest brænde til bålet, nej jeg mener selvfølgelig mest vand til bålet.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Det må trods alt være nemmere at få 5,5 millioner til at ”spille” sammen, end hvis Helle var præsident i USA.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Jeg siger ikke at vi skal skrue tiden tilbage til ”The Fifties” hvor kvinderne gik derhjemme og tog sig kærligt af børnene og manden når han kom hjem, men der vil ikke i årene fremover blive råd til vuggestue, børnehave, fritidshjem, au pair hjælp, alderdomshjem og hvor vi ellers putter vore børn og ældre hen. Mens vi forfølger karrieren/lykken eller en anden ting (Her kan du selv fylde ud efter forgodtbefindende).</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Sidste nye skud på stammen af adfærds regulerende lovgivning er tvungen barsel til Far og hvis han ikke tager den så bliver den taget fra Mor. Jeg skal ikke trætte med de tekniske forklaringer, blot sige at hvis jeg skulle være far nu, i en meget yngre udgave, så ville jeg ikke gå hjemme og skifte ble, fodre fra flaske og dikke dikke eller sidde på cafe og drikke ”Latte” for slet ikke at skulle klare tøjvask, opvask, nej fy for satan. Jeg ville helt klart vente til jeg kunne tale med det lille vidunder m/k. Tage på skiferie eller til fodbold.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Med hensyn til betalingsring, så er det jo ikke noget nyt, der har i masser af år været en betalingsring rundt om de danske øer uden broforbindelse. Dyr færgeforbindelse og ingen kollektiv transport eller en ditto der ikke kører efter mørkets frembrud, så er det sgu surt at bo der i vinterhalvåret. Her vil jeg gerne linke til en artikel i Fejøliv <a href="http://fejoeliv.dk/?p=6627"><span style="color: blue;">http://fejoeliv.dk/?p=6627</span></a> , blot for at vise at det er ikke alt jeg finder på selv.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Hvad skal danskerne leve af når nu alle de ufaglærte arbejdspladser flytter til udlande? Ja vi kan jo klippe hinanden eller vi kan investere i grøn energi, byg en kæmpe fabrik og lav de bedste el-biler i verden. Sælg dem uden afgift. Byg en kæmpe fabrik og byg nogle kæmpe store vindmøller, og sæt dem så op hvor vinden blæser. Og op i røven, hvis det betyder at der dør nogle blågrønne klokkefrøer eller noget violet farvede gøgeurt eller at trækfugle skal flyve en lille omvej. Eksproprierer dem som er utilfredse. Byg en kæmpe fabrik hvor al den lort der kommer flydende gennem et kloaksystem, som ikke virker, bliver lavet om til biogas/masse eller blot om til noget andet lort som kan bruges til noget fornuftigt. </span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Byg en ny kæmpe by, for eksempel kunne man rydde Lolland/Falster for små landsbyer hvor der ikke bor nogen i forvejen. Tænk hvis man lod nogle visionære mennesker lave før omtalte øer om til en by for hele Danmarks befolkning, med hvad det indebar af kollektiv trafik, kloakering, infrastruktur. Tænk på hvis det kunne fungere så ville vi kunne sælge ”knowhow” til resten af den undrende verden, og lagde resten ud til landbrug/nationalpark, de små øer kunne bruges til fængsler.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">For ikke helt at smide Pia og Fremskridts partiet ud med det beskidte badevand, så kunne Nordjylland måske bruges til at parkere alle dem, der kommer til landet og som ikke er "danske" i mindst 5 generationer tilbage. Dejligt langt fra Lolland/Falster og så kan tunnellen jo sættes under vand.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Jeg indrømmer at bogstaverne løb lidt af med mig, men betragt det som ”Version 1.0”, så jeg er klar over der er plads til forbedringer.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Jeg har skrevet vi selv om jeg ikke bidrager til hverken befolkningsforøgelsen eller lever i DK. Gud ved om jeg føler mig solidarisk…</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Ja sådan kan en dejlig søndag - med den fantastiske dato 09-10-11 - gå, jeg skulle jo ha’ skrevet dette klokken 07.08, men der var jeg på HSPT med Jumaa, nu skal der laves mad både til ham og mig, vi spiser endnu ikke det samme. Jeg har ikke fundet hverken tørkost eller anden hundemad som jeg kan li, så jeg nupper mig lige engang ”Mos Med Kød” og en Iskold Tusker.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Husk nu at livet er en gave, det er blot indpakningen som er lidt forskellig, så kast nogle kys/knus/kram rundt til dem du elsker.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Kærlig hilsen.</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">Robert</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div><div class="MsoNormal" style="line-height: normal; margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: Arial, sans-serif; font-size: 12pt;">p.s. der er stadig plads i hytten, skulle der være en som tænker på en tur til Kenya. Vi kan jo altid diskutere politik</span><span style="color: black; font-family: 'Times New Roman', serif; font-size: 12pt;"><o:p></o:p></span></span></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-5548597579296805612011-09-21T15:28:00.000+03:002011-09-21T15:28:23.519+03:00Sandheden, kun sandheden, så hjælp mig Gud.<div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Konen spørger? ”Ser jeg tyk ud i dette tøj”. Nu! er det en god ide at tænke sig om, skal du lyve eller sige sandheden. Hvorfor spørger hun dog, kan hun ikke selv se det. ”Skat du ligner en million i det sæt tøj”. ”Ja! du ligner sgu et badedyr, som er pustet for meget op”. ”Med den røv skal du ikke gå i ”Hot pants” – skat, hvorfor tager du ikke den ventekjole på, du ved nok den med de smalle langsgående sorte striber. Den klær’ dig så godt”.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Mulighederne for at svare forkert er mange, hverken sandheden eller løgnen, er en hjælp til et langt og lykkeligt ægteskab/forhold. Den lille hvide løgn er en leflen, for inderst inde ved hun jo godt at tøjet er lige et nummer for småt. Sandheden er at nedgøre hende, begge muligheder er altså = ”Katastrofe”, skilsmisse eller det der er værre. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Hverdagen er jo fyldt med små hvide løgne, halve sandheder, ufortalte sandheder og fortielser. Hvordan kommer vi dette uvæsen til livs? Jeg ved det ikke, men jeg hører/læser dem hver dag.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Under valgkampen var der god tid til at følge med i de halve sandheder og specielt det utalte var et hit. Statistisk Årbog er helt sikkert et godt opslagsværk, men når tallene kun bliver brugt til at vise det, der passer ind i ens eget kram, så bliver det en halv sandhed eller fortielse, og dem var der rigtig mange af.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Sjovt nok så er de folkevalgte, netop folkevalgte – et udsnit af den danske befolkning, som mener at de kan gøre en forskel – og ligeså snart de er valgt, er de kommet ind i en anden verden, så kan de ikke besvare spørgsmål, de kan ikke udtale sig om specifikke ting, de må ikke skifte mening (for så er de vægelsindede eller ligefrem utroværdige). </span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Godt jeg ikke er politikker, for jeg vil til enhver tid ha’ lov til at skifte mening, hvis der er en eller flere som kan argumenterer for et andet synspunkt end mit og overbevise mig om tingenes rette sammenhæng. (Selv om jeg er en meget klog mand, så er jeg netop så klog, at jeg ved, jeg ikke har opfundet alle de dybe tallerkener). Jeg vil tro (håbe) at flertallet af de danske vælgere har det på samme måde, men ikke de folkevalgte, nej de skal med djævlens vold og magt mene det samme til de dør. ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt” det skal man hedde Jens Otto Kragh for at slippe af med. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg kunne godt tænke mig en Statsminister, med nosser nok til at tage de rigtige beslutninger sammen med de rigtige mennesker, men det bliver nok ikke i min tid på jord. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Lidt lige som Birgitte Nyborg, som kvinde har hun godt nok ikke nosser, men i overført betydning så har hun det! Jeg glæder mig til den nye sæson af ”Borgen”, hvis politiske verden nok ikke er så langt væk fra den virkelige. Det siges jo at virkelighedes verden, langt overgår fantasiens ditto.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Den virkelige politiske verden er (ligesom alle andre verdener) fyldt med dagsordner skjulte og gennemsigtige, de skjulte er de værste (i min optik). De er i sagens natur skjulte for at menigmand ikke skal kunne læse/høre om dem, de er ”Deep, deep undercover”.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Det lykkedes dog nysgerrige (journalister, blandt andre) at finde ting og sager frem som ikke var beregnet for dagens lys. Godt så, sandheden kommer altid frem.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">”Go daw, min bare røv”. (Dejligt udtryk, ligger godt i munden, syntes jeg).<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Dagens aviser skal sgu nok forstå at vende historien, så den passer ind i deres kram, endnu en ”skjult” dagorden. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Spinddoktorer lækker historier, som enten forties, for skrues, forvanskes eller begraves på sidste side. Sandheden kommer an på hvem der giver og hvem der tager. ”Herren giver, Herren tar’, her har du en guitar”.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">2+2=4 det er 1+3 eller 6-2 også, så hvilken er den sande sandhed?<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Hvad der fik Lars Løkke til at udskrive valg, uden at sikre sig et flertal inden, er mig en gåde. Jeg kan selvfølgelig spekulere, så det vil jeg gøre.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Han var blevet træt at samarbejdet med DF, men kunne ikke få Margrethe Vestager over, fordi hun havde taget et standpunkt om at støtte Helle som statsminister (og hun hedder ikke Jens Otto, så hun kunne/turde ikke skifte hest i vadestedet) derfor så han at rød stue fik flertal, men hvor længe. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Med Enhedslisten, SF, (der aldrig har siddet i regering), Socialdemokraterne og Radikale, så er der lagt op til et varmt efterår, jeg tror ikke på kompromisets kunst og det gør Lars heller ikke. Så når Margrethe er blevet træt af ”de ræve røde, de lyserøde og de blegrøde”, så kommer Lars lige så stille på frierfødder til Margrethe. Lars Barfoed er jo også forelsket i Margrethe, så han kan vel nå at få rettet den synkende skude op, det næste års tid. Liberal Alliance kan blive tungen på vægtskållen i en ny regering, så det bliver spændende at se hvordan Thyra, Joacim og de andre novicer klarer den, for ”kendis” effekten går nok ikke næste gang der er valg.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Hvordan dette passer ind i opgaven med at ”Redde Danmark”, det kan jeg ikke gennemskue, så det vil jeg lade dig om at konkluderer.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">I min egen hverdag er der også valg der skal træffes, skal jeg gå hundelufteskidetissetur til højre eller venstre, jeg prøver at dele sol og vind lige, men må nok hellere fortælle sandheden, som jeg ser den. Turen til venstre fører nok på point, jeg slår lige et sving ligeud, så føringen ikke bliver for stor. Sol og vind skal jo deles lige, eller hvad?<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Sandheden om Jumaa er, at han altid skider enten til venstre eller til højre, aldrig på midten af vejen/stien. Han skider heller ikke på stranden og det er sand(heden), til gengæld ruller han sig i sand(hed) og han har også t(r)ang på menuen, så der skal vaskes og børstes, når vi kommer hjem.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Ellers så går det godt her i mit selvvalgte paradis, vi nærmer os sommeren her på den sydlige halvkugle, det betyder sol, sol og atter sol. ”Rusty” er på arbejde med Fred og det sidste jeg hørte, for et par dage siden, var at de begge var i god form. Det er med bange anelser jeg kigger telefonen efter, om der er kommet en SMS fra Fred. Nå, den tid der er gået godt, kommer jo ikke dårligt tilbage – en sandhed med modifikationer eller?<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg vil slutte med et par anmeldelser af et par af DR’s tv-programmer. ”Maestro” er nyeste skud på stammen på det jeg ser på Pc’en. Klassisk musik er jo ikke det, som har haft den største seerbevågenhed i ”primetime”. Godt program på alle leder og kanter. Jeg er fuld af beundring for deltagerne, at stille sig ”nøgen” op på podiet, det tager jeg sgu hatten af for. Det får mig til at søge efter de ”rigtige” Maestros på YouTube, så jeg får hørt alle de store Komponister og Dirigenter og klassisk musik er ”FEDT”.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">”Bonderøven” er en andet af mine ynglings programmer. Det er ikke sværere end som så, at leve et ubekymret liv i harmoni med sig selv, sin familie og naturen. At det er en redigeret virkelighed som vises, det tror jeg simpelthen ikke på. Bonderøver er REEL. Og det er FEDT.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">(Okay, i ovenstående, har der indsneget sig en lille unøjagtighed ind, vel for lille til at blive en løgn, jeg tror jo på det bedste i alle, undtaget når jeg ikke gør det, altså tror).</span></div><div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, sans-serif;"><span class="Apple-style-span" style="line-height: 18px;"><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Nå, der må være en ende på al denne sandhed, jeg har ikke fået det hele med (det er sandheden), noget har jeg ikke fortalt/skrevet (det er sandheden), sjovt som ordet ”SANDHEDEN” hvis det deles bliver til SAND og HEDEN i hvilken ingen ting kan gro.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg kan sige/skrive med god samvittighed at jeg IKKE har løget, så sandt som jeg hedder ROBERT.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg elsker Jer (I ved jo godt hvem jeg mener), så giv Jer selv en ordentlig krammer.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Kærlig hilsen.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Robert.<o:p></o:p></span></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-58142720958013411582011-09-11T22:42:00.000+03:002011-09-11T22:42:23.148+03:009/11 eller "Valget"<div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">9/11 en magisk dato, ikke mindre magisk i dag, 10 år efter. 11-09-11.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Dagens spørgsmål i den skrevne presse (som er den jeg kan følge) ”Kan du huske hvad du lavede”. Jeg tror man skal være temmelig dement hvis man ikke kan huske det! <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg er ikke sikker på jeg kan skrive noget som ikke allerede er blevet skrevet, det skal dog ikke afholde mig fra at forsøge.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Et angreb som ingen vel havde forudset, en ondskab som rakte langt ud over hvad almindelige mennesker kunne forestille sig. Når ”de frygtelige timer” vises igen, er det stadig ikke til at forstå at det skete, men det gjorde det. <span> </span><o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><span><br />
</span></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Æret være de dødes minde.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Verden er stadig ikke et særligt godt sted at leve ”for de (u) privilegerede” og det kan katastrofer som 9/11, viser det sig, ikke lave om på.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">17.787 milliarder kroner (17.787.000.000.000) læser jeg på DR News, at det har kostet USA, hvad var der mon sket, hvis de penge var blevet brugt på at gøre noget ved infrastrukturen i Iran og Afghanistan. Hvordan havde verden så set ud? ”Sjov” tanke.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Okay jeg ved ikke en skid om hvordan det går i de to lande, jeg læser kun om dem når der dør danske soldater. Min fejl, at jeg ikke følger med i de fremskridt som sker i Iran og Afghanistan, men jeg er sikker på jeg ikke er alene om det. Så hvem ved hvad der sker af fremskridt.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Der er i det hele taget meget som jeg ikke følger med i, er det fordi der ikke skrives om det eller er det mig som er ugidelig. ”Hvad kom først hønen eller ægget” <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Valget til det danske folketing, var blandt de ting som jeg ikke gad læse om. men så tog ”Fanden” ved mig efter at jeg hørte ”valgpropaganda” på P1. </span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">2020 planer og 12 minutter mere om dagen, Fair løsning. Vi pålægger de ”usunde ting” en ”fedmeskat”, men bare rolig vi sænker indkomst skatten, så de sunde de får mere i lommen og de fede og usunde de bliver fattigere”. Mere vældfærd, lavere skatter, betalingsring omkring København, for ikke at tale om VÆKST, VÆKST, VÆKST.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Et sted mellem 25.000 og 160.000 jobs (forskellen fremkommer, alt efter hvem der udtaler sig) er forsvundet fra Danmark til udlandet og de kommer aldrig tilbage, så hvad er det Danmark skal overleve på nu hvor velfærden skal bevares (gerne forøges), videns baseret arbejde er vejen frem, så er det nok derfor der skal være 28 elever i hver klasse og dem der kommer ud efter 10 år i skolen er 20 % dummere end krydsfinér.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Halvdelen af de arbejdsduelige danskere er ”ansat” i enten stat eller kommune, som ”arbejdende” medarbejder eller som passiv/arbejdsløs. Resten skal arbejde til de bliver fyret eller bliver ”gamle”, ”efterlønnen den er kommet for at blive” og ”jeg skal komme efter dig” ”Go ‘dav min bare røv”. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg har en plan som hedder den ”1 i 2en – 2012”. <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Arbejdsløse sendes ud for at oprense, åer, grøfter, kanaler, søer, kloarker samt rense pladser, gader, veje, stræder, alléer, parker for alt affald, samtidig renses strande, skove, moser, offentlige som private, for alt som ikke er naturligt.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Kirker som ikke benyttes af nok kirkegængere (belægnings procent 60) lukkes og overgår til kulturministeriet som øve/spillesteder til kor og orkestre (al slags musik), krypter og præstegårde til billede/skulptør/foto etc., det vil sikre næste generation af ”kunstnere”.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Adfærds fremmende lovgivning er vejen frem ingen tvivl om det. </span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Cigaretter stiger til 250 kr. pakken, 125 for en 10’stks. Øl/vin og spiritus pålægges en afgift på henholdsvis 100/200/300 kr. pr. liter. (Smuglere + aftagere af smuglergods straffes med døden).<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Varer som indeholder sukker, fedt af alle slags inc. Chokoladesmør (undtaget er torskelevertran) skal koste minimum 5 kr. grammet.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Registreringsafgiften på Motorkøretøjer som fremføres af fossilt brændstof stiger til 250 %, til gengæld er det gratis at vente på, samt køre med den offentlige transport. Undtaget er køretøjer til stat/kommune/privat erhverv. Gælder altså kun PRIVATE KØRETØJER.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">EL biler udleveres gratis, mod bevis på de oplades ved vindenergi.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Benzin/diesel samt andet fossilt brændstof pålægges afgift på minimum 50 & af listeprisen. Undtaget er køretøjer til stat/kommune/privat erhverv. Gælder altså kun PRIVATE KØRETØJER.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Solfangere, vindmøller, jordvarmeanlæg samt anden form for opvarmning/afkølings anlæg, skal gøres tilgængeligt for private/boligforeninger/grundejerforeninger/ejerforeninger/ andelsforeninger ved hjælp af rentefri lån over 10 år. Selvfølgeligt momsfrit.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Den skattefri bundgrænse hæves til 240.000 kr. Løn over dette beløb beskattes med 75 %<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Arbejdsfri indtægt beskattes med 50 %. Pengene sættes ind på en personlig ”pensionsopsparings” konto, hvor renterne går til ”Staten” den vil komme til udbetaling når man fylder 65 år.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Alle fradrag afvikles over en periode på 3 år, 33 % pr. år.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Alle som er ansat i det offentlige, skal bevise de er i besiddelse af ”Empati og medfølelse”.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Dette er blot nogle af mine ”valgløfter”, hele mit program kan rekvireres ved at sende en bankcheck på 100 kr. Skriv venligst om du/I vil have programmet som håndskrevet eller digitalt. Som bonus til de første 100 er der et billede af min hund – Jumaa.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg har også en anden plan, som er gratis. Jeg kalder den 2121. Kort fortalt består den af en lang ”spiseseddel” ”Spis, æd og vær glad, for om hundrede år er alt alligevel forbi”.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg slutter nu, inden du min kære læser, lukker for min klumme (i al beskedenhed regner jeg med, at du stadig er med og ved godt mod, trods alt er livet jo en dejlig gave, som nogle blot ikke forstår at forvalte med omtanke)<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Som en lille krølle på det hele kommer her mit bidrag til kulturen.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Snart skal der stemmes af danske mænd og danske kvinder<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Vi venter på hvem, der mon valget vinder<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Bliver det helle for Helle eller lykken er Løkke<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Bliver det nye sokker til Barfoed eller vindes mandater via Pia<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Har Samuelsen lært at kaste med diskos, eller kaster vi op over Willy<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Hvad med Johanne Schmidt-Nielsen, hvad sker der mon hvis hun vinder<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg lukker mine øjne, trykker på ”delete” og håber de forsvinder.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">For hvad skal vi tro (på) og hvad skal vi mene, om det hele<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Er Danmark på vej ned eller op, jeg tror vi lige skal over en top<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Så er jeg sikker på det hele nok skal gå, for uanset om vi er mange eller få<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Så skal skibet sejle i nat, ja skibet skal sejle i nat<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Om stuen er rød eller blå, hvad er det vi venter på <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Er det flere penge i vores lomme eller er det at ”dø med maven fyldt med flomme”<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Jeg vælger livet fremfor penge, men desværre er det mig som skal bestemme.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Godt valg til alle på torsdag og uanset resultatet så husk ikke at glemme ”Gi’ en du elsker en ordentlig krammer”<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Kærlig hilsen til alle <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">Robert.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;"><br />
</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: "Arial","sans-serif"; font-size: 12.0pt; line-height: 115%;">p.s. Som sædvanlig er ovenstående grebet ud af min egen virkelighed.<o:p></o:p></span></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-53982358514181161652011-08-18T00:19:00.001+03:002011-08-18T00:34:27.204+03:00"Verden er ad lave"<div class="MsoNormal"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span class="Apple-style-span" style="line-height: 18px;"></span></span><br />
<div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Denne klumme skrives mens jeg lytter til ”Sport på 3’eren” Godt jeg ikke skrev den i går for det var da en gang ”lortebold” i ”Parken”. Jeg havde godt nok regnet med at FCK ville vinde en ”let” sejr, det var der også andre der havde regnet med, har jeg læst både på FB og de forskellige netaviser jeg læser. Nå, det er for sent at græde over de penge jeg kunne ha’ vundet på 1-3, så går det nok bedre i aften hvor OB tager imod Villareal. <o:p></o:p></span></span></div><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Jeg har spillet 1000 kr. på en sejr til OB på 3-1, til odds 50. Bolden er givet op og indtil nu har Villareal ikke scoret. ”so far, so Good” eller på dansk ”så far, så godt”<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Ellers så sker der ikke det store, her i mit lille ”ferieparadis”, men rundt omkring i verden der er der sgu gang i den, skal jeg love for. Er det ikke naturkatastrofer på Afrikas Horn, så er det optøjer i London eller en psykopat i Oslo, der går amok. Hvad sker der! USA er på fallittens rand sammen med det meste af Sydeuropa, aktiemarkederne rundt omkring i verden er gået i minus. Pandora er en æske man ikke tør åbne. Selvom Nordea anbefaler ”køb, køb” til sine kunder, nå, de havde lige nogle i deres egen portefølje de gerne ville af med. Ja hvad skulle man dog gøre uden en ”bank rådgiver”.<o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";"> Babusjka dukkerne fra Rusland er et symbol på ”jordens tilstand” du åbner en dukke og ”vupti så er der en dukke (læs= katastrofe) indeni, så åbner du den og ”vupti” så er der en ny dukke (læs= katastrofe) indeni. Der skal sgu nogle store skyklapper til, før man syntes at livet er ”værd at leve”.<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Skibstrafikken står for næsten halvdelen af jordens luftforurening, Mærsk køber 20 nye skibe til en milliard stykket, jeg så ikke om det er sejlskibe! <o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">(OB, det spiller sgu her i starten, sjovt at høre direkte transmission i radioen, der skal ikke gå ”snøvlen” i den. Det kræver et godt ”snakketøj”, men sjovt at høre, stadig 0-0.).<o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";"> At verden er ad lave og vi (menneskeheden) er i gang med at ødelægge ”den blå planet” det kan der vist ikke være tvivl om, men at tro at vi (menneskeheden) vil gøre noget ved det er sgu da at stoppe blår i egne og andres øjne. Det går stille og roligt ned ad bakke, nå der sker nok ikke noget her i mit lille ”ferieparadis”, sikkert ikke i min levetid og hvad fanden, når jeg er død så er det jo ligegyldigt, hvordan verden udvikler sig (set fra min side).<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">”Danmarks indsamling”, det er jo noget som kan samle danskerne, der er ikke noget som et godt show, at TV2 og DR samsender, gør nok at der kommer en masse penge ind til ”Afrikas Horn”. I den forbindelse er det måske meget godt at huske at Grækenland fik 1000 milliarder (1.000.000.000.000,00) af EU. Danmark kan nok ”finde” små 100 millioner (mellem samtalekøkkenerne og fladskærmene og hvad der eller er på mode nu) altså små 25 kroner pr. dansker. Jeg har ikke dårlig samvittighed, jeg har mit eget Ulandsprojekt kørende.<o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">(Nu er der godt nok pres på OB’s mål, indtil nu holder de nullet). <o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Sultkatastrofen er selvfølgelig skrækkelig for dem som det går udover, ingen tvivl om det, men er det, at sende mad den rigtige løsning, eller tvinger det priserne ned på lokalt produceret mad, hvorfor dyrke jorden, grave brønde, plante træer, når der kommer mad fra de ”rige lande”. Det kommer jo ikke som et chok for de internationale organisationer der beskæftiger sig med fødevarer mangel. Der er jo hungersnød hvert årti på de kanter. Måske skulle de lærer at klare sig selv, så må de dø hvis de ikke kan overleve.<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Libyen er vel snart blevet et demokrati, men Syrien er godt nok ikke helt så langt fremme, hvorfor går FN, USA, Danmark osv. ikke ind der og forhindrer nedslagtningen af lokalbefolkningen, er der ikke nok olie til at retfærdiggøre en invasion eller blot lidt bombning. <o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">(Halvleg i Odense 0-0, ja ja da, men løjerne begyndte også først i 2 halvleg i parken i går. Nu må vi om de kan putte en enkelt ind i de sidste 45 minutter).<o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Hunden sover og skal ikke skues mod hårene, så jeg må vel hellere fatte mig i korthed. Verden er ad lave eller har jeg blot smidt skyklapperne for en tid, jeg skal jo ikke klage,<o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">(stadig 0-0 i Odense, der skal godt nok ske noget før jeg nærmer mig en formue, selv om der stadig er tid til en ”russisk dukke”) <o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">jeg lever mit eget ”økologiske”, cigaretrygende, slankemads spisende, hundeluftningsmaratonsgående liv her, hvor der ikke er tørt, ikke er hungersnød, ikke er bombetrusler, hverken selvmordstypen eller den der kommer fra luftangreb.<o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Så hvorfor er denne klumme så ”sortseende” når nu der snart kommer ”vagtskifte” i Danmark. Blot ”rød stue” kommer til magten så skal der nok komme gang i hjulene, Fair Løsning” må da kunne eksporteres til resten af verden. <o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">(der mangler 20 minutter på Odense Stadion, kom nu OB, frem over stepperne, lad os få en overraskelse at varme os på). <o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Jeg er sikker på at Villy Søvndal nok skal gi’ alle der ikke har engelsk som modersmål, selvtillid til selv at begynde at tale dette verdenssprog (så længe den gule fare ikke overhaler, og bliver ”sproget” der tales). <o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Danmark skal jo leve af ”videns orienteret” arbejde, så derfor er der jo mening i at udvise en indisk dame som udvikler noget telekommunikation, som den eneste og hun har kun været i landet i 10 år. <o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">(OB har scoret, Hans Henrik Andreasen er nu gud i HC Andersens by, nu mangler der kun 2 mål mere, så kan de spanske krykhusarer få en ”trøster” i overtiden).<o:p></o:p></span></div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Danmark, Danmark - du er landet der rykker<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Snart er du landet, hvor alle går med krykker<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Du samler ind til hele verden, alle følger spændt din færden<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Danmark er med over alt, med bomber og penge<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Verden i glimt, kort fortalt.<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">OB vandt 1-0 over Villareal, jeg vandt ikke en skid, men jeg har haft det sjovt under denne klummeskrivning. Den er muligvis en smule forvirret, men mine talegaver (læs= skriveegenskaber) er ikke på højde med de sports journalister på P3 som kommenterede kampen i ”Sport på 3’eren”.<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Jeg er blevet sulten efter denne ”arbejdsopgave” så jeg vil nu varme et par hjemmelavede frikadeller og nyde dem sammen med frisklavet agurkesalat og noget friskbagt (købt, men friskbagt) sandwichbrød.<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Husk nu, glem ikke at livet er hvad du (med lidt hjælp fra andre) gør det til. Husk at fortælle dem du elsker, at du gør det.<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Kærlig hilsen til alle.<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">Robert<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><span style="color: black; font-family: "Arial","sans-serif";">P.S, Jeg har selvfølgelig ikke spillet 1000 kr. på kampen, tror I jeg er millionær…<o:p></o:p></span></div><u1:p></u1:p> <div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;"><br />
</div><div class="MsoNormal"><br />
</div></span></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-19267086733754855432011-07-20T19:47:00.000+03:002011-07-20T19:47:04.908+03:00"Røvtur eller optur"<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">”Tour de France”, min bare røv… Nej lad os få epo’en tilbage for magen til dødssyg etape i går skal man da langt tilbage for at finde, det skulle da lige være den første bjergetape forleden dag. </div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Jeg kedede min røv i laser, at skulle høre på al den snak om ”ondt i knæet” og ondt i andre dele af kroppen, ja jeg fik sgu ondt i røven. Hvis de der to brødre skal vinde, så skal de sgu da angribe når det går opad, ”den var ikke stejl nok, den var ikke lang nok” ja der er sgu mange undskyldninger, grunden til at de sidder, alle favoritterne, og kigger på hinanden, er nok at der ikke er nogen af dem som kan mere end det de allerede har vist, så undskyldninger gider jeg ikke høre på. </div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Gu' er det da hårdt at køre 5-6 timer hverdag i alt slags vejr og al slags terræn, men det kan sgu da ikke komme som en overraskelse, de har jo alle – næsten da, der var jo lige ham hollænderen som ikke har været i ”turen” før, han var sgu da et eksempel til efterfølgelse.</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">”Okay det er faneme hårdt det her, så lad mig blive færdig, så jeg kan få mig en kold”. Ja så kunne alle favoritterne side og glo på hinanden, mens ha nappede den prikkede trøje og sejren.</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Nej brødrene har forspildt deres chance for at vinde i år, nu er der andre der har meldt sig ind i feltet af favoritter til sejren. Contador er enten en fantastisk pokerspiller med tilhørende ansigt eller også er han ”død”, men hvis han kan splitte hele feltet på etapen til Alpe d’Huez og køre sig i gult, så vil jeg æde min gamle hat (jeg har ikke nogen gammel hat, så det bliver nok en bøf i stedet).<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Da jeg ikke kan se ”Tour de France” live på min PC. Så må jeg nøjes med ”live” opdatering på DR og TV2, her skifter jeg så mellem dem for at få det bedste overblik, næste dag kan jeg så se ”Aftentour” på DR og ”Tour studiet” på TV2, ikke optimalt, men det går da, og i går havde jeg sådan glædet mig til at høre om etapen på denne måde.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Studiet: ”Velkommen til dagens etape”. Af mange, ikke mindst eksperterne, regnet for en af de hårdeste etaper i dette års ”tour”, feltet skal over 5 toppe, inden det slutter op ad den over 15 kilometer lange opkørsel til Plateau de Beille i 1780 meter højde. Inden jeg stille over til live transmission med Jørgen, Rolf og Ritter. Så er her hvad der er sket på de fem første bjerge.</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Der blev startet fra Saint – Gaudens i et rasende tempo, den første time blev der kørt så hurtigt at der ikke kom noget udbrud af sted. Først da feltet i næsten samlet flok kørte over kategori 2 stigningen Col de Latrape, skete der noget. 12 mand stak af på nedkørselen, blandt dem er Jens Voigt, Jakob Fuglsang fra Leopard/Trek og Chris Anker Sørensen fra Saxo Bank/Sungard, de fik opbygget et forspring på lidt over 6 minutter til favoritterne, og de ligger 5.46 foran feltet her hvor der mangler små 20 kilometer til målet. Over til Jørgen, Rolf og Ritter.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Ritter: Tak for det Jimmi og velkommen til ”Tour de France”. Der venter et spændende drama her på de sidste kilometer. En 10 mandsgruppe med alle favoritterne kom fri på den sidste stigning op til Port de Lers. Og et forfølgelses kapløb er startet, kan favoritterne nå frem til udbryderne inden de når for langt op på stigningen til mål.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Rolf: Jeg er sikker på at det ikke bliver en udbryder som kører først over mål stregen, tror at de venter et lille stykke oppe og så skal de bruge de sidste kræfter på at køre favoritterne i stilling.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Ritter: undskyld jeg afbryder, jeg hører i ”radio tour” at der har været et styrt i hovedfeltet på vej ned fra Port de Lers. Nej det er to biler fra Fransk TV som er kørt galt! De er gået i brand og feltet er fanget bag dem så der kommer altså ingen op bagfra. Gudskelov så er der ingen som er kommet til skade. Godt at favoritterne var kommet forbi.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Rolf: Ja for Søren da, det kunne da ha’ ødelagt hele Touren.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Jørgen: I billedet netop nu ser vi en af de helt stor favoritter, ”Contador en af feltets helt store helte, en af de mytiske figurer løbet er så fyldt af, en af disse mænd som kan kører opad, opad som ingen andre, som kan træde den store klinge, som en Coppi, som en Riis, som en Pantani, som en Rasmussen. En af feltets helt store bjerggeder, som nok i dag skal ud på en mission. En mission om at tage sekunder, minutter, timer – ja måske dage på Brødrene og de andre Rockergrupper.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Ritter: (mens han holder hånden over mikrofonen ”Rolf, få lige den bajer væk fra Jørgen”). Ja der er ikke tvivl om nu da løbet skal afgøres af udbryderne og de bagfra halsene favoritter, at det bliver et nyt afsnit der skrivers til den tykke bog ”Tour de France, løbet hvor ingen løber”.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Rolf: Jeg husker en gang jeg selv var i denne situation, jeg gravede dybt i mig selv, og aftalte med mig selv, at jeg ville vinde. Så jeg kørte fra udbryderne og krydsede målstregen helt alene, kun i selskab med mig selv. En fantastisk sejr, husker jeg, en sejr for det ”rene” cykelløb! Husk jeg er aldrig blevet taget med ”trynen nede i småkagekassen”<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">Ritter: Så nu sker der noget, favoritterne spiser af forspringet, ja der er udbrudt et sandt ædegilde blandt <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">favoritterne, nu er forspringet helt nede på få sekunder. Her bliver udbruddet så endeligt fortæret, de er <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">spist fordøjet og ”skidt ud” undskyld mit fransk! Hvem af de tilbageværende favoritter kan mon vinde denne <o:p></o:p>etape!<br />
<br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">Rolf: Jeg tror at Contador vinder denne bjergtop, jeg er sikker på han har de bedste ben tilbage.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">Ritter: Nu kører Andy, Barso lukker, så kører Franck, Evans lukker, så kører Sanches contra, Frank lukker, der er lukket op for godteposen.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">Rolf: Hvad vil Contador? han kan ikke blot sidde og lade angreb kører og at lade de andre lukke hullerne, det vinder han ikke på.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">Ritter: Nu kører Andy, Barso lukker, så kører Franck, Evans lukker, så kører Sanches contra, Frank lukker. Nu prøver Contador, han har kigget de andre ud og besluttet at det nu er hans tur til at stikke af.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">Jørgen: Der er bund i det tråd, han har ligget og lurepasset den sidste kilometer, men nu viser han er han er den bedste rytter i verden, en sand ”climbeur” Se hvordan han sidder på cyklen, som en sand mester, som om cyklen er en del af ham, som om han blot er et ekstra velsmurt tandhjul, han ben går som stempler og dog er hans tråd let som en fjer. Han er en ener, han er en toreador, han ejer arenaen, de andre ryttere er blot statister i hans iscenesættelse, i hans egen udgave af klassikeren ”Il hombre, gigante!”.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">Ritter: Her kører han så under ”La flamé Rouge” den sidste kilometer med et forspring til resten af udbryderne på over 4 minutter. Holder han hjem så er han i gult. En fantastik dag. En episk dag. En dag som ingen kunne ha’ forudset. Rolf så det her komme?<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">Rolf: Nej – jeg må indrømme det er godt ”gået”, af en mand som har ligget efter de bedste, siden han styrtede på første etape. Hans knæ må være i orden nu. Det tegner godt for løbet, det tegner godt for etaperne i Alperne.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;">Jørgen: Her kører giganten, kongen af Pyrenæerne, ”Il gigante” så over målstregen som vinder, som triumfator, som ny rytter i den gule trøje. Han kom, han så, han sejrede…<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-align: justify; text-indent: -65.2pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-indent: -65.2pt;">Ja, men sådan blev det jo ikke, det blev en jævn kedelig etape. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-indent: -65.2pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin-left: 65.2pt; text-indent: -65.2pt;">Efterfølgende er der så kommet lidt mere fart over feltet, så måske ender det som optur…<o:p></o:p></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-355302950884526172011-07-13T10:47:00.000+03:002011-07-13T10:47:24.413+03:00Ny pølse i gammelt skind!<div class="MsoNormal">At skrive blog skulle jo gerne være en fornøjelse for både skriveren og læseren, jeg må så indrømme at det har knebet lidt med lysten. Ikke at her ikke sker noget, men hvad skal jeg skrive om, som jeg ikke allerede har skrevet. <o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Ja - Jumaa vokser selvfølgelig, han æder mig ud af huset. At hunden kommer til at ligne ejeren (eller er det omvendt) står ikke i kortene. Han er helt sin egen, kommer når det passer ham, så en dresseret ”abe” det bliver han nok aldrig, dertil er min tålmodighed godt nok for lille. Jeg prøver dog at få han til at lystre nogle få kommandoer, ja livet som hundeejer det er en kamp om hvem der skal være ”boss”, indtil nu så er jeg den lille. Så selv om jeg stadig er den stærkeste så er korporlig indlæring ikke min kop te. Så fremtiden vil vise hvem der er den mest tålmodige, jeg er bange for det er en ”lost case” for mig.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Jeg har haft besøg af en gammel skolekammerat, Leon, vi havde nogle dejlige dage sammen her i Diani og vi var på en 5 dages safari, hvor vi var heldige at se alle 5, Elefant, Bøffel, Næsehorn, Leopard og Løve. Der røg også en masse andre dyr på linsen, både foto- og egen, også nogle som jeg på mine forrige safarier ikke har set. Det er en oplevelse at se dyrelivet, men det har jeg jo skrevet (meget) udførligt om før, så det vil jeg skåne Jer for. Leon fik Afrika ind i blodet, så jeg tror han kommer tilbage senere. Sådan tror jeg de fleste vil få det når de har været på besøg – hos mig eller hos andre – Afrika er ikke som andre steder i verden, så enten kommer man aldrig tilbage eller også bliver Afrika et ”hit” man ikke glemmer.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Hverdagen kommer til at blive anderledes igen, da jeg flytter tilbage til Bougainvillea II. Jeg er ikke helt tilfreds med at bo her, huslejen er for dyr og huset har fejl og mangler som jeg ikke så da jeg flyttede ind. Så bliver det også lettere at tage vare på mit ”arbejde” når jeg bor samme sted. Jeg flytter ind i Villa Pierre i løbet af juli, så kan jeg også tale med Geoffrey og Miriam uden at skulle køre/gå. Jeg kommer så i bedre form, fordi jeg skal gå ”skidetur” med hunden, jeg har lovet Geoffrey at han ikke skider i haven. <o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">”Tour de France” en begivenhed som rækker langt ud over hvad man kan forlange af folk. Fodboldspillere klager over varmen, over de skal spille kamp hver 3 dag. Hold nu kæft – 2 x 45 minutter. En løbetur på max. 15 kilometer. Nej cykelryttere – det er mandfolk. I sadlen 4-5 timer, hver dag i regn/sne/kulde/varme, sniger der sig en hviledag ind i programmet – ja så snupper man lige en ”lille” tur på et par hundrede kilometer, blot for at holde organismen i gang. Nærkontakt af tredje grad – hvis det ikke er med en modstander, så er der motorcykler eller biler som tager over – Fodboldspillere ruller sig efter den mindste tackling – ja det ser nærmest ud som om de er døden nær. Cykelryttere sætter sig blot op på sadlen igen efter en flyvetur hvor de er flettet ind i rustent pigtrådshegn og fuldfører som den naturligste ting.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">I år har man gjort ”Turen” mere hård, blandt andet så er der bøder for at blive trukket frem af servicebilen når man henter vand, jeg kan da godt se at det er usportsligt at få ”gratis” motorhjælp i 20-30 sekunder når man selv træder i pedalerne i 4-5 timer. <o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Til dags dato så er der ikke sket andet end rytterne har ligget spredt ud over de franske veje, men nu starter Pyrenæerne og efter dem kommer Alperne – hold da kæft hvor jeg glæder mig til at se Contador smadre alle de andre, når han danser op ad de høje bjerge, på den store klinge, når han fortæller en episk historie, når manden bliver en myte, når et menneske dykker dybt ned i sin egen smerte og træder ud som en VINDER. <o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Man har vel en lille Jørgen Leth gemt i maven…<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Europa er på vej ned i gældsfængslets dybe hul. Hvad sker der nu? Skal denne krise vare evigt? Er det ikke på tide at skeen kommer over i den anden hånd. Jeg må indrømme at ”Jeg fatter ikke en skid”, hvis jeg bruger mere end jeg tjener – og det er da sket ”et par gange” i mit liv, så har den stået på smalkost indtil der var mønter på kontoen igen (selvom jeg har deltaget i bankernes lånefinansierede forbrugshelvede, så blev jeg da heldigvis klogere). At yde (flere) lån til Grækenland, så de kan afdrage på tidligere lån – undskyld mig er det ikke som at pisse i bukserne på en kold vinterdag. Jeg læser ydermere at Irland, Portugal og senest Italien også er på vej ned i bundløs gæld. Jamen så tryk da nogle flere EURO og lad os starte på en frisk, eller hvad med at afskaffe penge og lade ”bytteøkonomien” tage over. <o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Tænk engang! der bliver røget i hvert fjerde dagplejehjem, ikke sådan at forstå at dagplejemødrene har ansat nogle pensionister til at side og pulse på cerutter sammen med børnene. Nej der bliver røget i rum der ikke bliver brugt til børnepasning og efter de små poder er hentet, men røgen er alle steder siger de frelste ”Så vi må forlange at der ikke bliver røget på matriklen, ja på vejen, nej lad os hellere sige bydelen for at være på den sikre side”.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Lappeløsninger, lappeløsninger. Nej lad os nu tage fat om ”nældens rod” og engang for alle få bugt med rygningens dødelige svøbe. Alle rygere (3 generationer tilbage) skydes, brændes og asken bruges som fyld i nyt vejbyggeri – det må være på tide at udbygge ”Ring 3”. Da der for at skaffe plads til alle de biler som fylder for meget på det eksisterende vejnet, kræves en del nye kilometer vej, så er asken af rygere måske ikke nok. Derfor kan man i samme åndedrag ligeså godt skyde og brænde (varmen kan indgå som supplement til fjernvarmen – indtil vi har fundet ud af hvilken vej vinden blæser) alle indsatte i de danske fængsler som har en dom over, tja 5 år, så bliver der jo også plads til dem som ikke nu kan afsone på grund af pladsmangel. Skulle der ad åre blive mangel på rygere og indsatte, så er ”de fede” måske en god ide (godt jeg er kommet under 100 kilo), det kræver nok en yderligere forskning i fedtfiltre på krematorieskorstenen, men det kan måske udvikle sig til en eksportvare i stil med ”Vestas”. <o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Sidste nyt ”Delikatesser er ikke delikatesser”. Undskyld mig hvad nyt er der i det. Sjovt som der skal koges ny suppe på gamle ben. Der har altid og vil altid være folk som snyder andre. Slagtilbud på hakket oksekød 8 % fedt, tag 3 kilo betal for 2 kilo. Hvis der er nogle der tror, at det er frisk fersk oksekød som slagteren ”forærer” væk, så skal de sgu da snydes. Det har ligget i kølemontren først som hel steg, så som bøffer og inden det skal smides ud så hakkes det og sælges som føromtalt. Historier som denne kommer jo frem hele tiden, så er det galt først med Spanske agurker, nej så er det Tyske agurker, nej så er det Danske agurker, nej så er det pludselig spirer af enhver slags, nej nu mener man at det er Egyptiske bukkehornsfrø som er blevet vandet med dyreafføring. Sund fornuft er ikke eksisterende og maver er ikke hvad maver var. Så skyld, kog, steg din mad eller spis konserves og nu du er i gang så køb dig en iltmaske så undgår du også den forurenede luft. <o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Det kan ikke siges tit nok. ”Livet er en seksuel overført sygdom med 100 % dødelighed” Så prøv at få det bedste ud af den…<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Som jeg startede med at skrive, så skulle det gerne være en fornøjelse for begge parter, at bruge tid på mine ”udgydelser”. Dette vil jeg så lade være op til DIG, om du syntes din tid har været spildt.. <o:p></o:p></div><div class="MsoNormal">Jeg har hygget mig gevaldigt med kaffe og smøger indenfor rækkevide og med Jumaa liggende for mine fødder.<o:p></o:p><br />
<br />
</div><div class="MsoNormal">Husk nu ikke at glemme ”Vis du elsker, dem du elsker” så lad følelserne komme frem i lyset.<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Kærlig hilsen og fortsat god sommer, skulle den komme forbi…<o:p></o:p></div><div class="MsoNormal"><br />
</div><div class="MsoNormal">Robert<o:p></o:p></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-58168472789843435582011-04-27T12:06:00.000+03:002011-04-27T12:06:12.144+03:00"Mit liv som hundeejer" eller "so far so good"Der er sket en hel del siden sidst. Jeg er flyttet til et andet sted, ikke så langt væk 5 -10 minutter i bil, en halv time på gåben. Nu bor jeg på første sal i et nybygget hus, stor overdækket terrasse, køkken i forbindelse med stue, wc med bruser og to soveværelser. Rigelig med plads også hvis der skulle komme gæster.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqqQGf2Rv7ObjA0ly0qCGyNdA4SGKZ60cAAe7o7aaCtoW9-y1CcjBkPjLUWo4E-hLkhIghiqGNolCHkrcY-Oj_GNmWB5jV0NcTG3-wRElDlCKQn9nfsXjW1-rY_RyIySKEVNQ5C2TQZUoT/s1600/Kijani%252C+Jumaa+006.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqqQGf2Rv7ObjA0ly0qCGyNdA4SGKZ60cAAe7o7aaCtoW9-y1CcjBkPjLUWo4E-hLkhIghiqGNolCHkrcY-Oj_GNmWB5jV0NcTG3-wRElDlCKQn9nfsXjW1-rY_RyIySKEVNQ5C2TQZUoT/s320/Kijani%252C+Jumaa+006.jpg" width="320" /></a></div><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_GA_u-lnPR3CMKfjUAB4QbkakF_0VBSB1HTJOnSQCeeARvErlHqcDttwGhIshJ0HVk1DxWXQ4lpSlZjXeDmS5D2tm_0yxvASc66KO7h2Ce-PeL4XfxxdhuIFDTHB1IePHrB7In5gtsPFn/s1600/Kijani%252C+Jumaa+007.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_GA_u-lnPR3CMKfjUAB4QbkakF_0VBSB1HTJOnSQCeeARvErlHqcDttwGhIshJ0HVk1DxWXQ4lpSlZjXeDmS5D2tm_0yxvASc66KO7h2Ce-PeL4XfxxdhuIFDTHB1IePHrB7In5gtsPFn/s320/Kijani%252C+Jumaa+007.jpg" width="320" /></a></div><br />
Det med at der er plads til gæster, det skulle komme hurtigere end jeg havde forudset. Jeg kom hjem efter at ha’ været ude at handle, da jeg opdagede at der var gået hul på en pose med havregryn, der var faldet lidt ned på gulvet, okay hjernen arbejdede ikke helt på fuld styrke, så jeg tænkte ikke mere over det - måske var ser allerede hul på posen da jeg satte den op på hylden, eller hvad ved jeg - så stor var min forbavselse, da jeg lidt senere sad og ”arbejdede” på min computer og jeg ud af øjenkrogen så en bevægelse oven på ”taget” af mit toilet. Der sad sgu en abe og prøvede at få hul på en kaffepose - det viser sig at den kan kravle op af faldstammen som sidder uden på huset, presse sig ind under taget og stjæle alt der luget af mad - nå da jeg råbte og smed en bog efter den så løb den naturligvis væk. Jeg fandt min slangebøsse, gik ned i haven og fik fat i noget ”ammunition” i form af sten i forskellige størrelse. Så nu var jeg klar til ”kamp”. Aben - samme slags som også huserer i min ”gamle” bolig - kom selvfølgelig ikke tilbage, før jeg forlod boligen for at gå ud for at få noget aftensmad. Jeg forlod med vilje ikke før det begyndte at mørkne, fordi så sidder aben et sted og sover, ”goddag min bare røv”, den sad sgu og holdt øje med hvornår jeg gik, så den nåede da lige at prøve at stjæle/æde mine havregryn og min müsli, jeg havde dog lagt dem i plasticbokse med låg og så klog var den trods alt ikke at den kunne få låget af. Den har ikke været her i nogle dage så måske er den ikke så interesseret mere, ja lidt naiv har man vel lov til at være.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJh0icCZQfvTfZ9a_CDAyiG8ou3mcvi_vko5EEYOtKsY1cveI-WV45vz44xydrGKllpl6oH6RxxKkaz-s8GQQuwTrJ_dN0OdaHKxZwohsKR7GSz4Ho8bJUo9Sb7DusCw14Rt071yt4Jt_3/s1600/Kijani%252C+Jumaa+001.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJh0icCZQfvTfZ9a_CDAyiG8ou3mcvi_vko5EEYOtKsY1cveI-WV45vz44xydrGKllpl6oH6RxxKkaz-s8GQQuwTrJ_dN0OdaHKxZwohsKR7GSz4Ho8bJUo9Sb7DusCw14Rt071yt4Jt_3/s320/Kijani%252C+Jumaa+001.jpg" width="320" /></a></div><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7p8VKD5Y-8-Mt-I8vEWVJ-DthHZegtbJhz0KZ1jhJIi-OGNMZnoUfwjsf7cwx9joXHc_QQ1MpAb6-9XM2zkyc_9xrY7gi18vR8CUKOyPjhVhLFMcYr0CBwawTtt2MFWcY1EzGZ2KbW-Ep/s1600/Kijani%252C+Jumaa+022.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7p8VKD5Y-8-Mt-I8vEWVJ-DthHZegtbJhz0KZ1jhJIi-OGNMZnoUfwjsf7cwx9joXHc_QQ1MpAb6-9XM2zkyc_9xrY7gi18vR8CUKOyPjhVhLFMcYr0CBwawTtt2MFWcY1EzGZ2KbW-Ep/s320/Kijani%252C+Jumaa+022.jpg" width="320" /></a></div><br />
<br />
Jeg har fået hund, en (tror jeg nok) 5-6 måneder gammel "Afrikansk gadekryds", en hanhund, den er på størrelse med "Kvik" fra "Matador", men der bliver lidt større når den er fuldvoksen.<br />
<br />
Jeg var på vej hjem fra Mombasa, da jeg blev ringet op af Daniel (en af de Kenyanere jeg har kendt længst) og han fortalte at han havde skaffet mig en hund, så jeg måtte jo købe lidt mad, et par skåle til vand og mad, et hunde halsbånd og ikke mindst et par poser "godbidder". Det viste sig så, da jeg kom hjem, at det var en meget sky hund, som ikke lod sig fange ind, så den fik lov til at blive hos min nabo, i en stor have (ca. tre fodboldbaner) og blive lidt kendt med omgivelserne.<br />
Næste dag kom en af de ansatte så med "dyret" som jeg har døbt "Jumaa" med tryk på sidste stavelse (det betyder fredag på swahili, jeg fik den på en fredag, så den lå lige til højrebenet). Jeg satte så mad og vand frem til den på terrassen nede i stueplan, den sov så et par timer og uden at røre hverken mad eller vand besluttede den så at lege "Houdini", den gravede sig ud under porten ind til min have.<br />
Okay tænkte jeg måske skal den bindes indtil den har lært mig at kende, så da den blev afleveret til mig igen, efter et par dage på fri fod, så fik den en kæde om halsen og blev fastgjort til et bordben. Det var ikke en holdbar løsning, den blev ved med at vikle sig ind så kæden blev kortere og kortere. Jeg bestilte ikke andet en at redde den fra "Kluddermor", så efter en dag så tog jeg kæden af og lukkede "gadedøren" ud til haven i stedet. Det bevirkede jo så at den ikke kunne gå på "toilettet", så hver 2 time gik vi tur i haven og den var flink til at gøre sine hundeting i haven, MEN jeg har da taget min del af lort i forskellig viskositet og tørret pis op.<br />
Nu efter en uge så er den blevet så glad for mig - tror og håber jeg - så den selv går i haven og forretter, den kan stadig ikke forstå at den har fået et navn, men den kommer når jeg fløjter, navne genkendelsen kommer vel senere.<br />
Da jeg fik den så var den befængt med både lus, lopper og tæger, for ikke at tale om indvoldsorm, men jeg fik da lokket den ud på badeværelset med godbidder, at få den til at ligge stille under bruseren gik næsten smertefrit, så efter en ordentlig gang med "luse, loppe, tæge shampooen" og en ormekur så er den blevet så flot. Jeg fik den også taget med til dyrlægen så den kunne få sine vaccinationer, han undersøgte den så og tog en blodprøve som han kigge på i mikroskopet. "Den har blodmangel og parasitter i blodet” sagde dyrlægen, og fortsatte ”den er blevet bidt af en tsetseflue” - den som giver mennesker sovesyge - så det var derfor den var så træt og ikke rigtig spiste. Nu er den så på medicin de næste 14 dage, men den er allerede blevet meget mere livlig, så det går den rigtige vej.<br />
Efter en uge gik vi så vores første tur uden for, i den virkelige verden, en tur på 45 minutter og det gik som jeg håbede, den blev lige omkring mig og kom når jeg fløjtede. Vi klarede turen uden snor (han vil ikke gå nogen steder med kæden på - så lægger han sig fladt på maven, han lærer nok at han ikke skal lænkes, men blot gå tur -<br />
<br />
Denne klumme er skrevet over flere uger og Jumaa bliver hele tiden bedre til at ”lytte efter hvad Bossen” siger, ikke at han kender sit navn eller forstår hvad jeg siger til ham på dansk. ”Al begyndelse er svær” et citat jeg forstår meget bedre nu, hvor jeg er blevet hundeejer. Jeg var ikke rigtig sikker på jeg duede til at være ”hundeafretter” da han gravede sig ud lige da jeg havde fået ham. Jeg skrev på FB at det nok kun var en stakket frist og at jeg ikke skulle ha’ hund, når han nu ikke ville være i nærheden af mig.<br />
Det fik flere til at skrive at tålmodighed var en dyd, som jeg nok skulle prøve at finde, at det var som at træne ”koneholdet”, okay jeg gav Jumaa en chance til og det har jeg ikke fortrudt (i skrivende stund :-o))<br />
Jeg er sikker på at vi nok skal blive rigtig gode venner og så lærer jeg den Dansk....<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYdFX774fER45brNVhYtuOzGRdza5wDjz2JhtohCtVSDrNCQH5PhixqdP1W4lpiDpb8Zt6zQv4Oe0gUhW_JKUQ5D990Je29gyVmneB3mMWkkhJAcGdxBKWHCBEJAU2VZ_05gQTWXJ5kXz1/s1600/Kijani%252C+Jumaa+016.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYdFX774fER45brNVhYtuOzGRdza5wDjz2JhtohCtVSDrNCQH5PhixqdP1W4lpiDpb8Zt6zQv4Oe0gUhW_JKUQ5D990Je29gyVmneB3mMWkkhJAcGdxBKWHCBEJAU2VZ_05gQTWXJ5kXz1/s320/Kijani%252C+Jumaa+016.jpg" width="320" /></a></div><br />
<br />
Ellers så er tiden gået med at være ”Turistguide” for en af min Boss’s kollegaer. Hun er her sammen med sin kæreste, vældig søde unge mennesker. Vi - min boss og undertegnede - håber at hun vil tale om Kenya, når hun kommer på job, så det smitter af og der vil være flere som kommer herned og bor.<br />
<br />
Penge skal der jo til, vi skal renovere Villa Monique, den villa som jeg boede i, det var en af grundende til jeg flyttede. For at lægge pres på min chef, så han ”fandt” penge til at renovere, det virkede, vi starter i midten af Maj med at renovere. Så må vi se om jeg har fået ”hverdagen” til at fungere her hvor jeg bor nu, eller om jeg flytter ”hjem”.<br />
<br />
”Rusty” er lige nu på ”arbejde”, en 4 dages safari i Amboseli, han har været flittig og har sammen med Fred, været af sted flere gange, for at give gæsterne gode oplevelser . Han skal godt nok også ”køre” en masse penge ind, for han er meget dyr i drift.<br />
Jeg var heldig at mine forældre havde penge og var villige til at være ”Sponsor” for ”4 nye dæk” ikke fra Viborg, men fra ”Yana”. Samtidig fik han ordnet sit 4x4 træk og nyt styretøj, nu er han som ny - så længe det varer - Jeg takker Mor og Far så mange gange for en(dnu) økonomisk håndsrækning.<br />
<br />
Jeg ved ikke om det er Jumaa’s indvirkning på mig, men denne gang så er der ikke noget galde som skal ud. Så lad mig blot slutte med en lille salut.<br />
<br />
Husk at kramme, kysse, elske dem du holder af, livet er en skrøbelig ting som fra det ene øjeblik til det næste kan forandre sig, både til det gode og til det langtfra så gode.<br />
<br />
Kærlig hilsen og kom blot forbi, som skrevet, så er der plads til gæster og der er altid en kop af den gode bønne på kanden.<br />
<br />
Robert.<br />
<br />
p.s. Husk at respons, både ris og ros, stadig er velkommen.<br />
<div><br />
</div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-13191589387795476222011-03-12T15:20:00.006+03:002011-03-12T17:06:31.564+03:00Lidt nyt.....<div><div><br /></div><div>Efter en l a n g pause uden “klummeskrivning”, så er det tid for nogle betragtninger, lidt sure opstød, lidt godt, lidt småt og så alt det som kommer til mig, mens jeg trykker på tasterne.</div><div><br /></div><div>Efter et 2010 med mange besøg af gode venner, ja her skal der lyde et stort og taknemligt TAK til alle der besøgte mig.</div><div>Jeg håber at I har fået en god oplevelse. Jeg har “tihvertifel” hygget mig.</div><div><br /></div><div>Efter 14 dejlige dage sidst i November, sammen med Sjanne, Dunte, Heidi og Michael, skulle jeg så rejse på ferie i 6 uger. Skulle jeg hjem på ferie eller skulle jeg blot på besøg, underligt, men jeg ved ikke om Danmark eller Kenya er “hjem”. Nå - jeg vil ikke være filosofisk nu, måske senere (kan vel ikke undgå det).</div><div><br /></div><div>Under alle omstændigheder så havde jeg 6 kolde, travle, hyggelige, afslappende uger, og med base hos min søster og svoger, så var indkvarteringen i orden.</div><div><br /></div><div>Lad mig lige her takke alle som afså tid til mig. Det var rigtig hyggeligt at se Jer. </div><div>Samtidig så vil jeg undskylde til dem som jeg ikke fik tid til at se. Jeg vil ikke give vejret skylden, men det snerper.</div><div><br /></div><div>6 uger, jul og nytår, ja - det bliver hurtigt hverdag igen, så den 5 januar kørte søster mig til lufthavnen, her mødte vi mor og far, som skulle med “hjem” på ferie i et par måneder.</div><div><br /></div><div>Vi havde valgt den tidlige afgang klokken “meget tidligt om morgen” fordi så kom vi til Diani</div><div>Beach klokken “meget sent om natten”. Turen gik såmen godt nok, til vi kom til Nairobi, så manglede en af mine kufferter. Den efterlyste jeg så, da vi kom til Mombasa. Nå - nok om det, efter et par dage så var den efterlyste bagage fundet og hentet, vi var akklimatiseret og varmen ikke det store problem. :-o)</div><div><br /></div><div>Min faster ville gerne besøge mig, så søster hjalp hende med at bestille billet over nettet. Den 4 februar blev hun så afleveret af hele familien i Kastrup. Denne 88 årlige dame tog så via Amsterdam til Mombasa, hvor vi hentede hende den 5 om morgenen. Hun var frisk og i godt humør, da hun endelig fik fat i sin kuffert. Respekt for det.</div><div><br /></div><div>Nu var “Pensionistklubben” så samlet igen og de sidste måneder har været to fornøjelige af</div><div>slagsen. Afslapning i form af Yatzy, kortspil, kabaler, læsning af bøger og ugeblade, solbadning og afsvaling i pølen. En safaritur blev det også til, en 4 dages tur til N’gutuni. En privat park på 10.000 ha. som ligger lige op til Tzavo East.</div><div><br /></div><div>Vi skulle køre klokken 05.00 så jeg stillede uret til klokken 04.00. Alt var</div><div>pakket og klart, så vi skulle blot lige “vågne” inden vi kørte. Lidt før klokken 5, pensionister spændt fast på bagsæderne, klar til afgang. Ssshhhccccchhhhhhh - Ssshhhccccchhhhhhh der er ikke nok strøm på Rusty, til at starte motoren. </div><div>Ringer til Fred, som lover at komme med en mekanikker og et nyt batteri. Nå, pensionisterne ud af “selerne”, ud af bilen og tilbage til terrassen. Det er mørkt og pludselig ligger Musse og roder på græsplænen, “op se dasse” hun har ikke brækket noget, men da vi kommer ind i lyset på terrassen, så bløder det godt nok lige vel meget, to åbne sår lige over ankelen.</div><div><br /></div><div>Daniel ankommer med Fred og mekanikeren, Rusty får et “Stød” og starter glad, Fred og mekanikeren kører til elektrikeren og Daniel kører Musse og ego til Palm Beach Hospital. Her får Musse hilst på gamle venner, fra sidste gang hun var på besøg. Efter en times tid er vi på vej hjem igen, nu med en forbinding på benet og ønsket om en god safari fra “overlægen”.</div><div>“Der er altid noget i vejen, når familien skal i skoven” Nå . Men alle tog det med godt humør, ikke mindst Musse, og vi kom af sted med et par timers forsinkelse.</div><div><br /></div><div>Vi ankom til N’gutuni og kørte et kort gamedrive inden frokost, her så vi</div><div> to geparder (mor og søn) som havde nedlagt en ung Grant antilope. Vi var der alene, men efter at ha’ fotograferet dem, lod vi dem ha’ deres frokost for dem selv og kørte til Lodgen for selv at få noget at spise. Da vi kom tilbage geparderne, efter et par timer, så var de færdige med at spise,</div><div><br /></div><div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjR476TYdc_kXYtPsb6BFi22xprTg8u4GJOlGhulFvFyHPNFnnNa2-n5_BMtte0-zlmZ-Hd_1-FgyJmvs99m3neGDn9p1rsUB2HGIig4HJMPgiuiHjF_8qs4ITNK3_Vns8FAfy7eRB5wy5_/s200/Mor%252C+Far+og+Musse%252C+N%2527gutuni+2011+039.jpg" style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 134px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583181965683808290" /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div> sønnen legede lidt med “skroget”, mens mor lå og slog mave. Vi kørte videre og så en masse andre dyr, f. eks: Giraffer, Elefanter, Grant, Impalaer, Genuk,</div><div>Bat eared Fox, Blackbag Sjakal, en masse forskellige fugle inclusive en del rovfugle.</div><div><br /></div><div>Efter nogle dejlige og indholdsrige dage + en nat hvor det “høvlede“ ned, vel en 10-15 cm. Blandt andet prøvede jeg at trække en safaribus fri af dyndet, det lykkedes dog ikke han “sad fast på bunden” og jeg skulle ikke ha’ noget af også at “sidde fast”, så vi legede taxa og tog de 5 polakker med hjem til frokost. </div><div><br /></div><div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDp07MDjQXwP07FYwj0cmTEAEwO1NltxD7MAAMBkLNWAXBFrs8JgF8d9z63F0HLgBUYd7zjTKSDLXf6Vol6hXMpeLiKs1e2eYPnhBAtN7M3XUGiS83puRX1j3aDfNOsHNgOzk1Y50n_rA6/s200/Mor%252C+Far+og+Musse%252C+N%2527gutuni+2011+061.jpg" style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 134px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583181972999989762" /></div><div></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>Han kom senere fri ved hjælp af to 4x4 hjulstrukne lastbiler.</div><div><br /></div><div>Den sidste dag besluttede vi, efter en god gang morgenmad, at køre det sidste gamedrive, inden vi satte næsen hjemefter. Der var godt nok ikke meget at se på, den megen regn havde åbenbart sendt dyrene væk fra parken, men som så ofte før, når det ser mest sort ud så sker der det uventede. Fred hørte over radioen at der var set en løveflok, så det gik over stok og sten. Da vi kom frem så var der vel 10 - 12 andre biler fyldt med turister som også ville se “Giraffen”, vi holdt os lidt i baggrunden til de kørte så “alt godt kommer til den som kan vente”</div><div><br /></div><div><br /></div><div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxvq3GCOEVqCfIMESwL9pf_FiU9f0T3vKQvaMHT3Y77RI7q1e_9VZ_z9SOi0yjKhokQPRHWRzw1i_G2brimgir_e-8QDkBIphVdFarSzHQarl8AE-gUMH6Bs4OlGci-AKhsVErUycwDk_c/s200/Mor%252C+Far+og+Musse%252C+N%2527gutuni+2011+072.jpg" style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 134px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583181978795595058" /></div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaVrxo5mHMbJvFpMZt0YimceesqcXgUvHk3bQALJQI0mdxgcGZYVAhyphenhyphenYlshnm0oxDwp1buh-3ErE15zedPKaGdHzU39Dqh9YW9Z7lAJTVJ5S4JQGPN-3-C2SRyAcaiuT5Jfj2GqQEZEoaD/s200/Mor%252C+Far+og+Musse%252C+N%2527gutuni+2011+083.jpg" style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 134px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583181981777271474" /><div> </div><div></div><div><br /></div><div> </div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>En mæt hanløve, hannerne i Tzavo har ikke manke som løver i f. eks. Masai Mara. Det var en rigtig god måde at slutte en 4 dages safari af på. Så efter nogle gode billeder, kørte vi mod Diani Beach. En pizza og en god gang is hos Aniello’s på vejen, ja så sover man godt om natten.</div><div><br /></div><div>Det er fantastisk så hurtig 2 måneder går, så i onsdags kørte jeg “Pensionistklubben” til Mombasa lufthavn. De er kommet godt hjem, så nu venter de på foråret. Når det bliver koldt og mørkt igen, så kommer de måske på besøg igen. Det ville da glæde mig.</div><div><br /></div><div>Den opmærksomme læser vil notere sig at det er et par dage siden jeg skrev foranstående, jeg har ledt efter nogle sure opstød. Ja - jeg har gravet dybt i min hukommelse og fundet et par ting som virkelig bringer mit pis i kog.</div><div><br /></div><div>Danmarks Indsamlingen, det er godt nok lidt tid siden den løb af stabelen, men med den "promotion" den fik i DR, så skulle man da tro at der ville komme "lidt" flere penge ind, end de godt 8o millioner som blev resultatet. Med tanke på at der i december er en omsætning i "gaveafdelingen" på små 20 milliarder, så er 15 kr. pr. dansker måske ikke så meget at være stolt af. </div><div>Hvad fanden 80.000.000,00 kr. er jo kun hvad en dygtig bank direktør får for at køre banken på røven.</div><div><br /></div><div>En lille pige bliver overhældt med syre - vistnok afløbsrens - Det er ud over al tvivl enten hendes mor eller stedfar som har gjort det, men retten kan ikke bevise hvem, så pigen - nu 4 år - lever stadig sammen med de “kærlige” forældre.</div><div><br /></div><div>Den gamle “fartskive” som skulle vise hvornår lastbilschauffører - og navnlig hvornår de ikke - kørte, er blevet skiftet ud med en ny “dims” som skulle forhindre snyd med køre/hviletider.</div><div>Godav min bare røv, hver gang der opfindes en “dims” som skal forbedre - i dette tilfælde trafiksikkerheden - så er der blot nogen som opfinder en ny “dims” som sætter den første “dims” ud af drift. </div><div><br /></div><div>Halleluja hvor det går, vi har jo ikke råd til at betale for den velfærd vi gerne vil ha’.</div><div><br /></div><div>Er det tid til at tage skeen i den anden hånd?</div><div><br /></div><div>Glem nu ikke, at huske på, at livet er skrøbeligt og kun til låns - få det bedste ud af dine muligheder, og husk at sige til den/dem du elsker, at du gør det…….</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen.</div></div><div><br /></div><div>Robert.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-33964994280060549282010-10-13T11:26:00.001+03:002010-10-13T11:46:02.270+03:00Overskrifter!<div><div>Denne klumme er lidt af det som “summer” rundt i mit lille hoved, jeg er sikker på at det nok skal give mening til den opmærksomme læser, så må de få som ikke har tid/lyst eller evner - stoppe her…</div><div><br /></div><div>Fremskridt eller tilbageskridt - alt afhænger af de øjne der ser. </div><div><br /></div><div>Bombemand på spil i København - Politikere som “flueknepper” hinanden - Pressen som skriver fuldstændig ligegyldige historier, hvor får de dog de historier fra ? - Er det “spindoktorerne” som styrer Danmark - Er “Borgen” reality TV eller fiktion - Er Helle Thorning, Lene Espersen samt alle de andre “flovmænd/kvinder” fiktion eller den “sande” verden - Vi spiser kød af dyr der er opfodret med GMO foder - Fodbold Danmark går i sort - Caroline Wozniacki er “numero uno” i tennis - Kina opkøber enorme landområder i 3 verdens lande, for at dyrke “mad” til dem selv, de importere deres egne landsmænd og “sætter” lokalbefolkningen på “græs” - Børneinstitutionerne tvinges til at købe ind i “indkøbscentraler” - for stordrift er jo billigere - til priser som er væsentligt dyrere end “normale” supermarkeder, ja - kommunerne skal jo spare, så logikken er til at få øje på - Løkke vil det hele, kommunerne kan ikke en skid - Danmark “slår” Cypern 2-0, nu er vi næsten Europamestre igen - Israel insisterer på at palæstinenserne skal godtage at “ Israel er en jødisk nation”, ja den konflikt stopper aldrig. Fredsforhandlingerne viser med al tydelighed at “krævementaliteten” er global. Selvfølgelig skal jeg/os da besidde noget som du/dem ikke besidder</div><div><br /></div><div>Verden er mangfoldig, og overskrifterne er overvejende på den sensations prægede negative side. De positive historier skal man godt nok lede længe efter. Hvad der er årsagen til at verden er på vej ned i et stort sort hul, skal jeg ikke prøve på at forklare. Jeg kan blot konstatere at sådan er det. Godt så, hvad vil jeg så gøre ved det - ikke en skid. Jeg vil blot fortsætte med at “holde” ferie, så længe mine midler holder.</div><div><br /></div><div>At tage på safari med mine venner/gæster. At læse en god bog. At høre P1. At løse krydsord. At se DR på nettet, når det kan lade sig gøre. At læse nyheder , enten mine egne eller dem, på alverdens net aviser. At nyde god mad (selvlavet eller købt) på terrassen året rundt - ja prøv at gætte om jeg hygger mig…</div><div><br /></div><div>Livet er på godt og ondt, fremskridtet er kommet for at blive, jorden drejer og kan ikke stoppes. Teknologien gør at vi (menneskeheden) kommer tættere og tættere på hinanden - det er måske ikke udelukkende en god ting - Sociale netværk og nyhedsstrømmen er som en “Tzunami” de skyller ind over os. Vi kan, hvis vi vil, blive venner med folk over hele jorden. Vi kan “Twitte” med de kendte, de meget kendte og de berømte. Strømmen af info bliver ikke mindre, men hvad med indholdet, drukner den info der betyder noget i strømmen af ligegyldige “nyheder” og beskeder som : Jeg har meldt mig til “Vind et gavekort til Føtex”. Jeg har aldrig hørt om nogen som har vundet en skid på nettet, uden der var en “Aberdabej” med!</div><div>Er der en svag mulighed for at vi drukner i “overskrifter”, og derfor aldrig har tid til at gå i dybden. Er der en svag mulighed for at vi blot skøjter (nej dårligt billede med den globale opvarmning “in mente”) surfer (nok et bedre billede) henover livets bølger. </div><div><br /></div><div>Jeg ved at vi kan stoppe nedturen, jeg ved at vi kan leve fredeligt sammen , jeg ved at vi kan stoppe den globale opvarmning, jeg ved vi kan afskaffe fattigdom, sult og sygdomme af enhver slags. Alt hvad det kræver er blot at vi opfører os ansvarligt og tænker på andre end os selv.</div><div><br /></div><div>Så nu vil jeg lægge mig ud ved “pølen”, drikke en kold øl, tænke på Jer og vente på at nogen tænker på mig.</div><div><br /></div><div>I skal selvfølgelig ikke snydes for en lille en over nakken. Hvornår har du sidst talt med en fremmed… </div><div>Husk nu ikke at glemme, gi’ en, eller flere du elsker - hvis du har overskud - et kram/knus/kys.</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen </div><div><br /></div><div>Robert</div><div><br /></div><div>p.s. Ironi og sarkasme kan forekomme i ovenstående. (red).</div></div><div><br /></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-7410632791291155632010-09-07T14:23:00.007+03:002010-09-07T16:17:21.899+03:00"Skolekammerater"Hanne og Jan tog hjem i lørdags, efter næsten 3 uger med safari, afslapning, gåtur i bushen (selvom jeg gik lidt forkert, så vi ingen slanger), s<br /><div>norkel tur i glasbunds båd, samt et ikke defineret antal kopper af den “gode bønne”.</div><div>Rigtig gode uger hvor vi fik gået tilbage af “memory lane” - Hanne og Jan er gamle venner, helt tilbage fra skoletiden. Hanne er “gammel” skolekammerat og det er Jan næsten også. De har 33 års bryllupsdag den 10 September, så stort tillykke til Jer - men nutiden fik da også en del opmærksomhed. Og ordsproget “Tiden går hurtigt i venners lag” er ikke helt ved siden af.</div><div><br /></div><div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4ciXtNwxcyipdwBwcccEDeGdGNM0aOS1cURqAKc-XsfKkHFsklrCDE6fqqA24EIVNrrw6XKzDHMj6hGsDFWAG9Mbs-F9IH-9jLmG3VKPFsT-RDBwBJDri10wKBAZfuccsr6kGtnMKbpuy/s200/Safari+Hanne+%26+Jan+-+18+Aug+4+Sept.+2010+112.jpg" style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 134px; height: 200px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5514137137512675522" /></div><div></div><div style="text-align: center;"><br /></div><div><br /></div><div>Sjovt som den menneskelige hjerne virker (i hvert fald min). Små glimt og anekdoter fra gamle dage, får andre ting til at springe frem, tilmed i farver.</div><div>Ja - barndommen og ungdommen er en kalajdaskopisk skattekiste af gode minder, det gælder blot om at finde vejen.</div><div style="text-align: center;"><br /></div><div>Hanne og Jans safari gik som en sådan som regel går, en masse støv, blå mærker på hofterne (Hanne), blå ribben (Robert) af at stå op og spejde i hullerne i taget. Jan klarede frisag, men han har også erfaring fra den gang han var LMG skytte på en PMV. Vi så ikke næsehornet, hverken det hvide eller det sorte, men resten af “The Big Five” fik vi set flere gange. Antiloper, gazeller, hjorte af forskellig art samt en masse forskellige fugle. Så jeg er sikker på at De fik fuld valuta for skillingerne.</div><div><br /></div><div style="text-align: center;"><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiv5r94cX3gjTcDnNwrWug17vnW5wWZjzG1zVtx64drnlGPevkA3N_a4TV5XNRhdaDgmYAwq7IBWsfS4dGx2ziToA35a_gPqTSbrRU5F4VbTDF9PdyeYGXVfUYIcX9iXVsOIYA4TXkY_cPH/s200/Safari+Hanne+%26+Jan+-+18+Aug+4+Sept.+2010+109.jpg" style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 134px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5514141962640657362" /></div><div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjALPPPNItbG3NpogKGKRVRDI5WMeGVSbqlzgh4HIJnaL90THUaGPHD1MWOenC-HozRqqWfHsS6nw1myZdE_63ZDABj83dFCqNVorvnze8tv5KhCqCn09CDy5WMC5RfLwnCxRVJuqDMvR78/s200/Safari+Hanne+%26+Jan+-+18+Aug+4+Sept.+2010+037.jpg" style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 134px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5514147667162401170" /></div><div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgj2WACTThc_oRi6jaDsUeN77NTIhsZVvXsU-ZyFK_hC35lMDYkZrJudHmLEzxDZaaLZEYptUZTNrnx6VJMUlJ9xfPoFtTBx8xCGm_6-FZkjJSRAiEmR5FKMHQc5WOOat1vRsq7_rPe7mmL/s200/Safari+Hanne+%26+Jan+-+18+Aug+4+Sept.+2010+059.jpg" style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 134px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5514147663234745250" /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>At jeg ikke skriver helt ned i detaljen om denne safari, skyldes ikke at der ikke skete noget, vi var gudskelov forskånet for uheld, ja lige bortset fra at “Rusty” ikke ville starte, da vi skulle starte fra “gaten”, men “whats new”. Efter at nogle folk havde set på ham, rodet lidt i motorrummet, så besluttede han at samarbejde resten af turen, men mere at det bliver gentagelser af hvad jeg tidligere har skrevet om safarier. Hvilket jeg ikke tror kan holde den trofaste læserskare fast, så hvis vi ikke bliver overfaldet af vilde dyr eller mennesker, så bliver der ikke skrevet mere om safarier.</div><div style="text-align: center;"><br /></div><div>Og nu til noget helt andet.</div><div><br /></div><div>Er verden blevet et bedre sted at leve?, nej det tror jeg ikke, det er nok mig som er blevet slap, med en rygrad som en våd borgmesterstang. Jeg har mistet grebet om “Den sure gamle mand”. Jeg kan ikke finde “musen” som tidligere har hjulpet mig med at skrive mine “sure opstød”. Så denne klumme er nok noget blodfattig og tam - undskyld til dem som gerne vil ha’ et par over nakken… En anden grund kan være, at der i år har været mange venner på besøg, og jeg har endnu nogle til gode, Laust i Oktober og Michael, Heidi, Dunte og Sjanne i</div><div> November, så hvem kan få sortsynet frem, når der “hele” tiden er gode venner omkring en.</div><div><br /></div><div>Som det er mange bekendt, så kommer jeg hjem til jul, det glæder jeg mig naturligvis til, måske er det en af grundene til jeg er blevet “lidt” af en jubelidiot, med et positivt syn på livet (Okay jeg stopper her, inden der går violiner i den).</div><div><br /></div><div>Til sidst skal I ikke snydes for “parolen” Glem nu ikke at huske, Kys en du elsker, lige midt på trutten.</div><div><br /></div><div><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhsHKp09v_kHL8kK2WvvaGTSgTC0qzGoOK4UXkwtoEHgPdZu5oQzOE6P9X1wdZzYvxXJk45-7P7AtlozOoDdZo4BJly3iQJQ6CoHiN0XCfpwuZNP6evOn0J33MTzmUN02TA2UZJXfq_kPT9/s200/Nairobi+%2B+Safari,+Keld+og+Pernille+10-13+Juli+2010+035.jpg" style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 134px;" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5514137147864917154" /></div><div>Kærlig hilsen</div><div><br /></div><div>Robert.</div><div><br /></div><div>p.s. Jeg håber at se “dig”, når jeg kommer hjem på julebesøg.</div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-33842002222584808722010-07-24T15:07:00.005+03:002010-07-26T22:41:05.274+03:00Keld og Pernille på op/ned tur.<div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0Wl5EgOGYTsiScNwO8MSJzPkm7QX_kjLR_VlmqMk21Ujnr17750mIeWFmthu2gUUTHoqTkjG8fu_JiLPUcUAX37fiP08bNZc8rIMxd95bN3Tm0RKMwqJeX4wEXWR89oCQKx1dcC9gU5Ss/s1600/Nairobi+%2B+Safari,+Keld+og+Pernille+10-13+Juli+2010+075.jpg"></a><div style="text-align: left;">Efter en lang tur med de “normale” stop på grund af væltede lastbiler (jeg har kørt fra Mombasa til Nairobi 6 gange og hver gang har jeg set mindst en væltet lastbil, det skærper opmærksomheden når man kører her i Kenya), kom Fred og jeg frem til det hotel som vi skulle overnatte på inden vi næste morgen skulle hente Keld og Pernille i lufthavnen.</div><div><br /></div><div>Jeg står under bruseren, da telefonen begynder at brumme, klokken er lidt over fem og jeg skal hente Keld og Pernille i lufthavnen om en lille time. Jeg gør klar til at læse SMS’en, da mobilen ringer og Keld er i den anden af røret, “ Vi er landet, og er på vej til immigrations kontoret” siger han. “Okay, vi er på vej” siger jeg. At få tøj på er hurtigt klaret, så jeg banker på døren ind til Freds værelse. Han er allerede klar og står ved bilen, så vi kører mod lufthavnen.</div><div>Det er en tur på kvarter - under normale omstændigheder - i Kenya er der dog meget langt imellem at ting er normale, så da vi kom til stedet hvor vejen fra Mombasa fletter sammen med vejen fra lufthavnen var der “fuld stop” på trafikken, så jeg kunne se at vi måske ville blive forsinket, så jeg SMS’ede lige til Keld at vi måske kom lidt senere. Det var en lastvogn lastet med benzin, som var væltet, så Fred kørte bort fra vejen, efter at han havde undersøgt at der ikke var for blødt, for at sidde fast i mudder til op over akslerne ved siden af en væltet benzinbil er ikke det bedste sted at opholde sig (Der er jeg sikker på at den opmærksomme læser har fantasi til at forestille sig).</div><div><br /></div><div>Normalt tager det, det meste af en time at komme gennem immigrationen og hente sin bagage, så jeg regnede ikke med at Keld og Pernille var kommet ud, men blot som bevis på at det “normale” ikke altid er normalt, så var Keld og Pernille landet 20 minutter før beregnet, turen gennem immigrationen var uden ventetid og selv bagagen var ikke forsinket (det er hele tre ting - umuligt)</div><div>Så jeg fandt dem udenfor, efter en KKK (Kæmpe Kenya Krammer) så gik vi hen til bilen og Fred, fik læsset kufferterne ind i “Rusty” og begav os på vej mod Sabina Country Inn, stedet hvor vi skulle overnatte. Her fik vi noget morgenmad, og så startede vi med at køre ned til Nakumat, Keld måtte købe noget tøj, for som han sagde “Jeg dør af kulde, hvis jeg ikke får noget vintertøj på”, jeg indrømmer at det var på den kølige side, vel ikke meget mere end 10 grader varmt. Så efter at vi havde klaret det, kørte vi mod Sheldrick Elephant Orphanage, hvor vi så de små babyelefanter drikke mælk af sutteflasker og en af dyrepasserne fortalte om arbejdet med at opfostre de små til de blev store nok til at de kunne komme ud som vilde elefanter i Tzavo East nationalpark.</div><div>Efter denne oplevelse kørte vi mod Karen Blixens Museum, her fik vi en omvisning af en ung pige, som kunne det hele på fingrene, men desværre var det en noget rutinepræget præstation, så vi kørte videre til Giraff Manor. Her er den store oplevelse at kysse en giraf. Det gjorde Keld og undertegnede så, mens Pernille tog billeder, hun havde ikke lyst/mod til at få en tunge slasker af “Daisy”.</div><div></div><div><br /></div><div> </div><div> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3Rp9ul8S5NpfiPeOTckeO6KeLj4UJc8C5iUrx4bxLWF_tnIOKvs4k-AAO7Cvhc8Z6kb0ZeUlZ6D6IFfdJNn6gRTOZhjGRghMHL_n9SK8uTRf7HWIJlz5HTkK2uaZ6ziDTEaCCxZXh8uw3/s1600/Nairobi+%2B+Safari,+Keld+og+Pernille+10-13+Juli+2010+022.jpg"><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3Rp9ul8S5NpfiPeOTckeO6KeLj4UJc8C5iUrx4bxLWF_tnIOKvs4k-AAO7Cvhc8Z6kb0ZeUlZ6D6IFfdJNn6gRTOZhjGRghMHL_n9SK8uTRf7HWIJlz5HTkK2uaZ6ziDTEaCCxZXh8uw3/s200/Nairobi+%2B+Safari,+Keld+og+Pernille+10-13+Juli+2010+022.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5498295723811822898" style="cursor: pointer; width: 200px; height: 134px; " /></a><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVaczHB5QWPddEmIjlsdCw1wl7831FYbQLKxllQ7LqbzAEk53A1qrdlxt5fAYc1gQyxjSDYUBIPQlrf-7EWGCxQ2wwL7c4HNaUTzGsgyz8y0a01OeJsS7ZH2-QFR-ynrtg5xQPhscAX4Qd/s200/Nairobi+%2B+Safari,+Keld+og+Pernille+10-13+Juli+2010+035.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5498295733991983074" style="cursor: pointer; width: 200px; height: 134px; " /></div><div><br /></div><div></div><div>Efter denne store oplevelse, bestilte vi nogle sandwich, klokken var nu blevet 2 om eftermiddagen, vi fik langt omlænge serveret denne frokost, ja det tog sin tid, men de smagte nu meget godt. Efter en del input til Keld og Pernille, og fordi vi skulle meget tidligt af sted næste morgen, kørte vi tilbage til hotellet. Her tog Keld og Pernille en slapper ved poolen, ikke at det var tid til en svømmetur, men ligge lidt i solen og få en lille “morfar” det tror jeg bekom dem vel. Aftensmaden indtog vi i den udendørs restaurant med et kulfyret “varmebækken” under bordet - jeg indrømmer her var koldt, men jeg frøs med anstand i mine korte rør - Bronzekampen mellem Tyskland og Uruguay så vi på storskærm, men efter første halvleg, så gik vi op på vores værelser, jeg så kampen færdig inden jeg røg omkuld i “Morfeus rige”. Synd at Tyskland ikke kom i finalen, da jeg syntes at de spillede den bedste fodbold i turneringen.</div><div><br /></div><div>Næste morgen var der afgang klokken 05.45. Keld og Pernille syntes det var midt om natten og jeg indrømmer at det er tidligt at stå op, når man er på ferie, men vi havde en lang køretur foran os og det er vigtigt at komme ud af Nairobi inden trafikken for alvor begynder at fylde vejene. Vi kom ud uden problemer og vi kørte ad hovedvejen mod Mombasa, en relativ god vej (målt med kenyansk målestok), asfalt med korte stykker af grusvej med STORE HULLER. </div><div>Vi kom frem til Emali, en by hvor vi skulle dreje mod syd for at køre mod den første Nationalpark, vi stoppede for lidt morgenmad og jeg overtog rattet for at køre det sidste stykke mod Amboseli, små 100 km.. Hvor det kun er de sidste 18 km. som er “en prøvelse” både for “Rusty” og passagererne. En vaskebrætvej af grus, hvor 60 km/t lyder hurtigt - det er det også, det gælder om at holde tungen lige i munden . Men ved denne hastighed så ryster det “ikke” så meget. Vi kom frem til Eremito gate, fik betalt og fik slået lugerne op i taget - nu var vi klar til se dyr. Keld og Pernille i det første hul, mig i det sidste og Fred ved rattet. Alt var klart og vi begyndte vores “gamedrive” mod Sentrim - stedet hvor vi skulle overnatte - Der gik ikke lang tid før vi kunne se elefanter i kikkerten, andre dyr dukkede op efterhånden som vores øjne blev indstillet på at se dyr. Fred hørte over radioen at der var to løvinder der lå tæt på vejen lidt fra hvor vi var, så han kørte derover. Ganske rigtigt så lå der to løver og slappe af i solen, der var også en del hyæner i nabolaget og et godt stykke væk kunne vi se løver som åd af en zebra. Lige da vi ville køre videre kom der endnu en løvinde, som hilste venskabeligt med lidt snudegnidning inden den gik videre. Resten af vejen til den teltlejr hvor vi skulle overnatte, så vi en del dyr - elefanter, bøfler, gnuer, zebraer, antiloper, bavianer - således glade og sultne efter flere vilde dyr kom vi frem til Sentrim til en dejlig frokost.</div><div>Ja lidt brødflov er man vel altid. Vi blev installeret i vores telte med udsigt til Kilimanjaro, som desværre havde valgt at være gemt bagved et tykt skydække i al den tid vi var tæt nok på at kunne se den.</div><div>Efter frokost gik vi en lille tur ud til en udsigtsplatform, hvor vi havde udsigt til et vandhul. Det var dig ikke vilde dyr som drak, men derimod en stor flok geder med deres Masai hyrder, de blev afløst af en flok køer, inden de var færdige med at drikke så jeg en lille flok elefanter som gik mod vandhullet. Keld syntes at vi skulle prøve at komme lidt tættere på vandhullet, så vi kunne få nogle gode billeder. Da vi havde fundet en god plads bagved det elektriske hegn, kom en Masai vagtmand, han ville godt ha’ at vi gik lidt længere væk indtil elefanterne var kommet helt ned til vandhullet. Vi adlød naturligvis og fandt et andet sted at fotografere. Spændende at være i lugteafstand af vilde elefanter, når man står på jorden så er de godt nok STORE. Vi måtte desværre forlade dem da vil skulle på vores aften gamedrive.</div><div><br /></div><div> <img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvcqYFG2_7nwY4e2fwRd74y9OR7qTLtOcYNJ4eKQdzkh67LWjusrHqqQ5a8Ik7nRrh9D3rUcQp9rTJA4nM0PSJbTI11j1hYbUAD7f0vqcAZkgq28XvqxkAgi95qoB6t-ctVnV19BEo0Ztx/s200/Nairobi+%2B+Safari,+Keld+og+Pernille+10-13+Juli+2010+054.jpg" /></div><div></div><div><br /></div><div>Ud over at vi på dette gamedrive så en flok løver, løvinder med unger i to aldre, men desværre ingen fuldvoksne haner, som lå og døsede i den nedgående sol sidste stråler, inden de besluttede sig for at gå over vejen mellem de safari biler som havde fået samme ide som os, desværre var de for langt væk og det var blevet for mørkt til at jeg kunne fotografere, men billedet af dem gående i “singlefile” mod et ukendt sted, for at gøre klar til nattens drab. Det er på min nethinde. Jeg fik til gengæld denne solnedgang, med en stor han elefant i forgrunden.</div><div><br /></div><div> <img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0Wl5EgOGYTsiScNwO8MSJzPkm7QX_kjLR_VlmqMk21Ujnr17750mIeWFmthu2gUUTHoqTkjG8fu_JiLPUcUAX37fiP08bNZc8rIMxd95bN3Tm0RKMwqJeX4wEXWR89oCQKx1dcC9gU5Ss/s200/Nairobi+%2B+Safari,+Keld+og+Pernille+10-13+Juli+2010+075.jpg" /></div><div></div><div>Den største oplevelse på dette gamedrive, var dog at kom forbi en del hyæner som lå og ventede på et eller andet. Fred sagde “De bader dernede i søen” jeg kiggede i kikkerten og så at der var tre hyæner i gang med en flodhest som ikke helt var død, det var også en levende flodhest som prøvede at skræmme dem væk, vi så på dette drama, som desværre var for langt væk til at fotografere, men i kikkert var det spændende at følge dette skuespil på liv og død.</div><div>Vi kom hjem til aftensmaden da solen var gået ned og den afrikanske nat indhyllede lejren i lyde og dufte - spændende ikke mindst for Pernille, som dog var meget brav - efter maden var det tid for VM 2010 finale Spanien - Holland. Keld og Pernille holdt ud til lidt efter første halvleg. Jeg stod distancen til efter ordinær kamp, jeg kunne ikke mobilisere kræfter til forlænget spilletid. Jeg vil ikke udtale mig om finalens fodboldmæssige kvaliteter, blot konstatere at jeg hellere ville ha’ brugt tiden på at pille torne ud af min krop efter at ha’ løbet frivilligt, nøgen gennem et tornekrat.</div><div><br /></div><div>Næste morgen havde vi aftalt at jeg skulle vække dem, hvis Kilimanjaro var synlig, så jeg havde sat mobilen til at vække mig klokken 05.45. Jeg lavede mig en kop kaffe og satte mig tilrette med Søndags BT, gave fra Pernille. Efter den første morgensmøg kunne jeg godt se at “bjerget” ikke ville vise sig i dag, så Keld og Pernille fik lov til at sove til 07.00. Pernille havde så ikke lukket et øje siden ved et tiden, “der var godt nok mange underlige lyde” sagde hun ved morgenmaden. Jeg tro nok Keld havde sovet som et lille barn.</div><div><br /></div><div>Vi forlod Sentrim klokken lidt i ni, vi skulle møde den konvoj som vi var en del af, og som skulle afgå ved titiden, små 40 km væk af “Veje” lavet af en blanding af rød jord eller grus, begge dele med en del huller. Vi kom dog frem til tiden og turen til Chyulu gate ind til Tzavo West gik uden problemer.</div><div><br /></div><div>Taglugerne slået op, vi er klar til endnu et gamedrive frem til Ngulia Logde, hvor vi skal sove i nat. Det blev ikke det mest ophidsende gamedrive frem til frokost, men da landskabet er helt anderledes end i Amboseli (her er landskabet tæt bush, mod åben savanne i går) så var her dog noget at se på og vi så da dyr på vejen. Vi kom frem til frokost og efter vi havde spist gik vi en lille tur rundt på området og slappede af. Inden vi skulle på aften gamedrive til næsehornsreservatet. Vi sad vi på balkonen og kiggede ud over det åbne landskab som ligger foran hotellet. En gruppe elefanter kom frem i det fjerne (jeg har aldrig set andet end antiloper på sletten, og de har aldrig været oppe at drikke af vandhullet som ligger små 50 meter fra den store terrasse) de gik direkte mod vandhullet, spændingen steg til uanede højder da der kom en gruppe af bøfler rundt om hjørnet. Vi gik ned på terrassen for at komme tættere på bøflerne var nu ankommet til vandet, elefanterne (18 stk.) måtte vente til bøflerne (omkring 100 stk.) havde drukket. Det hele foregik i god ro og orden. Det var nu tid til at forlade dette skue for at køre til næsehornsreservatet. Det var som sædvanlig en dødssejler, vi så spor, men ikke skyggen af en levende “rhino”. Lidt skuffede gik turen hjemad, vi så dog et to hinder af racen “Lesser Kudu”. En antilope art som er meget sjælden at se, det hjalp lidt på humøret, jeg må sige at Keld og Pernille har været heldige at se alle de dyr som vi har set, de mangler kun Leoparden og næsehornet, så er “The Big Five” i hus, dagen er ikke omme så hvor der tro er der håb.</div><div>På vejen tilbage holdt vi udkig efter leoparder, men vi var ikke heldige. Det var vi til gengæld da vi kom til hotellet. Vi fik at vide at leoparden lige nu spiste “på terrassen” så fuld fart ind i restauranten (vi havde fået bord på første parket) så mens solen kastede sine sidste stråler så vi leoparden spise sit gedebagben (som er hængt op i et kunstigt træ 20 meter fra hvor vi sad), mens vi hørte hvordan hun knuste knoglerne og spiste, så kom elefanterne til vandhullet ikke tyve meter fra rovdyret, de forstyrrende dog ikke hinanden, men det gjorde bøflerne som jagede elefanterne væk, bøflerne drak men de var lidt mere på vagt, selv om en leopard ikke er en “fjende”. Det var nu blevet mørkt, men området er oplyst af projektører, så vi kunne stadig følge med mens vi spiste. “Rhino, it’s a rhino” folk røg over til kanten for at se den, den var dog ikke så tryg ved alle de dyr som var omkring vandhullet så den fortrak ud i skyggen. Der faldt efterhånden ro over “dyrerestauranten restauranten”. Leoparden var færdig, elefanterne og bøflerne havde drukket det meste af vandhullet og var forsvundet ud i mørket. Vi sad på terrassen med en “paraply drink” og nød den “stille” afrikanske nat. Jeg vidste naturligvis at næsehornet ville komme tilbage nu der faldet lidt ro over feltet. Så vi sad i første række da den kom tilbage i projektørlyset for at slukke tørsten. Hold da kæft for en eftermiddag og aften, nu var “The Big Five” i hus og vi gik til køjs. Jeg sov som et lille barn og sad på balkonen næste morgen og så solen stå op. På sletten lå de over 100 bøfler og hvilede sig, de kom op til vandhullet i små grupper for at drikke inden de gik ud i bushen.</div><div><br /></div><div> <img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhsGznc-wGBqHelO-iCtzp9lqVt1HvEgwDBO-DqGcU1HDH3n_oi69XkJvHl3-CPh4b-Nm52DM4rMd52yfcSQEe2-VVAl0NEYGk8A1Cw-_uEg-9q0I9XZHNzm4YJ8PiR-0zX9VjUYK5OdlX0/s200/Nairobi+%2B+Safari,+Keld+og+Pernille+10-13+Juli+2010+092.jpg" /></div><div><br /></div><div> </div><div>Stadig fyldt med gårsdagen indtryk, fik vi morgenmad, pakkede bilen og kørte mod porten ud af Tzavo West. To gode dage med en masse indtryk, som lige skal sætte sig fast. Turen til Mombasa og færgen gik glat og vi ankom til Hotel Neptun, hvor Keld og Pernille skal bo efter en is hos Aniello’s. Jeg tror at de næste dage med afslapning vil bekomme dem godt.</div><div><br /></div><div>Siden Keld og Pernille indlogerede sig på hotellet, så har jeg været gæst hos dem til et aftensmåltid - den første aften - og en hel dag hvor vi nød solen, jeg kørte modellen uden solcreme, ja ja jeg ved det godt, det har sviget til mig i dagene efter, nu går det godt og det har været uden “hamskifte”, så det er okay.</div><div>Keld og Pernille har også været på besøg hos mig, de kunne låne cykler på hotellet, så de kørte herover til mig (små 2 kilometer) for at få massage af Mary. 2 dage i træk - jeg tror de nyd det, sådan så det ud - Mary skulle desværre rejse til Uganda, hvor hendes mor bor, på grund af at hun er (moren) meget syg. Så jeg ved ikke om Keld og Pernille fik massage på hotellet.</div><div><br /></div><div>Efter et par dage med ren afslapning, kørte vi en tur til Shimba Hills. Jeg hentede dem klokken 8 ved hotellet, så kørte vi til Ukunda hvor Fred stod på. Jeg syntes det er godt at have en lokalkendt med når der skal køres “offroad”.</div><div>Da parken ligger i et område med “Coast Rainforrest”, er her vådt, og da det har regnet en del så blev der måske brug for en dygtig 4x4 hjuls kører. Jeg havde dog besluttet at jeg selv ville køre indtil det blev for “langhåret” til mine evner. Jeg har ikke den store erfaring i mudderkørsel, men hvis jeg ikke prøver så bliver jeg jo ikke bedre - eller “hyr”. Vi startede vores gamedrive med at køre på en bakkekam, her var vejen tør og der var ingen problemer, der var dog heller ikke nogle dyr, men terrænet og udsigten er flot. Jeg besluttede så vi skulle køre en “sløjfe” hvor jeg har set Sabel antiloper før, ikke nogen god beslutning, efter nogle hundrede meter, lige før en stejl bakke, indså jeg at det var for vådt og pløret, vejen var for smal til at jeg kunne vende, så i bakgear og stille og roligt tilbage “Hovedvejen” hvor vi kom fra. Det lykkedes mig efter et par forsøg at køre fast. Yes - nu skulle 4x4 stå sin prøve, ud og låse forhjulene, 4x4 gearvælgeren i frem, 1’ste gear,slip koblingen, stille og roligt, drej på rattet, undgå at blive nervøs over bagsæde passagerernes hurtige vejrtrækning. Ja det gik som en leg og vi var hurtigt tilbage på sikker vej. Alt det som man skal gøre for at køre 4x4 gjorde jeg nu i omvendt rækkefølge. Klokken var nu tæt på frokost, så vi kørte mod “Tree top hotel” hvor vi ville spise vores frokost. Inden vi ville køre tilbage i parken for at se om vi in eftermiddagssolens køligere stråler ville være heldige at se “dyr”. Jeg må sige at vi var heldige, bøfler, hartebeast, impalaer, bushbuck, giraffer, en stor flok sabel antiloper, 4 roan antiloper (en ungkarle flok) samt ikke mindst en stor flok elefanter, så vi så på flere forskellige afstande, men da parken har mange veje og “sløjfer” så kom vi rigtigt tæt på (for tæt på syntes Keld og Pernille, så det var med et bredt smil på læberne vi kørte tilbage mod Diani Beach, vi satte Fred af i Ukunda og stoppede lige for en is og en kop af “den gode bønne” inden jeg satte dem af ved hotellet.</div><div><br /></div><div>Siden har eventyret dog taget en retning til det værre. Pernille havde gået et par dage med lidt “tumult” i maven, ikke noget hun ikke kunne kontrollere, men Keld blev rigtig syg om natten med svedeture, kulderystelser og det jeg kalder “sprøjtemås”. Pernille henvendte sig i receptionen på hotellet og de sørgede for at Keld ville blive tilset af en læge. Da han kom tog han Keld med tilbage på hospitalet og indlagde ham til behandling. Pernille fik en sofa så hun sov der også. Keld har så ligget med drop, fået taget blodprøver, medicin mod feber, dårlig mave, vitaminer - kort sagt hele cocktailen - Efter nogle dage med fremgang - tilbageslag - fremgang igen - så feber og så fremgang, så blev de “løsladt” her fredag middag. Ikke den bedste måde at afslutte en oplevelsesrig ferie på. De rejste hjem i nat, så håber jeg at de klarer den til de er hjemme i Farum her til morgen.</div><div><br /></div><div>Det har været et par rigtig gode uger, masser af dyr og mange gode oplevelser, jeg håber at Keld og Pernille har haft det på samme måde, Jeg har “thihverttilfald” været glad for besøget</div><div><br /></div><div>Det var alt for denne gang, ikke noget brok, det håber jeg ikke betyder at jeg mister læsere…</div><div><br /></div><div>Husk nu ikke at glemme at: “Livet er en seksuelt overført sygdom med dødelig udgang” og husk at “Hvis du husker at nyde, så bliver du bedre til at yde”</div><div><br /></div><div>Gi’ din elskede en ordentlig “smasker på trutten” og hils fra mig.</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen</div><div><br /></div><div>Robert.</div><div>.</div><div><br /></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-3891377501244206722010-06-30T13:49:00.001+03:002010-06-30T13:52:03.929+03:00VM 2010 eller ...<div>VM 2010, tre uger med en stor pose blandede bolsjer. Bevares der har da været nogle (få) gode kampe, men min opfattelse er, at det har været en af de dårligste slutrunder i mands minde. Nu vil slutkampene forhåbentlig sparke denne slutrunde op i kategorien - Mindeværdig - Ja længe leve den enfoldige (godt nok brugt før, men jeg/vi skal jo være miljø beviste, og så er genbrug jo vejen frem).</div><div><br /></div><div>Med min (manglende) viden om fodbold, så vil jeg holde mig fra at komme med dybdeborende analyser, blot konstatere at hvis man tager folk med til et VM, så må det være fordi de er gode nok Hvis dem som så starter på banen ikke levere, så må der nye boller på suppen. Det har været et generelt problem, ikke kun på “Danish Dynamite” som godt nok var blevet vådt. </div><div><br /></div><div>Bagklogskabens lys er godt stærkere, det vidner de mange indlæg i netaviserne om. Nå, nu er fårene ved at være skilt fra bukkene, så selv om nogle af favoritterne (efter deres egen mening) faldt fra allerede i gruppespillet, så det nok forhånds favoritterne der spille finalen når den tid kommer.</div><div><br /></div><div>Tilbage er det så blot at se om det har hjulpet (Syd) Afrika, til en bedre selvforståelse. Måske kommer der andre arrangementer til det “sorte kontinent”. Denne måned har fået afrikanerne i alle aldre og lande til at glemme hverdagen, hvis man skal tro medierne her!</div><div><br /></div><div>Efter at være klinet fast på min stol foran “tossekassen” i tre uger, så skal den første “friforfodbolddag” bruges til lidt afslapning ved pølen. Lidt sol skal der vel også på kroppen, den er blevet lidt bleg og D- vitamin balancen skal op i normal igen.</div><div><br /></div><div>Keld og Pernille kommer om små 14 dage, så dem henter jeg i Nairobi. Så kører vi gennem Ambroselli og Tzavo West på vejen ud til kysten. Det glæder jeg mig til, det bliver rart igen at tale lidt dansk. </div><div><br /></div><div>Ellers så sker der ikke noget, som er værd at skrive hjem om, så skrivekrampe det bliver det ikke til denne gang.</div><div><br /></div><div>Denne efterfølgende artikel har jeg taget/stjålet fra Ekstra Bladet, jeg håber ikke jeg har overtrådt nogle regler. Den maner til lidt eftertanke og er skrevet helt i min ånd, derfor syntes jeg også at du skulle læse den…</div><div><br /></div><div>Tre døde i ulykken, pokkers også, men...</div><div>Livet er pissefarligt... men er det bedre at henslæbe tilværelsen under køkkenbordet</div><div>14:10 - 25. jun. 2010 | Mads Christensen, blærerøv. </div><div><br /></div><div>VI HAR I Danmark en lang og stolt tradition for gradvist at indskrænke og begrænse enkeltindividets råderum. Bevægelsen i retning af det totale eksistens-forbud er godt i gang, og det kan være svært at se nogen god udvej. Problemet er nemlig, at det sker i den allerbedste mening.</div><div>Forleden væltede en traktor-vogn på vej gennem pladderet sydvest for det lille øsamfund Mandø. Passagererne var af ældre dato, og tre af dem døde i ulykken, pokkers også.</div><div>Som retskaffent samfund må vi forsøge at lære noget af balladen, sørge for, at det ikke sker igen. Den oplagte løsning er at forbyde traktorvognen. Sådan! Der er udvist politisk handlekraft, ordensmagten har talt, og dødsstatistikken for Mandø er stedt til evig hvile.</div><div><br /></div><div>HER DEN ANDEN dag cyklede en ung pige lige ud foran toget, pokkers også! Cyklisten, der per definition er den bløde trafikant i et trafikalt rendezvous af den art, betalte prisen: død!</div><div>Undersøgelser på åstedet viste, at hun havde hørt musik i sine høretelefoner, og at det nok var derfor, hun hverken havde set, hørt eller ænset det frembrusende tog. Hvad kan vi så lære af det, spørger vi straks som samfund, hvad kan vi gøre for at sikre, det ikke sker igen?</div><div>Forbud mod at musikcykle er det oplagte svar på det store spørgsmål, og de seneste dages avis- og radio-reportager om emnet har da også vist, at helt op imod en tredjedel af de grimme færdselsuheld ikke skyldes farten, hvilket vi ellers i årevis er blevet tudet ørerne fulde med, men... you guessed it: musik! Musikken i trafikken er åbenbart den store synder, og det kan da kun gå for langsomt med at få det forbudt.</div><div><br /></div><div>NEDE I MINE ungers børnehave må de mandlige pædagoger ikke blande sig i børnenes tisse-situationer, og har en af de helt små brug for tørre underbukser, snupper en kvindelig pædagog selvfølgelig den tjans.</div><div>Vores frygt for pædofil-svin i institutionerne har ført til strammere regler i omgangen med børn i bar røv, og i den sammenhæng vil vi hellere hæmme tusinde uskyldige end begunstige én skiderik.</div><div>Når de samme unger er hjemme hos os for at fejre fødselsdag, skal samtlige forældre ved underskrift give tilladelse til, at vi kan fotografere festlighederne. Frygten for at fotos af børn kunne havne på Internettet i forkert sammenhæng, hindrer os i at lave et sjovt gruppebillede til opslagstavlen.</div><div>Frygten overvinder endnu en gang fornuften. I skolen er det svært med svømning og gymnastik. Drenge og piger sammen, letpåklædte og så en voksen pædagog... måske med et kamera i tasken... Det er jo en veritabel accident waiting to happen, vi må hellere forbyde svømning... for en sikkerheds skyld.</div><div><br /></div><div>JEG SØRGER MED dem, der mistede deres bedsteforældre ved Mandø, og med den stakkels familie til den musikelskende pige, men forbud mod traktorkørsel, musik og cykler er ikke løsningen.</div><div>Vi ender med at pakke vores børn ind i burka og kyskhedsbælte. Frygten for overgreb tvinger os ud i det ultimative overgreb, nemlig livs- og eksistens-forbuddet. Vi gør det i den bedste mening, men det bliver skaden ikke mindre af.</div><div>Livet er pissefarligt, man kan i yderste instans dø af det, men er det bedre at henslæbe tilværelsen under køkkenbordet med cykelhjelm på, pakket ind i vat, i et land, hvor alt er forbudt?</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Kilde: http://ekstrabladet.dk/nationen/article1368598.ece?utm_source=tiny&utm_campaign=tiny#ixzz0sKbfMqzy </div><div><br /></div><div>Kommentarer til denne artikel vil blive lagt ud på min blog, så fat “pennen” og gi’ dit besyv med.</div><div><br /></div><div>Til slut så ønsker jeg Jer alle en fortsat god sommer, hvor i verden I så tilbringer den.</div><div><br /></div><div>Du må selvfølgelig ikke glemme at huske at være god mod din “nabo”. Så kram, knuz, kys dem du elsker, det kan være for sent hvis du venter……….</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen </div><div><br /></div><div>Robert. </div><div><br /></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-16772831201746862842010-05-28T14:18:00.004+03:002010-06-30T14:05:14.423+03:00Tosidet provokation.<div>Hvorfor er der ikke nok til alle? Hvorfor skal det gå ud over mig? Hvorfor er der altid to sider, til alle problemer? Kan det, at arbejde 12 minutter mere om dagen, virkelig redde verden som jeg kender den, eller skal jeg tro på blå stue i stedet, og gå ned i velstand, frygte at blive fyret fra mit arbejde(hvis jeg har et), hvem kan jeg tro på. Begge sider kører det store skyts i stilling, spindoktorerne spinder som vellystne katte, jeg står tilbage med skægget i postkassen og er ikke blevet en skid klogere.</div><div><br /></div><div>Lavtløns job er snart en saga blot, de forsvinder ud af landet hurtigere end der kan staves til arbejdsløs, jobs der aldrig kommer tilbage. Så den del af befolkningen som ikke er velsignet med en høj uddannelse, kigger lige nu, ud af vejen til vedvarende kontanthjælp eller et andet “hjælp dig selv, for det er der ikke andre der gør” liv. Den offentlige sektor, vil måske også kigge i den retning. Sjovt som man i fremtiden skal blive betjent i “Netto” (eller en anden lavpriskæde) af oversygeplejersker, narkoselæger, eller andet godtfolk fra den offentlige sektor. For, sygehusvæsen, det bliver der sgu ikke råd til. Det går ned af bakke for Danmark, denne gang ikke på førsteklasse, men på turistklasse.</div><div><br /></div><div>Så skynd dig at sælge alt det, du skal undvære i fremtiden, mens der stadig er nogle som har råd til at købe det. For når alle er uden job - enten fordi de er underkvalificeret eller overkvalificeret til de få jobs, der vil være tilbage når alt andet er flyttet til Kina - så er der ikke nogen til at købe alle de brugte “forbrugsgoder” som vil oversvømme markedet.</div><div><br /></div><div>Jeg ser en flygtningestrøm ud af Danmark, de kloge vil formodentlig ikke blive tilbage for at forsørge de dumme, eller også er det en strøm af “Die Dumme Dänne” som flygter ud af landet, hjulpet godt på vej af manglen på omsorg og (for)mål med livet.</div><div>Danmark skal overleve som nation, på at være vidensbank for grøn energi (samt andre fremtidige ting, som kun danskere kan finde ud af) derfor er det jo godt at vi har den bedste folkeskole/privatskole i verden hvor 30 % af dem der kommer ud efter 10 års læring. ikke kan læse, skrive, regne. Et miljø helt uden disciplin, hvor lærerne og forældrene slås om, hvem der har ansvaret for, hvorfor det går som det går. Hvor landets folkevalgte laver nye systemer, inden de foregående har bevist deres værdi eller mangel på samme.</div><div><br /></div><div>Hvor mange har ikke, år tilbage, haft en mening om dit eller dat, og så efter en årrække skiftet standpunkt, måske oven i købet slået en kolbøtte, for nu at forsvare den modsatte holdning. Eksemplerne er jo utallige. Helt til grin var det da historien om at nogle folkevalgte, som havde sendt deres små poder i privatskole, selv om de for år siden havde beskyldt forældre som gjorde det samme for at være usolidariske. Tænk at få revet sin fortid i næsen på den måde. Okay, måden disse folkevalgte taklede “historien” på virkede ikke helt gennemtænkt, men morsomt som sådanne historier hælder vand på modstandernes mølle.</div><div><br /></div><div>Det bliver sjovt at følge slagsmålet mellem rød og blå stue, her fra sidelinjen. Ikke at problemerne ikke er alvorlige, for det er de da, men alt hvad den ene side finder på vil blive spundet til en historie hvor det gælder om at “finde fem fejl” i stedet for en konstruktiv debat om, hvordan Danmark finder sine ben at gå på i fremtiden. Hvor er opbakning om den “Danske model”, hvor der er plads til alle og hvor dem som har, tager sig af dem som ikke har. Hvor egoismen ikke har taget overhånd, hvor børn lærer at opføre sig ordentligt i skolen, samtidigt med at de lærer at læse, skrive og regne.</div><div>Hvor det at tænke på andre, før man tænker på sig selv bliver “comme il faut”. Hvor der spørges “Hvad kan jeg gøre for Danmark” og ikke “Hvad skal Danmark gøre for mig“. Hvor det at løfte i flok bliver det gængse, i stedet for “Jeg lægger mig sgu lige og får en morfar, mens de andre knokler“. Hvor nyhederne ikke kun er “Hvem der vandt X-factor, Robinson, Høvdingebold eller andre talentshows (hold kæft ,hvor jeg savner at se de udsendelser, red.), men hvor substansen af nyhederne er lig med verdens problemer.</div><div>For det er jo planetens overlevelse der er på spil, ikke kun Danmarks fremtid.</div><div><br /></div><div>Denne svada af ord er kommet til min klumme fra mange sider, ikke at jeg er enig i det hele, der er jo altid to sider af en sag.</div><div><br /></div><div>Lad mig slutte for denne gang med et ordsprog fra en af mine Kenyanske venner. Et ordsprog eller en læresætning som kort og præcist spidder livet.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>When people hurt you - think of them as sandpaper. They rub and scratch you painfully, but eventually you end up smooth and polished. They end up worn out. </div><div><br /></div><div>Lige inden jeg sender denne klumme videre til min blog, så lad mig indrømme at jeg er stolt af at være en tosidet dansker. Ja jeg ved, at det sikkert kommer som en overraskelse, men jeg er både sandpapir og det som bliver slebet. Som resten af verdens befolkning. Mit råd her på faldrebet er ”Indrøm, over for dig selv og over for andre, at du en gang imellem er et røvhul, men at du, som årene går, bliver glattere og glattere, ja, næsten knastfri”</div><div><br /></div><div>Glem ikke at huske. ”At glæde andre er en større glæde end at glæde sig selv”, så kys, kram en du elsker. </div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen</div><div><br /></div><div>Robert</div><div><br /></div><div>p.s. ”Gud hvor er det dybt” eller ” Sikke dog en gang mundlort”. Husk der er to sider……</div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-76380056066080634862010-05-19T19:41:00.001+03:002010-05-19T19:51:06.361+03:00"Fyldepennen"<div>Jeg sidder på terrassen og nyder et par stykker ristet brød med ost og honning - en af hver, jeg er ikke blevet helt pervers endnu, selv om et stykke ristet rugbrød med Gorgonzola og honning er en klassiker jeg savner, nå - inden mit mundvand løber over, så er det ikke dansk mad jeg vil skrive om i denne klumme - nej, jeg sidder og nyder den silende regn. Det er næsten som at sidde og kigge ind i et bål eller lade blikket sejle ud over det åbne hav. Det har en underlig evne til at tømme ens hoved for hverdagens trivialiteter.</div><div><br /></div><div>Selv om regnen her, både er stille og har en mediterende effekt, så kan den også stå larmende ned, i stråler, jeg har aldrig set så meget vand komme ud af himmelen på så kort tid, vi taler om 50 - 80 mm på en halv time. Dette bevirker, at området bliver til den største vandpyt jeg har set. Den må være et paradis for enhver rask dreng og pige, som kan lide at sparke i vandpytter.</div><div><br /></div><div>De sidste par uger har været som beskrevet ovenfor, her hvor jeg bor, og hvor jeg blot kan gå i ly for vandmasserne på terrassen, er det kun godt at vi får “lidt” vand, men der er andre steder hvor vandet slår folk ihjel, enten som oversvømmelser eller mudderskred, trafikulykker eller andre mere eller mindre menneskeskabte katastrofer. Jeg får lyst til at skrive et par citater af nogle, for mig, ukendte personer.</div><div><br /></div><div>“Lykken er at tømme sin hjerne, blot ved at kigge ud i det fjerne”</div><div><br /></div><div>“Livet er som en barneskjorte, kort og beskidt” </div><div><br /></div><div>Det var denne morgen jeg besluttede at skrive til en af mine gamle venner, ikke en E-mail eller en besked på “Facebook”, nej jeg ville skrive et gammeldags brev i hånden - nej selvfølgelig skrev jeg det på papir, jeg tror ikke at jeg kan få hånden ned i postkassen, og det ville så også blive det sidste brev jeg kom til at skrive -. </div><div>Så jeg fik fyldt blæk på min fyldepen og startede med at skrive, jeg må indrømme at det er mange år siden at jeg har brugt pen og blæk til noget der er længere end en “dosmerseddel” Dette at sidde og skrive på den gammeldags måde, hvor man skal tænke sig om inden man skriver det ned (ja - den teknik kunne du godt bruge her i din klumme også, ha ha det overhører jeg, her bliver det skrevet som det kommer ud af tasterne) det var en rigtig god fornemmelse at sidde og skrive, mens jeg nød en pibe tobak og en kop af den gode bønne. At se min letlæselige skråskrift på papir, det var faktisk en meget sjov oplevelse, jeg har altid haft en pæn håndskrift og at skrive med fyldepen og se ordene flyde ud på papiret, det var en rigtig god oplevelse. Det er ikke sidste gang jeg skal skrive noget i hånden, det er helt sikkert. Den stille silende regn fuldendte billedet. </div><div>Jeg følte mig næsten som en anden Karen Blixen, selvfølgelig ikke på indholdet af det jeg skrev, selvom jeg var tilfreds med brevet, da det var skrevet færdigt, mere på den måde som hun skrev breve hjem til Danmark, om livet og hendes besværligheder med at (over)leve her i Kenya. Hun måtte så blot vente ca. 3 måneder inden der kom svar tilbage, så er postvæsenet trods alt blevet meget hurtigere, og de elektroniske måder gør jo at man kan være online overalt på jorden, og få svar, næsten inden man stiller sit spørgsmål. </div><div>Nå der er stadig folk som lever på Karens tid, der går i hvert fald mange uger inden de svarer eller skriver (så fik jeg lige den ud mellem sidebenene).</div><div><br /></div><div>Nu kan jeg jo ikke sidde og glo på regnen hele dagen, så hvad får jeg tiden til at gå med. Mit arbejde består kort og godt af ikke at lave noget. Hvordan klarer jeg det, ikke at skulle lave noget? Ja det er et godt spørgsmål, men tiden kommer til mig med tanker og ideer, jeg ordner lidt regnskab - både mit eget og det jeg klarer for min boss, jeg skal også handle lidt ind, læse en bog, løse lidt krydsord, se en film, høre lidt radio, skrive klumme (det bruger du sgu ikke meget tid på min ven, det overhører jeg også) Det er svært at skrive om hvad tiden går med, nu har jeg forsøgt og jeg er helt udmattet. </div><div><br /></div><div>Der har været venner forbi i år, John var den første, så kom Jørgen og Victor. De næste venner som kommer forbi er Keld og Pernille, de kommer den 9 Juli, så kommer Hanne og Jan og bor her i 17 dage fra den 18 August. Laust kommer i slutningen af Oktober - det ligger ikke helt fast endnu - og de sidste som har booket er min “gamle” kollega Michael, som kommer med sin kone Heidi og et vennepar “Dunte og Sjanne. Jeg glæder mig til vise dem alle, de vilde dyr og forhåbentlig vil de få en på opleveren.</div><div><br /></div><div>Jeg vil selvfølgelig skrive, om de oplevelser som vi får, når den tid kommer.</div><div><br /></div><div>Jeg har ledt efter noget jeg kunne skrive om, og rigtig lukke galde ud, men der sker ikke rigtigt noget som kan få mit pis i kog. </div><div>Jeg mener, for nu at vende tilbage til mine stunder på terrassen, jeg kan da godt sidde og tænke på, at jeg savner det bløde lysegrønne skær over bøgeskoven, når den springer ud. Det tætte flor af anemoner på skovbunden, når man går tur i skoven, og den spæde forårssol skinner ned gennem det lysegrønne løvhang. At se de nyfødte lam på marken, nyde de mange fuglestemmer som er kommet tilbage for at yngle. Gå en tur i en lystbådehavn og se alle de nymalede både og de forventningsfulde, glade mennesker der venter på at komme ud og få vind i sejlene, mens man spiser en “gammeldaws” med softice, guf og syltetøj. Gå en tur i Tivoli, eller på Bakken. Grille sammen med gode venner, nyde en kold øl eller et glas vin. Ja jeg kunne blive ved, men jeg er sikker på at der allerede er en masse billeder på din nethinde.</div><div><br /></div><div>Så trøster jeg mig med at hvis jeg stadig var i Danmark, så havde jeg nok lige så travlt, som resten af jer, og hvor tit fik jeg så gået en tur i skoven eller på havnen eller Bakken eller Tivoli….. Så jeg klarer mig med minderne og “Min Kenyanske Farm” for nu at blive i det poetiske.</div><div><br /></div><div>Det er snart tid til WM 2010, ja mon det bliver en euforisk tid, mon det danske landshold kan give os minderne tilbage fra 1992. Fodbold hernede er stort, så der bliver gang i den alle de steder kampene bliver vist på storskærm, desværre så tror jeg ikke de danske kampe bliver vist, før vi når mellemrunden, optimist eller idiot det ved vi mere om når vi når dertil. </div><div>Lige nu er det landsholdet i ishockey som fascinerer mig. Det er sgu godt gået, selv om det skulle blive til en 8’tende plads. Jeg tror desværre ikke de kan gøre noget for at forbedre den placering, hvis det er Sverige de skal møde (det bliver afgjort senere i aften, om det bliver dem eller Schweiz, dem tror jeg da godt vi kan ordne). </div><div><br /></div><div>Jeg hører fra flere (ingen nævnt, ingen glemt) at mine klummer bliver læst, og på de kommentarer (som jeg er rigtig glad for at modtage, bliv endelig ved) kan jeg da se at min familie læser med. Jeg håber da at I (det tavse flertal) bliver ved med at læse med - og skulle I få en ubændig trang til at give Jeres besyv med, så hold Jer ikke tilbage, send eventuelt et gammeldags håndskrevet brev. </div><div><br /></div><div>Det var hvad jeg kunne finde på at skrive denne gang, selv om vejret ikke har været det bedste i mandsminde, så prøv alligevel at stå af racet, om ikke andet så blot for nogle timer og gå en tur i naturen. Skulle du møde en eller anden der også er stået af, så gi’ vedkomne en rigtig forårskrammer, måske solen så beslutter sig for at skinne, om ikke andet så inde i dig…….</div><div><br /></div><div>De kærligste hilsner fra </div><div><br /></div><div>Robert</div><div><br /></div><div>p.s. Nu skal der retfærdigvis rettes et “Tusind tak” til mine nye og gamle venner på Skype, Facebook, E-mail etc.. Jeg er glad for at vi på denne måde kan holde forbindelsen ved lige. </div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-17974720935158548942010-04-20T18:54:00.002+03:002010-04-20T18:58:06.595+03:00Mit hjerte bløder...<div>Mit hjerte bløder for de stakkels mennesker, som er strandet i det store udland på grund af aske skyen fra Island og ikke mindre for alle dem som måske ikke kommer på ferie. Hvilken katastrofe for de involverede, jeg har svært ved at sætte ord på, men jeg vil prøve at beskrive med mine fattige ord hvad jeg føler i de efterfølgende sætninger. </div><div><br /></div><div>Jeg har fulgt med på sidelinjen via dansk radio og jeg er stolt af at være dansker, godt nok udenlandsk dansker, men alligevel.</div><div><br /></div><div>Historier som den om - den verdenskendte danske sanger Mads Langer der blev hentet i Rom af en dansk taxa, hvis han ville gi’ en koncert til sommer, til firmaets sommerfest. </div><div><br /></div><div>Eller den om - hvordan flere rejseselskaber flyver gæster fra Thailand til Barcelona, for så at kører dem videre til Danmark i bus, hvilken opofrelse.</div><div><br /></div><div>Historier som varmer mit hjerte, der er sikkert mange flere historier som vil ramme mig i hjertekulen, men jeg er sikker på at du som følger med direkte på TV/Radio og i den skrevne presse allerede er på bølgelængde med situationen. Så jeg vil tørre mine øjne og stoppe, jeg kan næsten ikke rumme mere…..</div><div><br /></div><div>Her netop hørt at Kastrup lufthavn åbner klokken 02.00 i nat - Hurra hurra og så det lange HURRA.</div><div><br /></div><div>Det er sgu da rigtig godt nyt for alle som har bestilt og betalt en rejse ud i den store verden. Jeg håber ikke at De får deres ferie ødelagt af mere aske eller bekymring over måske ikke at kunne komme hjem fra deres destination, hvis der kommer endnu et “surt opstød” fra Island.</div><div><br /></div><div>De kærligste hilsner “Were ever You are” fra Kenyaneren.</div><div><br /></div><div>p.s.</div><div><br /></div><div>Jeg hørte i dag i radioen, om hvordan over 5000 mennesker, heraf flere syge, har taget kontakt til SOS for at få stillet transport til rådighed, så de kan få fragtet deres blegfede røve tilbage til Danmark. Folk går amok i Alanya fordi de ikke føler de får god nok information.</div><div><br /></div><div>Jeg hører/læser ikke så meget om de hundredetusinder af mennesker som mister deres livsgrundlag, blandt andet her i Afrika, fordi de ikke kan komme af med deres varer - blomster, frugt og grønt - som eksporteres til Europa.</div><div><br /></div><div>Kun om forkælede, blegfede danskere som traditionen tro brokker sig over alt og som tror at det “sure opstød” fra Island (og mig) kun er sket for at forhindre dem i at nyde deres ferie. “Come on, get a live”. </div><div><br /></div><div>Selvom pennen gløder, så skal det ikke forhindre mig i at ønske Jer alle en rigtig god sommer. Prøv at være taknemlig over det liv du har valgt at leve, og vær taknemlig over at du har råd til at rejse på ferie - nogle endda flere gange om året. </div><div>Min gartner har besøgt sin kone sammenlagt 5 uger de sidste 3 år. Hun bor ved Victoria søen sammen med deres søn. Han sender penge hjem til dem, så drengen kan gå i skole og de kan spise sig mætte. Penge til den lange rejse, det bliver det ikke til hvert år……..</div><div><br /></div><div>Mit hjerte bløder og der er tårer i mine øjne.</div><div><br /></div><div>Husk ikke at glemme at gi’ dem der skal på ferie et ekstra kram, hvem ved om de kommer hjem igen fra “de kanariske øer, Kreta, Tyrkiet eller Thailand”</div><div><br /></div><div>“Sure opstød” har det med at komme uventet - Haiti, Kina, Island - ja selv Danmark har haft et jordskælv.</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen fra “Den sure mand “</div><div><br /></div><div>Robert.</div><div><br /></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-11312673693150152672010-04-17T18:21:00.005+03:002010-04-17T19:20:44.638+03:00"Tålmodighed og godt humør, er en dyd.<div>Det er lørdag morgen, jeg skal hente Fred i Ukunda klokken 7. Vi er på vej ud til Mombasa lufthavn og hente Jørgen og Victor. Jeg glæder mig til at vise dem Tzavo East and West og alle de vilde dyr.</div><div><br /></div><div>Flyet ankommer til tiden og Jørgen og Victor kommer glade ud med al deres bagage, så vi kører mod Voi Wildlive Lodge, hvor vi skal bo de næste to dage.</div><div>Efter en tur i poolen og lidt frokost tager vi på vores første “gamedrive”. Fred har hørt, at der er set en løve et godt stykke vej væk fra lodgen, så vi kører direkte mod stedet. Der bliver selvfølgelig fotograferet dyr undervejs, men vi finder da løven, en hunløve der ligger og spiser af en halv bøffel, hun er ikke så glad for at vi forstyrrer madroen, hun er vældig opsat på ikke at opgive byttet til os, så hun gør det klart at vi ikke får lov til at komme for tæt på. Hun knurrer først lidt, ligger ørene tilbage, spiser, men da vi prøver at komme tættere på for at få de bedste billeder, så kommer der en dyb rumlen, et brøl og hun gør udfald mod os. Godt vi sidder indenfor i bilen. Vi trækker os igen tilbage og giver hende lidt fred. Vi fik vores billeder, så vi kørte hjem igen. På vejen hjem så vi så flere dyr - zebraer, bøfler, strudse, impalaer, elefanter og forskellige fugle - som også blev fotograferet.</div><div><br /></div><div>Efter aftensmaden gik Victor i seng, det havde også været nogle anstrengende timer, Jørgen og jeg fik en kop kaffe og en “Brandy” ,mens vi sad og så ud over det oplyste vandhul. Jørgen fik så øje på en flodhest som kom ned til vandhullet for at få sig en dukkert. Vi gik også i seng, vi skulle være klar næste morgen klokken 6.</div><div><br /></div><div>Første morgen “gamedrive” er ikke den store oplevelse, vi kører lang tid inden vi ser nogle dyr, de er alle langt væk fra vejen, så der var langt mellem snapsene, men vi ser da dyr tæt på. Efter morgenmaden skulle vi så ha’ kørt en lang tur til Lugard’s Falls, men Fred opdager at “Rusty” lækker diesel, så han kører til mekanikeren i Voi, og vi slapper så af ved poolen, Victor øver sig på at snorkle og Jørgen og jeg læser bøger (Jørgen har mange og tykke bøger med til mig, så mit “bibliotek” vokser - tak for det). </div><div><br /></div><div>Fred har fået lavet bilen klar til eftermiddagens “gamedrive” det skulle vise sig at rumme al den spænding som vi ikke fik om morgenen. Igen havde Fred hørt at der var løver i området, denne gang i en anden del af parken, så vi kørte den vej. Der kom en lille regnbyge da vi startede, så lugerne i taget var nede, det viste sig så at være en god ide, for da vi kom til “pipeline”, en vej hvor der er nedgravet en vandledning, så åbnede himlen sig og hældte vand udover landskabet. </div><div>Der kom en del biler mod os, de fortalte at vi ikke kunne komme den vej på grund af vand og mudder - “Hvad mener de“, sagde jeg til Fred, vi har jo 4x4 så vi kan vel køre gennem lidt mudder. Vi fortsatte, men da vi kom frem til en strækning på ca. 500 meter, hvor jorden ikke er rød, men sort sagde Fred at det så ikke ud til at vi kunne komme igennem alene, selv om vi havde firehjulstræk. Så han vendte “kareten” og vi kørte tilbage. </div><div><br /></div><div>Efter et par minutter kom der så en anden Toyota Land Cruiser imod os, Fred stoppede og fortale dem at det “sorte” stykke ikke så godt ud, men de ville nu prøve om ikke de kunne slippe for at køre en stor omvej, så vi aftalte at vi ville køre sammen med dem, så kunne vi hjælpe hinanden hvis vi kørte fast. De første par hundrede meter gik det som smurt, vi “sejlede” gennem mudderet efter devisen “drej på rattet og træd på speederen”, men det skulle jo gå galt. Da vi skulle køre gennem en lille fordybning så sad vi fast. Fred prøvede at komme fri ved egen og vores 4x4 hjuls hjælp. Gudskelov så var vores “eskorte” også stoppet, da de så at vi ikke kom igennem mudderet. De to “stolte” Masaier som kørte i den anden bil stod så ud, fortalte Fred at han ikke kunne komme fri ved egen hjælp, da der ikke var træk på forhjulene. “Godt at finde ud af at firehjulstrækket ikke dur, her, kørt fast i “lort til halsen” “Rusty, nu må du faneme tage dig sammen” Nå - et tov bliv spændt mellem os, det var så ikke langt nok så jeg fandt et stykke reb mere, det knækkede , fløj tilbage og smadrede kølergrillen, men vi blev dog trukket fri. Stor var glæden hos os, Fred så også ud til at være tilfreds med at vi nu kunne køre videre. Glæden varede dog kun kort, vi kunne se at bilen foran os havde meget store problemer med at komme igennem et 30 meter langt mudderhul, den sad fast , kom fri, for så at sidde fast igen, vi holdt stille et par meter fra “hullet” klar til at hjælpe dem fra, men så fik de “fast” grund under “fødderne” og kom fri, men nu var det så vores tur. Fred bakkede lidt baglæns tilbage i bakgear, så han kunne få lidt fart på. “Hold fast” sagde jeg til Jørgen og Victor, det bliver en “blød” tur. Vi kom vel en 6 - 7 meter ud i pløret før vi sad fast, problemet var nu at der var for langt til at vores tov kunne nå hen til den anden bil. Så nu var “gode dyr rådne”, jeg fandt et stykke tov mere og en stålwire. De to Masaier fandt også et langt stykke tov i deres bil, så vi fik forbundet de to biler, ikke at det hjalp en skid. De trak og trak, hjulene spandt som en kælen missekat, men vi rørte os ikke ud af flækken. Vi stod så ud for at lette vores 4x4 for 250 kg (Jørgen er blevet en stor mand - ha ha) ikke at det hjalp, nu skulle der graves mudder væk, Vi stod på sidelinjen med 10 cm mudder under skoene. Jørgen fotograferede og jeg frygtede at jeg måtte efterlade “Rusty” på savanen, og at han ville blive spist om natten at væmmelige dyr. Nå enden på det hele blev at vi efter en del gravning kom fri efter ca. ½ time. Så de 500 meter “sort” jord/mudder det tog os en lille time at køre. Nu klar til at køre videre på den røde jord, betalte vi de to Massaier for deres store hjælp. </div><div><br /></div><div>De biler som havde fortalt os at vi ikke kunne køre gennem “pløret” kom nu efter de havde kørt omvejen, så vi fulgtes med dem for at finde løverne. Vi fandt dog kun en enkelt hunløve, som så til gengæld gik lige ved siden af bilerne, så vi fik nogle gode nærbilleder. Klokken var nu ved at blive mange og her bliver det mørkt (altså mørkt som i r#ven på en brøndgraver) på en ½ time. Så vi begyndte turen hjem ad “omvejen”, vi kørte som de sidste fra løven så vi kom også frem til en flok elefanter som de sidste. De havde lige krydset vejen med undtagelsen af en ung hanelefant som stod lidt inde til venstre, solen gik hurtigt ned til højre så lyset var til et par gode billeder. Jørgen og Victor stod i det ene hul i taget jeg stod i det andet, da der pludselig kom et kæmpe lyn og samtidig et kæmpebrag, han (elefanten) troede måske det var mig der havde slået en “prut” i hvert fald så var han ikke tilfreds, så han løb et par skridt frem mod os. Fred holdt på den forkerte side af ham så han trådte speederen i bund og kørte frem (det er ikke muligt at bakke baglæns tilbage i bakgear fra en angribende elefant) han - elefanten - løb efter med viftende øre og “snablen” (den der sidder under bugen rulet ud - tegn på han ikke er helt tilfreds) han stoppede og det gjorde han (Fred) også. Så blev der trompeteret, viftet med ørene og med begge “snabler”, Victor syntes ikke det var morsomt mere, så han krøb ned fra hullet, Jørgen og jeg “skød” stadig med fotoapparaterne. Han kom endnu engang løbende frem mod os, Fred trådte igen på speederen og vi kørte videre og lod ham få fred (altså ikke vores Fred) og ro til at komme tilbage til flokken. Uden yderligere adrenalin pumpene oplevelser kørte vi tilbage til Lodgen, jeg må også indrømme det havde været en eftermiddag som jeg sent glemmer. Ja - der var nok at tale om under middagen.</div><div><br /></div><div>Næste morgen skulle vi så kører videre til Ngulia Lodge i Tzavo West, så vi sov længe, fik morgenmad, fyldte diesel på i Voi. Turen til vores næste “hotel” er først en små 60 km på hovedvejen mellem Mombasa og Nairobi (som skiller de to parker fra hinanden, dyrene kan gå over vejen, men vi skal gennem en port ind i vest), lige før vi kom til porten så vi en hyæne som lå død i vejkanten. </div><div>Turen frem til Ngulia var varm og uden at vi så ret mange dyr. Denne del af Tzavo er med meget tæt vegetation, så dyrene kan nemt gemme sig når de hører/lugter der kommer turister. Vi kørte langs hegnet ind til næsehornsreservatet i håb om at se et næsehorn. Reservatet er på 70 km2, hvor 77 næsehorn gemmer sig i det tætte buskads, og vi så da heller ikke et eneste. Lige inden vi kom frem til Ngulia så vi en flok bavianer, mens vi fotograferede dem kom der pludselig en hyæne frem i det tætte buskads, kiggede på os og gik så over vejen 10 meter bag bilen. Vi kom frem til frokost og aftalte at vi ville køre tilbage til reservatet klokken fire for at se om der var bedre chancer når vi kom indenfor. </div><div><br /></div><div>Sådan skulle det så ikke lige gå. Fred opdagede at den reparation som han havde fået lavet dagen før ikke hjalp. Så en mekaniker på Lodgen prøvede så om han kunne “fikse” den, det kunne han så ikke. Vi var så “grounded” ved svømmepølen denne eftermiddag. Her var vi så heldige at se et næsehorn i en kraftig kikkert. Et nyt chok til aftensmaden, Fred mente ikke at vi kunne køre med en defekt “brændstofslange” så han ville gerne køre hen til et sted, hvor han kunne få den lavet. Der forsvandt så et morgen gamedrive, han håbede at han ville være hjemme så vi kunne køre til Mzima Springs efter frokost.</div><div>Vi så leoparden blive fodret lige udenfor restauranten, selvom det er et vildt dyr så er det lidt som at være i Zoo, men ok, det er det sværeste af “The Big Five” at se “rigtigt” så skulle jeg vælge om jeg ville se den blive fodret eller ej, så valgte jeg trods alt at se den “spise på restaurant“.</div><div><br /></div><div>Vi sov længe næste morgen og slappede af ved poolen, spiste frokost og da Fred kom tilbage fra “mekanikeren” fortalte han at brændstofslangen var blevet udskiftet, og hullet i køleren var blevet tætnet (da rebet knækkede i går, var det ikke “kun” grillen som fik en over nakken, nu håber jeg sgu ikke der sker mere med “Rusty”, han er et dyrt bekendtskab).</div><div><br /></div><div>Af sted mod Mzima Springs, kilden som levere det meste drikkevand til Mombasa og omegn. Pludselig så Jørgen en gepard stå lidt væk fra vejen, Fred stoppede og vi fik ti minutter sammen med en ung han som prøvede at skræmme nogle fugle frem fra nogle buske lige ved siden af vejen. Jagtlykkens gudinde var dog ikke med ham mens vi så på, og han sneg sig længere væk så vi ikke kunne se ham mere. Vi så flere dyr frem til “kilden”, men var tvunget til at køre da tiden skred frem. Flodhestene som normalt lever i de store “pools” der er dannet lige efter at vandet bruser frem af klipperne var døde pga. af tørken sidste år. De få der er tilbage kommer ikke helt frem så de kan fotograferes, men vi så da nogle krokodiller. På vej tilbage kørte vi forbi et vulkans landskab med størknet lava. Ellers skete der ikke noget. Leoparden eller dens kusine/fætter kom til middag igen.</div><div><br /></div><div>Næste morgen kørte vi et tidligt gamedrive, her så vi en “vild” leopard i et udgået træ, desværre sprang den ned og forsvandt, så kom vi kom aldrig tæt nok på til at fotografere, men vi kunne høre den knurre i det tætte buskads.</div><div>Efter morgenmaden kørte vi mod Mombasa og Diani Beach. På vejen stoppede vi ved en Masai landsby hvor vi så stammedans og prøvede at tænde bål med to pinde, tørt græs og tør elefantlort. Vi kunne ikke få det til at gløde, men de to indfødte fik ild på få minutter. Jørgen og Victor købte “tænderen” det tørre græs og elefantlorten fik de med gratis, så kan Victor øve sig hjemme i haven når der skal tændes bål Sankt Hans aften. </div><div><br /></div><div>Vi kom frem til Villa Monique, efter vi havde sat Fred af i Ukunda, hen på eftermiddagen. Vi spiste aftensmad på “Sun Downer” en afrikansk restaurant i gå afstand fra hvor jeg bor.</div><div><br /></div><div>De næste dage gik med afslapning, billard, solbadning (indsmurt i solcreme med factor 1000) og regelmæssige besøg i pølen, for lige at blive kølet lidt af. Vi lavede mad selv, da vi alle havde fået nok af “Buffet” og hjemmelavet mad smager jo en gang bedst.</div><div><br /></div><div>Efter nogle dage uden planer, så kørte vi til Mombasa, den var Påske mandag, lidt af en helligdag , men der var nu masser af mennesker på “Spice marked” så vi vandrede lidt rundt der efter vi havde set Fort Jesus. Jørgen fik købt et par sko og et par sandaler, Victor ville ikke ha’ sandaler, sjældent at se børn holde fast i sin mening, så efter nogle timer i varmen kørte vi hjem til frokost.</div><div><br /></div><div>Tirsdag slappede vi af. Onsdag havde Jørgen og Victor bestilt en tur til Wasini Island, en snorkeltur til en nationalpark. Der var de heldige at svømme med delfiner, og se en unge die hos sin mor, jeg var blevet hjemme så jeg fik den smule arbejde fra hånden som havde “hobet” sig op. I disse netbank tider er det underligt at stille sig i kø for at betale regninger, men sådan er det stadig her. </div><div><br /></div><div>Tålmodighed og godt humør, er en dyd..</div><div><br /></div><div>Torsdag eftermiddag kørte vi så mod Shimba Hills, som er den park som ligger tæt på kysten, kun en lille times kørsel fra Diani Beach. </div><div>Vi indlogerede os på Shimba Hill Treelodge, et hotel bygget af træ oppe i trækronerne. Et hyggeligt sted med toilet på gangen, det lyder gammeldags og det er det også, men for en nat er det ok og toilet og badet er pænt og nydeligt.</div><div><br /></div><div>Vi kørte så et gamedrive i en natur som er meget anderledes end hvad Jørgen og Victor havde set i Tzavo. Denne park er “Coast Rainforest”, det vil sige meget kuperet og med store gamle træer. Regnskoven er dog også nogle steder blevet til savanne som giver større mulighed for at se dyrene. Vi så dog ikke dem vi kom for at se, nemlig Sabel antiloperne, denne park er det eneste sted de kan ses i Kenya. </div><div>Så vi kørte tilbage til hotellet, fik os en “before dinner drink”, Victor fik et par bananer, hvilket fik lokket en “Bush Baby” frem - det er normalt et nat dyr (en lille halvabe), men hvem kan sige nej til en moden kenyansk banan. Jeg tror Jørgen fik nogle gode billeder. </div><div>Efter en dejlig aftensmad, gik vi i seng. </div><div><br /></div><div>Uret ringede igen tidligt, det er surt at skulle tidligt op når man er på ferie, men hvis man vil se de vilde dyr så må man snuppe sig en morfar senere. Klokken lidt i seks fik vi en kop kaffe, inden vi kørte på gamedrive. Denne morgen kørte vi mest i den “åbne” del af parken og der gik ikke længe inden vi så en flok Sabel antiloper</div><div>Som gik sammen med en flok “Harte beast” og et par giraffer. De blev fotograferet fra flere sider inden vi kørte tilbage for at spise morgenmad. </div><div>Efter morgenmad pakkede vi vores ting sammen og skulle nu tilbage til parken. Vi havde aftalt at vi skulle hente en “ranger” som skulle ledsage Jørgen og Victor på en tur ned til Shedrick Falls, en tur på 200 højde meter ned gennem regnskoven til et 25 meter højt vandfald, og ikke mindst samme vej tilbage. Jeg har været på denne (tor)tur før og valgte at blive i skyggen sammen med “Rusty”, ja jeg er ikke 18 mere og mine lunger er nok lidt sorte, så et par timer i selskab med mig selv og en udsigt ud over det indiske ocean, ja det valgte jeg altså. Jørgen og Victor syntes ikke at det var besværligt at gå ned og op igen, men lidt sved var der dog at spore på panden og de trak da vejret, kunne jeg høre. Der kom en heftig regnbyge som sikkert hjalp dem med at “skjule” de svedte. </div><div>Nå det var nu tid til at forlade de vilde dyr, så vi kørte “rangeren” hjem til porten, hvor personalet bor. Turen “ned” til havet (400 højde meter) er smuk og den gik smertefrit. Jeg tror at der gik lidt “morfar” i den på bagsædet, Jørgen og Victor var i hvert fald stille på turen.</div><div><br /></div><div>Fredag aften var den sidste vi havde sammen og Jørgen havde bestil bord på “The Cave”, den bedste restaurant på kysten, og som jeg har beskrevet før, så her vil jeg blot skrive, en 400.000 år gammel koral hule, som blev “opdaget” og lavet om til restaurant for små 10 år siden. Ren James Bond kulisse. </div><div><br /></div><div>Lørdag fik Jørgen og Victor den sidste massage af Mary, der blev pakket kufferter og ved tre tiden gik turen så mod lufthavnen. Efter en times ventetid ved færgen kom vi så over på øen som Mombasa ligger på, vi var fremme ved lufthavnen lidt i seks. Jørgen checkede Victor og sig selv ind og fik /tog sig lov til at komme ud så vi kunne drikke den sidste “Tusker” sammen. De skulle flyve 19.45, så da klokken var 18.45 sagde vi farvel og krammede. 14 dejlige dage var slut og jeg kørte tilbage mod Diani Beach. Selv om jeg fik en times forspring så var ikke hjemme før 22.10, så de seks hundrede kilometer til Nairobi er hurtige i fly end de små 45 kilometer hjem til mig (jeg sad i kø ved færgen i små tre timer). </div><div><br /></div><div>Tålmodighed og godt humør, er en dyd.</div><div><br /></div><div>Ja det var jeg husker fra de sidste 14 dage, i dejligt selskab med Jørgen og Victor.</div><div><br /></div><div>At være på “Safari” er hårdt arbejde, det er tidligt op, måske ser man alt, måske ser man intet, måske holder planerne ikke, måske går bilen itu, måske regner det, måske brænder solen så den “bleghvide” danske hud bliver “rød” som det danske flag, måske et det som at være med i et program fra “National Geografic” eller “Animal Planet”, måske - måske.</div><div><br /></div><div>Tålmodighed og godt humør, er en dyd.</div><div><br /></div><div>Jeg har skrevet denne klummer over et par dage, men jeg håber der er sammenhæng i min beretning, og at den ikke skræmmer Jer væk, men at den pirrer Jeres nysgerrighed så I gerne vil komme på besøg og se Afrika inden “den” forsvinder……………</div><div><br /></div><div>Min moster Lilian blev bisat her til formiddag, hun døde efter kort tids sygdom.</div><div><br /></div><div>Ære være hendes minde.</div><div><br /></div><div>Lad mig slutte af, for denne gang med at gentage mig selv.</div><div><br /></div><div>Husk ikke at glemme at give dem du elsker en krammer, et ord, et klem med på vejen. </div><div><br /></div><div>“Ingen ved hvad dagen bringer før solen er gået ned“. </div><div><br /></div><div>“Du behøver ikke at komme til tiden, blot du ikke kommer for sent”.</div><div><br /></div><div>“Tålmodighed og godt humør, er en dyd”.</div><div><br /></div><div>De kærligste hilsner til Jer alle.</div><div><br /></div><div>Robert.</div><div><br /></div><div>p.s. Det med at gøre min klumme mere "interessant", med et par velvalgte billeder - ja, det er heller ikke sket denne gang. Til gengæld så vil de være tilgængelige på : </div><div><br /></div><div><a href="http://picasaweb.google.com/robert.roro">http://picasaweb.google.com/robert.roro</a></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-4640761324323308872010-03-23T15:00:00.000+03:002010-03-23T15:01:08.243+03:00"Længe leve de enfoldige"<div><br /></div><div>Da jeg så “Rysty” for første gang, smeltede mit hjerte og jeg fløj hovedkulds</div><div>ud i forhandlinger om køb. Eftertænksomhed er ikke min stærke side i hvert fald ikke når det drejer sig om pengesager. Så penge blev overført fra Danmark til min konto her i Kenya og “han” blev købt som beset. Da jeg ikke ved særlig meget (læs = intet) om biler, så var det måske ikke en særlig rationel handling, men i bagklogskabens klare lys står alting jo lysende klart.</div><div>“Længe leve de enfoldige“, nå hen ad vejen har jeg da lært en del om hvad der kan gå galt når man køber “gammelt” i stedet for nyt - Jeg har jo købt gamle biler før så hvorfor har jeg ikke lært lektien, ja godt spørgsmål - den lader vi lige stå et øjeblik.</div><div><br /></div><div>Nu har “Rusty” imidlertid fået en “ansigtsløftning, både mekanikken og karrosseriet, så nu har jeg en “ny” bil som kan køre mine gæster standsmæssigt på safari. Det er mit håb at udgifterne nu bliver lavet om til indtægter, fordi jeg vil prøve at leje den ud med Fred som chauffør, ja “Længe leve de enfoldige”.</div><div><br /></div><div>“SKAT “. Dette er ikke en kærlighedserklæring vel snarere det modsatte, selv om jeg havde en grum mistanke om at jeg nok ville få et spark i skridtet når jeg hørte nyt fra “SKAT” så var 80.000 kr. måske nok lidt (meget) mere end jeg havde forventet. Et lille spark kunne jeg nok klaret, men en regulær røvfuld, det havde jeg ikke forventet. Jeg har nu en mand på sagen i DK. Og jeg håber at der er sket en fejl. Ja “Længe leve de enfoldige”.</div><div><br /></div><div>Jeg fandt min gamle kærlighed på Facebook sidste år. Vi begyndte at skrive sammen, efter 20 år, så der var jo en del at skrive om. Det gik godt i begyndelsen, vi fik redt nogle misforståelser ud og begyndte snart at Skype, dejligt at kunne tale sammen i stedet for at skrive og vente på svar. Inden længe fik vi også video på, så nu kunne vi både se og tale sammen online.</div><div>Desværre så var afstanden på trods af Skype for stor og jeg havde nok andre forventninger til livet end Linda havde. Så desværre er det løbet ud i sandet. Jeg har jo i kraft af at jeg ikke “arbejder” mere tid til at være på nettet end “normale” mennesker der arbejder og har et liv i DK. Og verden drejer jo ikke rundt omkring mig (selv om det ville være dejligt) Så jeg har forspildt min chance endnu engang, fordi jeg er for frembrusende. Nå -. jeg er som jeg er og “Længe leve de enfoldige”.</div><div><br /></div><div>Livet her på min “Afrikanske Farm” den former sig mere og mere som jeg havde forventet. Jeg laver ikke for meget, nej det skal guderne vide, jeg laver så lidt at jeg nogle gange er helt bange for, om jeg drømmer eller jeg blot er kommet til “Paradis”.</div><div><br /></div><div>Nej det ovenstående er naturligvis ikke korrekt. Jeg havde nok et lidt rosenrødt forhold til mit nye liv her i Kenya. Nu er der gået over et år og realiteterne er kommet mig for øre. Livet er ikke en dans på roser, de indfødte er utroligt søde og venlige, lige til man kradser i overfladen, så kommer det frem at de betragter alle Musungu = hvide, som penge maskiner. Okay det var så en fase jeg skulle igennem, nu kan jeg godt se at jeg var naiv og utrolig godtroende da jeg ankom sidste år. Det har været en rejse fra “Hopla - På med pilen Palle - til en mere nutidig skepsis, hvor jeg lige kigger folk an inden jeg kaster mig ud i nye relationer. </div><div>Min arbejdsgiver i UK. er ikke helt så punktlig med indbetalingerne som jeg kunne ønske, så det kan være lidt ubehageligt at skulle fortælle de ansatte at deres løn er lidt forsinket. Jeg fortæller ham på Skype at han må sørge for at pengene er her til tiden, det lover han så… Ja “Længe leve de enfoldige”.</div><div><br /></div><div>Nå - nu er det sådan, at livet her ikke er rosenrødt, men det er heller ikke det modsatte, ja (hvad er egentlig den modsatte farve, er det “brækbrun” eller “lortebrun”, et lille sidespring tilbage til virkeligheden) jeg tro sgu at livet her er fuldstændigt det samme som alle andre steder på jorden. Når det er kogt ned til basis. Så bortset fra rod i økonomien, kærlighedslivet og manglen på herboende “rigtige venner” så går det sgu meget godt. </div><div><br /></div><div>Jeg er stadig overbevist om at jeg bliver gammel her på “Min Afrikanske Farm”, måske bliver jeg gammel før tid, men “Længe leve de enfoldige”</div><div><br /></div><div>Lige nu glæder jeg mig til at Jørgen og hans 10 årlige søn Victor kommer på besøg. Jeg skal hente dem i lufthavnen i Mombasa på lørdag. Så kører vi på safari i Tzavo øst og vest inden vi tager tilbage hertil Diani Beach for at slappe af. Hvad der så skal ske det må fremtiden vise, men jeg er sikker på at det bliver en stor oplevelse for Victor at opleve det “vilde” Afrika. Jørgen er jo en berejst herre så han bliver nok sværere at imponere, men jeg vil gøre mit bedste.</div><div><br /></div><div>Som det ser ud nu så kommer mine gode venner Keld og Pernille herned i juli, Måske så kommer Hanne og Jan (gode venner helt tilbage fra min skoletid) engang i starten af august, Laust er en mulighed i slutningen af august. Michael min “gamle” kælderrotte kollega fra Amaliegade kommer sammen med sin kone og et vennepar til november. Sidst, men absolut ikke mindst så vil mine forældre gerne herned igen. Besøg som jeg ser frem til med glæde.</div><div><br /></div><div>Ja det var så hvad jeg havde valgt at skrive om denne gang, jeg har ikke været så klar i spyttet her i 2010, det er ikke fordi jeg ikke gider skrive hver uge, men her er ikke så meget som falder mig for brystet. Eller også er jeg lullet lidt i “søvn” her i mit lyksalige paradis.</div><div><br /></div><div>Jeg vil slutte med ønsket om at I alle, i gode gamle Danmark, vil få et godt forår og en kanon god sommer efter al den sne, kulde som har hærget denne vinter. Ligeledes vil jeg gerne - ja meget gerne - takke for den gode kommunikation som sætter mit humør i vejret.</div><div><br /></div><div>Sidst, men ikke mindst vil jeg bede Jer om ikke at glemme at huske!! At kramme/kysse den I elsker. Hvis I gør med en fremmed så bliver verden måske et bedre sted at leve. Ja “Længe leve de enfoldige”.</div><div><br /></div><div>De kærligste hilsner.</div><div><br /></div><div>Robert.</div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-12116074591721780992010-02-28T15:04:00.001+03:002010-02-28T15:06:45.962+03:00Makværk, læs det kun hvis du keder dig!<div>Det er nu snart mange uger siden jeg har skrevet på denne blog. Ikke at der ikke har været noget at skrive om, nærmest for meget, så jeg har brugt tiden på at reflektere over hvordan og hvorfor mennesker er så forskellige.</div><div><br /></div><div>Jeg vil prøve at skrive tingene i rækkefølge, som de er sket, måske bliver det lidt usammenhængene, men jeg er sikker på at du - den opmærksomme læser - nok skal klare at springe lidt rundt i mit liv.</div><div><br /></div><div>Jeg vil begynde med Gerlinde og Heindrich Toex, et ældre pensioneret ægtepar fra Østrig, som har lejet Villa Mwangi for 3 måneder. De skulle ankomme Lørdag den 14 November, men jeg blev ringet op klokken meget tidligt om morgenen - jeg var så træt at jeg ikke så på uret - En kvinde fortalte mig på engelsk med stærk accent, at de var kommet for sent til flyet i Frankfurt, så de ville først ankomme Mandag den 16tende. Hun gjorde et stort nummer ud af, at det ikke var deres skyld, ja ok “shit happens“, jeg faldt i hurtigt i søvn igen.</div><div> </div><div>Mandag morgen så er Geoffrey og ego klar i lufthavnen, vi venter og venter, der kommer ikke nogen ud som ligner et ældre pensioneret ægtepar fra Østrig, vi har nu ventet over en halv time efter at de første passagerer fra Frankfurt var kommet gennem de forskellige instanser og ankomstområdet var tomt, da der kom en ældre mand i sandaler, sokker og “korte rør”. Han kiggede søgende rundt, kom hen til mig og spurgte om jeg var Robert. Det bekræftede jeg selvfølgelig. Han tog mig under armen og trak mig med, mens han fortalte at deres golfbag’s ikke var med flyveren, han skulle bruge mit telefonnummer og adresse. Han hev mig med helt ind i ankomsthallen, inden der kom en ansat og sagde at jeg ikke kunne komme ind. Så han fik mit mobilnummer og jeg gik tilbage til Geoffrey og ventede så yderligere 20 minutter inden de, svedende og bandende kom ud med deres kufferter. Hun underholdt så med at fortælle hvilken dårlig behandling de havde fået siden de forlod Linz - i Østrig - Deres golfudstyr var ikke kommet med, de havde betalt overvægt fordi deres håndbagage var for tung. Det (lufthavns) hotel de var blevet indlogeret på, mens de ventede på næste afgang fra Frankfurt til Mombasa. Ja de havde næsten ikke lukket et øje pga. den megen støj. Ja - hun brokkede sig hele køreturen til Diani Beach, manden fik ikke et ben til jorden, så han holdt sin mund.</div><div><br /></div><div>Efter at de var blevet indkvarteret i deres bolig for de næste 3 måneder faldt der lidt ro over dem. Jeg tror de sov. Der gik dog ikke mange timer inden hun begyndte at brokke sig igen. Denne gang var det fuglene der larmede når hun skulle sove, Ja der var hele tiden noget i vejen. </div><div>Jeg kan mærke at jeg bliver i dårligt humør af at skrive om dem, så jeg vil slutte med at fortælle at jeg er utroligt glad for at de er flyttet.</div><div><br /></div><div>Aldrig i mit liv har jeg mødt så ubehagelige mennesker som dem, og jeg håber ikke det sker igen.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Efter 1 måned med besøg af min mor, far og faster, en dejlig tid jeg tænker tilbage på med glæde, ja så skulle hverdagen igen skylle ind over mig. De før omtalte holdt mig dog til ilden, så julen blev en underlig oplevelse. Uden familien omkring mig, nå - jeg åd som jeg plejer til jul, blot var flæskesteg, rødkål, brun sovs, marcipan og blød nougat udskiftet med æbleflæsk, brunekager (sendt af Keld og Pernille sammen med andet slik og læsestof - tusind tak for det). Nytårs aften lavede jeg ribbensteg med hele svineriet, men det smagte ikke som det plejer, ingen kulør til sovsen, så den var bleg. Synet er jo en del af smagen, så det må vente til John kommer, han har kulør med.</div><div><br /></div><div>Den 7 Januar hentede jeg så John i Mombasa, flyet ankom til tiden, 01.55, det gjorde bagagen ikke, så John måtte lige udfylde nogle papirer inden han kom ud uden sin kuffert og min guitar, som han også havde haft med ned til mig. Vi fik en kold øl på parkeringspladsen inden vi kørte mod Diani. Vi satte Geoffrey af i Ukunda, så han kunne få et par timers søvn, inden han skulle møde på job.</div><div>Vi sov længe inden vi kastede os over havregrøden. Dejligt at ha’ besøg igen.</div><div>Vi kørte en tur til Mombasa så John kunne købe tøj og andet han manglede. Vi vidste jo ikke om/hvornår bagagen ville dukke op.</div><div>Den 10 januar fik vi så ved egen hjælp at vide at bagagen var ankommet til lufthavnen, så vi tog en tur igen, igen til Mombasa. Nu skulle der slappes af og det blev der, John liggende ved pølen med en bog - han er en sol glad dreng, jeg er ikke så meget for den brune lød så jeg holder mig mest i skygge. Jeg er hvid som sne, nå den tror du ikke på. Nej solbrændt det er jeg da, men jeg befinder mig blot bedre i skyggen.</div><div>John kan lide at gå tur på stranden tidlig morgen, her er jeg bedst “under dynen”. Så vi mødtes til morgengrøden og talte om hvad der skulle ske resten af dagen. Shopping, afslapning eller tur til Shimba Hills, ja her var vi to gange.</div><div>Engang som en dag tur, den anden gang overnattede vi en hytte og var på gamedrive før det blev lyst. Vi havde en “Ranger” med og han ville vise os en leopard og elefanter, det blev dog kun til leopardspor og elefantlorte, men begge dele var nylavede. Vi var hjemme til morgen kaffen ved ni tiden, vi var dog glade for at vi var stået op klokken 04.30, for vi havde da fået set dyre øjne, der lyste i bilens fjernlys, i det fjerne. Et par gode ture selv om vi ikke så elefanter, vi så da andre dyr og fugle.</div><div><br /></div><div>Det har jo været rigtig vinter i Danmark, så vi fulgte med på P4 Bornholm. Det var sjovt at høre om alt det der blev aflyst - stoletræning, bridge, bankospil osv.</div><div>Ja, Bornholm var lukket i lange perioder. John var på Skype med både Lene og Louise, en god opfindelse som også jeg benytter mig af, her fik John så efter en lille måned, den triste meddelelse at Lene var gledet og havde brækket 2 ribben.</div><div><br /></div><div>Vi kørte så ind til Kenya Airways i Mombasa, her fik han så lavet sin billet om så han kunne komme hjem efter en uge i stedet 4 uger som var meningen fra start. </div><div>Så efter en dejlig måned så kørte Daniel og jeg så John til lufthavnen. Klokken var meget tidlig om natten, John skulle flyve klokken 06.00 til Nairobi og via Amsterdam til København, for så at flyve videre til Bornholm. Lidt af en tur når man nu ikke er så glad for at flyve, men jeg fik en mail om at hjemturen var gået godt, så solbrændt og lækker går han nu rundt i indkørelsen i korte bukser og T-shirt og skovler sne.</div><div><br /></div><div>Det sidste der er sket er at jeg lige har haft fødselsdag (hvis det skulle ha’ forbigået nogen) 57 år er det foreløbigt blevet til.</div><div><br /></div><div>Jeg fik en dejlig kage af Geoffrey som vi spiste af til en kop af den gode bønne, og gennem dagen kom der mange hilsner på både Facebook og G-mail. Jeg skulle nu være færdig med at svare på dem alle, skulle jeg mangle en enkelt eller to så undskylder jeg mange gange…</div><div>Jeg var på Skype med min familie og nogle af mine venner, det takker jeg for, rart at se Jeres ansigter og høre Jeres stemmer.</div><div><br /></div><div>Som jeg startede med at skrive, så er dette indlæg skrevet over de sidste måneder. Jeg har ikke været i skrive humør og jeg er slet ikke sur eller i brokke “mode”, så det et noget klamt makværk denne gang. Jeg ved ikke om jeg er blevet mild med alderen eller jeg blot er i en fase hvor jeg syntes alt er rosenrødt.</div><div><br /></div><div>Ja jeg slutter nu, med at huske Jer på at : Glem nu ikke at huske!! Hjælp en nabo med at skovle sne, og gi’ en du elsker en krammer.</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen</div><div><br /></div><div>Robert.</div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-32995351260413567202009-12-19T20:24:00.000+03:002009-12-19T20:25:08.910+03:00"Pensionister på tur" Kapitel 4<div>Pensionisterne blev kørt til lufthavnen den 1 December, jeg fik lov til at følge dem gennem sikkerhedszonen, så jeg kunne sørge for at de blev booket hele vejen til CPH. Afskeden var næsten uden tårer, men med en del vinken og en masse tak for denne gang og på gensyn. </div><div>De har nu været hjemme i snart tre uger, og det er min fornemmelse at det har været en rigtig god måned, og jeg tror måske, at hvis helbredet er til det så kommer de herned til næste år. Nu må vi se. Jeg har været meget glad for at visse dem rundt, steder som de ikke havde set, sidste gang de var her, og for min faster var alt jo nyt. I må indrømme at de tog alt i stiv arm, ikke noget der var for svært, eller som ikke havde deres interesse. Godt gået .</div><div><br /></div><div>Det foregående er skrevet for nogle uger siden, men det var ikke nok til en “klumme”</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Nu er der gået en rum tid, så det må være på sin plads at sætte endnu et indlæg på min blog. Problemet er blot at jeg ikke ved hvad jeg skal skrive om.</div><div><br /></div><div>Klimaet, ja hvad skal man mene om det, jeg har fuldt med på DR, men jeg syntes det mest har handlet om demonstrationer, og ikke så meget om hvad der skete på selve klimatopmødet. </div><div><br /></div><div>De fattige lande kommer for at få en pose penge - som så kan ryge i de forkerte lommer - de rige lande prøver at sno sig udenom, på de fattiges bekostning. </div><div><br /></div><div>Hvorfor forskes der ikke i alternativ energi, jeg mener rigtig forskning så sol, vind, vand energianlægget bliver billigt at anskaffe. Solenergi er da en ide der ligger lige til højrebenet her, den skinner hver dag, men anlæggene er så dyre at det ikke er et alternativ, samtidig så er den service som man får næsten ikke eksisterende. </div><div><br /></div><div>Kvindehåndbold der spiller jeg bolden videre til dem som vil kommentere det.</div><div>Nu skal mændene spille EM i starten af det nye år, så må vi se om jeg vil skrive et par linjer om dem, den tid den glæde!!</div><div><br /></div><div>Så er der kommet langtids gæster, et Østrigsk pensioneret ægtepar, hun har været børnelæge og er det måske endnu. Hvad han har været står hen i det uvisse. De spiller golf hver anden dag, gudskelov så er her fred så længe.</div><div>Jeg har døbt dem “Hyacint og Richard” efter serien “Fint skal det være” som har været vist på dansk tv.</div><div>De har brokket sig siden de kom, der er ikke noget som er som det skal være, det være sig inventar, billard, pøl, ja selv fuglene synger for tidligt og hundene gør - tænk jer også om natten. Forleden dag ville hun gerne ha’ at Geoffrey gik ud for at stoppe nogle af naboerne i at brænde deres affald, men det er måden man kommer af med det på, her, det kunne da ikke være rigtigt at hun skulle lugte til det. Jeg blev inviteret til julefest hos dem, desværre inden jeg havde gennemskuet hende, jeg sagde ja tak. Det bliver nok de længste timer i mit liv, men jeg tager det med oprejst pande, eller også eksploderer jeg?!?!</div><div><br /></div><div>Nu er julen jo hjerternes fest, så jeg kan vel høre på hende - for “Richard” bliver hele tiden bedt om at holde mund - de par timer jeg er tvungen til at være der, sammen med hele personalet. Jeg har hørt at vi bliver 11, så der er jo overvægt i personale, hvilket nok bliver min redning.</div><div><br /></div><div>Nå, julestemning det er jo ikke det nemmeste at komme i, og det er ikke kun “Hyacint og Richard” der er skyld i det, men vejret spiller også en rolle, jeg må indrømme at det har hjulpet her på det sidste, hvor der har været sne billeder på netaviser og radioavisen har omtalt snekams, det minder jo om barndomsjulen julen, hvor det altid var hvid jul. Radioen spiller også en masse julemelodier, ja - det hjælper alt sammen.</div><div><br /></div><div>Jeg glæder mig også til John kommer, den 6 januar henter jeg ham i Mombasa, når han omkring midnat ankommer med fly fra Amsterdam. Så bliver han i 6 uger, så vi skal nok få vendt verdenssituationen en gang eller to.</div><div>Jeg sidder og skriver i 30 graders varme, mens jeg lytter til julemusik i radioen, det er godt nok en spøjs oplevelse.</div><div><br /></div><div>Jeg vil slutte med at fortælle, at jeg har en gæste skribent til at skrive de næste afsnit. Min far har skrevet et indlæg, hvor han roser sin søn, så det næsten er pinligt, men ros det kan vi vel alle lide at få - jeg kan godt.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div> Tanker fra en Safaritur</div><div><br /></div><div>Jeg går lige bag ved Robert, vi er kommet til den lodge, vi kalder Elefantsøen og hvor vi var i 2007.</div><div>Denne gang skal vi overnatte her, vi går foran teltene, tøserne som jeg” kalder Musse og Aase,” går af nogle flisebelagte stier, men vi er seje, her er lidt skråt, det skråner ned mod et lille vandhul som der desværre ikke er vand i, så der kommer nok ikke elefanter som i 2007. En pludselig smerte i min højre storetå og ud af øjenkrogen ser jeg noget der forsvinder i græsset, hvad var det? Så vågner jeg det var kun en drøm men smerten i storetåen er der stadig, jeg vender mig i dobbeltsengen, kan ikke se Robert, dagen er ved at gry. Vi skal tidligt op og på safari i Shimba Hill så får jeg øje på Robert han sidder på altanen, en stor fugl har sat sig på gelænderet, foran ham, det er ikke blevet lyst endnu så jeg vil ikke forstyrre ham. Jeg lister ud under bruseren, så han kan snakke færdig med den fugl.</div><div>Nå, tilbage til Elefantsøen, på vej hertil stoppede Robert pludseligt, et stykke foran os stod en elefant på vejen, han kørte et lille stykke frem, og vi så en stor flok elefanter, på vores højre side der var babyer der diede og elefanter i alle størrelser et fantastisk syn, ikke nok med det, da vi så til venstre var der det samme syn, da vi var her i 2007 så vi ca. 50 ved vandhullet, men her var der mange flere.</div><div>Da jeg havde talt til 50 opgav jeg at tælle videre, så kom vi frem til teltene, Robert havde sagt til sin Mor at hvis hun skulle tisse om natten, og det skal vi jo alle sammen, når man kommer i vores alder, og måske flere gange, skulle hun kalde på en af de bevæbnede vagter, der så ville følge hende på das.</div><div>Hun truede med at tisse i sengen, men det var i de gode gamle dage, nu er der tæpper på gulvet, og brusebad toilet, der mangler ikke noget, og dog; ud af vores vandhane kom der ikke ret meget vand,</div><div>Så jeg gik over til tøsernes telt for at se om de havde vand, det var der, der kom mere ud end hos os, jeg var ikke mere end lige kommet tilbage, da Aase råbte der ligger en masse blod på vores toiletgulv vi skyndte os derover, og kunne se blodspor ud til toilettet, da jeg kigger ned på det, kommer jeg til at se ned på min sandal og den højre er helt blodig, jeg havde en stor klemmelus på højre tå, jeg har før fået en klemmelus, hvem har ikke prøvet det, men aldrig en jeg ikke har mærket.</div><div>Denne her har jeg ikke mærket, så jeg tror der er noget der har bidt mig, men det bliver aldrig opklaret.</div><div>Nu er Robert færdig med fuglen, tøserne er vækket, og vi skal ned til morgenmad, denne lodge boede vi også på i 2007. Jeg har dårlige minder herfra, dengang havde jeg dårlig mave og ville helst sidde på toilettet det meste af tiden, jeg husker tydeligt, da vi kom hertil, så kom en tjener og støttede mig, jeg ved godt det lyder mærkeligt, men lodgen er bygget oppe i træerne, men for at kommer til den skulle man gå nedad, og det var ligesom når man på ski skal op af en bakke, først den ene vej så den anden vej og tju og tju, nej ikke den sang, vi gik og gik jeg troede aldrig jeg nåede ned, men godt støttet af tjeneren lykkedes det, og så ind på bræddet dengang havde vi et værelse med 3 senge og toilet på gangen, jeg så ikke meget af omgivelserne, min rute var fra værelset til toilettet, og tilbage igen det meste af tiden, nåh det var dengang, ham sønnen Robert, er en overraskelsens mand, først det med bevæbnet vagt, og nu havde han bestilt de store hjørne værelser på 1 og 2 sal med altaner til begge sider. Eget toilet og bad, udsigt over søen hvor flodørnene, dykkede når tjeneren kastede mad ud til dem vi kunne også se deres rede og den ene unge, de havde, selvfølgelig i kikkert, ja der tog han sku fusen på os, vi var ikke alene ved morgenbordet, tre grå egern, ville spise med, de var så tamme, at de var lige ved at tage maden ud af munden på os, lidt overdrevent. Vi gik lige en tur på den gangbro der er lavet i træerne, fik taget nogle fotos, så op til Rusty, nu skal vi ud og se Sabel antiloper, det er det eneste sted i Kenya man kan se dem, vi er ikke kommet ret langt ind i parken, før vi kan se en stor lastbil og nogle parkarbejdere der er i gang med at fjerne et stort træ der har stået i vejen for en elefant, Robert får kantet Rusty forbi og længere fremme spotter han en elefant, der spiser morgen mad inde i bushen. Han kører frem til en lysning, og standser, vi kan se en elefant bag nogle træer, så kommer den frem i lysningen og kigger på os, finder ud af at vi ikke er farlige, tager en mindre gren i munden og går langsomt videre. Jeg må sige, at selv om du var skrap til at spotte dyr i 2007 blev jeg imponeret af, du siddende ved rattet uden kikkert med vejen fuld af huller, alligevel ser en giraf som ikke stod på åben savanne, foran nogle træer så langt væk at jeg kun kunne få øje på den med kikkert, du tog en hurtig beslutning kørte ned til et vejkryds, og drejede til højre, ned mod os kom en stor girafhan gående på vejen da den var ca. 10 til 15 meter fra os stoppede den kiggede på os og jeg kunne se den tænkte, hvorfor holder de på min vej, mon de er farlige? Jeg må hellere gå i en bue uden om dem, det gjorde den</div><div>og gik videre ned af vejen, Robert sagde det var en Masai Giraf, og han ved en masse, kender forskel på Grant gazelle og en Thomsen gazelle og Impalaer mange Antilope arter i det hele taget mange af de dyr der lever dernede, ham kan alle godt være tilfredse med som guide. Vi så Sabel antiloper - bøfler - aber - Kenya ekspres, en han og en gravid hun, minder om vores vildsvin, og en Harte beast en fætter til Gnuen. Et par begivenhedsrige dage med mange dyr, flotte udsigter, og godt vejr, var forbi, og vi forlod Shimba Hills, det ligger kun en times kørsel fra Robert, oppe i højlandet, så der skulle ikke ventes på færge, det var bare med at komme hjem til mad gryderne, og da Robert havde hvisket mig i ørene, at vi sku have en af mine livretter, kunne vi ikke komme hurtigt nok hjem.</div><div><br /></div><div>Endnu engang tak for en dejlig ferie, de 3 pensionister</div><div><br /></div><div>p.s. til trods for 5 strenge dage, var vi meget glade for,du hentede os i Nairobi, vi ville ikke have undværet, alt det vi oplevede, på vejen hjem til dig.</div><div><br /></div><div>.</div><div>Efter strømmen nu er kommet tilbage - jeg har siddet næsten to timer i mørket og svedt - vil jeg skynde mig at slutte med ønsket om en rigtig glædelig hvid jul samt et godt og lykkebringende nytår og så det sædvanlige.</div><div><br /></div><div>Glem nu ikke at huske - selvom julen er en noget stresset affære, det har vel ikke ændret sig - du behøver ikke en mistelten for at kysse den du elsker, men du kan da benytte den til at stjæle et kys fra en anden.</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen</div><div><br /></div><div>Robert.</div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-28756892083290650042009-11-22T21:36:00.002+03:002009-11-22T21:41:22.515+03:00"Pensionister på tur" Kapitel 3<div>Mandag morgen hentede jeg Fred i Ukunda ved 7 tiden, for at køre til Mombasa. “Rusty” skulle lige have rettet nogle skavanker, som Fred havde opdaget på vores safari. Godt at han har forstand på biler - Godt for “Rusty” som langsomt kommer i topform - ikke så godt for min pengepung, for selv om det er meget billigere at få lavet bil her, så løber det godt nok op. </div><div>Denne gang var det drivakslen til forhjulstrækket (når vi kører i 4x4), den havde manglet fedt, så den var blevet lidt løs i koderne. Gearkassens fastgørings beslag var også modne for en udskiftning. Sidst, men ikke mindst skulle bremserne også lige have et eftersyn, de skal jo virke ! </div><div>Første reservedel havde Philippo til vennepris. Vi afleverede bilen hos ham, kørte over efter reservedelene til gearkassen, tilbage og aflevere dem. Så tog vi tilbage for at forny de forskellige licenser, som er obligatoriske for at kunne køre på safari med gæster. </div><div>Samtidig fik jeg lavet forsikringen om, så mit navn nu står på alle papirerne. Vi fik lavet alt inden klokken 12, så jeg satte mig ind på “Doormanns” , en kaffeshop i stil med “Starbucks”, her ventede jeg på pensionisterne. Daniel havde hentet dem ved ellevetiden og de kom lidt over middag, Så vi fik en “jordbærshake” inden vi gik over gaden for at købe en flybillet fra Mombasa til Nairobi. Fordi jeg hentede Dem i Nairobi, så havde De “kun” købt billet fra København til Nairobi/retur hjemmefra, men vi fik ordnet det for 19.500 for tre billetter, det var billigere end vi/jeg havde ventet. Så noget er altså billigere og det var en nyhed som Pensionisterne kunne bruge. </div><div>Vi kørte så hjem med Daniel, mens Fred ventede på at “Rusty” skulle blive færdig, han ville så køre hjem i den. Fred ringede så, at problemet med bremserne ikke var luft i systemet, men at bremsevæske pumpen, som han skiftede sidste gang, havde beskadiget en gummipakning i en anden del af systemet og at den skulle skiftes, nej ikke gummipakningen, men hele molevitten, nå ja, hvad betyder ekstra 8000 Khs. Jeg har snart en ny bil i reservedele.</div><div><br /></div><div>Efter en tirsdag hvor Fred igen måtte til Mombasa, denne gang uden mig, så fik jeg “Rusty” tilbage tirsdag aften, vi ordnede lygterne ved at skrue på nogle skruer, så nu blænder jeg ikke de modkørende mere, noget alle Kenyanere skulle lære. En lygtekampagne her ville virkelig hjælpe på trafiksikkerheden.</div><div>Onsdag kørte jeg så “pensionisterne” rundt i omegnen, vi fik ordnet alt, til vi kører på safari i morgen efter morgenmad.</div><div><br /></div><div>Torsdag fik vi tidlig morgen mad og ved ni tiden var vi pakket og klar til 2 dage i Mwalunganje og Shimba Hills.</div><div>Vi kørte uden problemer til Kwale, ja det går opad så “Rusty” måtte da arbejde for føden, men han blev så træt at livet da vi kørte over det første vejbump i Kwale (som er “hovedstaden” i kystregionen), at han slukkede for motoren og nægtede at starte.</div><div>Han kølede af i 20 minutter, vi fik en tropisk byge (godt vi sad inden døre) da bygen stoppede, fik han lidt kildevand i sin nye køler, nu startede han og spandt som en lille mis der slikker fløde, og så kørte vi videre. </div><div>På den anden side af Kwale, så begynder den rigtige vej til Mwalunganje - stejle bakker op og ned gennem den tropiske regnskov, på en vej som kun de færreste vil kalde en vej, det er snarere en række hjulspor ved siden af hinanden, så alt efter hvilke man vælger, kan turen blive alt fra ikke behagelig til bumpet og modbydelig. Jeg ville ikke turde kører den vej i en almindelig bil med over 5 kilometer i timen.</div><div><br /></div><div>Vi kom dog frem til porten ind til elefantparken uden yderligere uheld, måske hjalp det at jeg kørte med fuld varme og blæseren på fuld kraft, det gjorde da at motoren ikke så varm, selv om den var på hårdt arbejde. Til gengæld så svedte jeg noget om fødderne, men lidt sveder man vel altid. </div><div>Vi fik betalt indgangen, åbnet tag lugerne, og kørte så mod det sted hvor vi skulle overnatte i telt. Turen er på ti kilometer, de første par af dem, så vi ikke en skid, men så kørte vi gennem en tykning af buskads og der på vejen, lige efter et lille sving, stod der en elefant og blokerede for videre kørsel. Jeg stoppede og mine passagerer kom op og stå for at kigge ud på elefanten som vel var 40 meter væk. Kikkerterne blev flittigt brugt og far tog billeder, da vi havde holdt der et par minutter så vi flere og flere elefanter i budskabet ved siden af os. Jeg kørte så forsigtigt frem, og da vi kom ud af buskadset og frem til hvor den første elefant havde stået, kunne vi se ud over et åbent stykke land, her stod der vel 60-70 elefanter i alle aldre, køn og størrelser. </div><div>Det var et betagende skue, sådan at se landjordens største dyr, på en afstand af mellem 20 og 100 meter, Vi holdt der nok i tyve minutter og betragtede dette flotte skue inden vi kørte videre mod frokosten på “Travellers Logde” hvor vi skulle bo. </div><div>Vi ankom ved 2 tiden, fik vores telte tæt på vandhullet (altså det til elefanterne) spiste en 3 retters frokost, hvorefter vi tog os en “siesta” inden elefanterne skulle komme for at drikke. Efter en dejlig “morfar” var vi klar på terrassen ved femtiden. En gammel “hun” med store stødtænder kom ned til vand hullet, snusede til lidt “elefantlort”, gik tilbage til skoven hvor hendes “familie” ventede. De kom dog ikke ned til vandhullet, men blev lidt i skovbrynet og spiste. Vi kunne se dem knække grene af og vælte et enkelt træ inden de forsvandt. Det var lidt skuffende, at der ikke kom nogle dyr til “hullet”, men vi så da en masse forskellige fugle. Skumringen kom og det blev tid til aftensmad. Musse og far er jo ikke meget for fisk (et barndomstraume), så for anden gang på denne dag, så stod den på pasta, mor og jeg fik en dejlig gang fisk. Efter maden så gik vi i seng, vi havde besluttet at stå tidligt op for at se solen stå op over “bjergene” og se regnskoven vågne, måske se elefanter komme for at drikke, inden det for alvor bliver varmt. </div><div>Det var smukt at se skoven vågne og “tågen” lette, men desværre kom der ikke nogle dyr for at drikke, så vi gik hen for at få noget morgenmad ved ottetiden. Vi nød morgenmaden en times tid, gik tilbage til teltene, pakkede og gjorde os klar til at køre ud af parken og videre til Shimba Hills. På vejen ud så vi elefanterne fra i går, nu i mindre grupper mellem 15 og 20 dyr, nogle var vi tæt på, andre stod i skyggen af de store baobab træer længere væk fra vejen, men stadig er det flot at se disse kæmper. </div><div>Da vi skulle køre ud af parken, så fik vi lige et foredrag om hvordan de indfødte laver elefantlort om til papir, som de så sælger i en lille gaveshop. Indtægterne fra denne butik og det man betaler for at komme ind i parken hjælper med til at holde det elektriske hegn ved lige. Det er en park med elefantgaranti, men desværre ikke så besøgt.</div><div>Efter turen tilbage til Shimba Hills - ad den samme ikke eksisterende vej som vi kom af i går, “Rusty” gjorde det uden at kny - god dreng - bookede vi os ind på Shimba Logde, vi havde bestilt deres to “suiter” med eget bad og toilet, hvilket var et krav fra far og mor. Sidst - i 2007 - vi var på dette hotel, var far meget syg med et anfald af “sprøjtemås”, og vi boede dengang på et almindeligt værelse med fælles bad og toilet på gangen. Så denne gang boede vi som grever og grevinder på 1ste og 2ende sal, med en meget stor balkon med udsigt til et vandhul. Efter frokost (pasta med champignons sauce, jeg vil tro at de havde fordelt en (1) champignon i vores portioner), kørte vi de 5 minutter hen til indgangen af parken, hvor vi så kørte et “afternoon gamedrive”. Vi så i vilkårlig rækkefølge, Kenya Express (warthog), elefanter, Harte beast (en fætter til gnuen), Kørte hen til Sheldricks Falls og nød den skønne udsigt, man kan se helt ud til det Indiske Ocean. På vejen ud så vi pludselig en gruppe Sabel antilopper stå i vejkanten, de så på os et lille stykke tid inden de forsvandt ind i den ugennemsigtige regnskov, men vi så dem (her, er det eneste sted de findes i Kenya, så de er ret sjældne). </div><div>Tilbage på hotellet som er bygget udelukkende af træ og som befinder sig i trætop højde, fik vi tid til at gå ca. 180 meter ud af en gangbro som slynger sig mellem trækronerne, den ender i en platform med stole. Her sad vi et stykke tid og nød stilheden, inden vi gik hjem på værelset for at gøre os klar til aftensmaden.</div><div>Vi havde fået et bord ved rækværket så vi kunne se en Mongoose blive fodret, der var også et stort foderbræt hvor tjeneren kastede noget kylling ned, her kom et katte lignede rovdyr, kravlede op af den 3 meter høje metalstang som holdt foderbrættet, smovsede sig i kyllingestykkerne og kravlede ned, med hovedet først, som det naturligste i verden.</div><div>Noget mere farverig var vores middag, efter tre måltider bestående af pasta i forskellige varianter, så var tiden kommet til at far og Musse ville prøve noget andet. Valget var mellem en steak med grøntsager, stegt fisk med grøntsager eller “Moussaka”. Der var ingen tvivl Moussakaen vandt med alle dommerstemmerne (her var endelig noget som far kendte, og øjnene begyndte at lyse og mundvandet løbe. Jeg fik senere opskriften på den Moussaka som mor, far og Musse troede det var) Stor var fortvivlelsen, da det der blev serveret, var en vegetarret bestående af tomater, courgetter serveret med ris. Det gav en noget trykket stemning ved bordet, men min bøf med grøntsager var til ug med kryds og slange. Efter middagen gik vi i baren og fik os en godnat drink. En alkoholfri Shimba Hills Cocktail til “Grevinderne” og en Pinacolada til “Greverne”. Vi så en Bush Baby bliver fodret med bananer og her fik jeg så “Den Gerlingske” udgave af Moussaka (Hvis der er nogen der vil prøve, så kommer opskriften her: Hakket oksekød ristes med løg, der kommes et brev Moussaka krydderimix i samt lidt vand, det hele koges til der færdigt. En pose skiveskårede kartofler varmes med de sidste 5 minutter eller til det hele er varmt - Bon appetit. Ikke noget jeg ville spise som Moussaka, men det smager godt siger “Pensionisterne” i kor. Efter dette punktum på en god dag. gik vi til vore suiter, for en god nats søvn.</div><div>Jeg vågnede tidligt næste morgen og satte mig ud på balkonen og så/hørte verden vågne. Vi spiste morgenmad lidt i otte, checkede ud, pakkede bilen og kørte igen ind i parken. Vi havde nu frem til klokken lidt i to inden vi skulle være ude igen (man betaler for 24 timer, fra tidspunktet man kører ind første gang). Jeg havde planlagt ruten på forhånd, de første kilometre kører man mellem høje træer med en tæt underskov, derfor kører der ikke så mange her (turisterne vil jo se dyr), men så kommer man frem på en højderyg hvor der bliver bedre udsigt til siderne. Vi var netop kommet dertil, da en ung elefant løb over vejen 50 meter fremme, jeg stoppede bilen slukkede motoren, for der kommer som regel flere end en, når det ikke er en gammel “han”, som går alene.</div><div>Ganske rigtigt, der kom en ældre hun ud på vejen, kiggede på os løftede snabelen og lugtede om vi var farlige, det var vi åbenbart ikke. for hun gik ned mod os og rev lidt blade af træerne, inden hun 30 meter foran os, gik ind i skoven. Jeg skulle netop til at starte bilen igen, da vi opdagede at der mindre end 10 meter væk lige indenfor skovbrynet stod en og spiste, den bevægede sig langsomt hen mod os, så vi ventede med tilbageholdt åndedrag, den kom ud i en lille lysning i skoven ikke fem meter fra os, kiggede på os, viftede lidt med ørene, derefter gik den spisende videre. </div><div>En ud af kroppen oplevelse, tænk at den havde stået mindre end 10 meter væk i tæt buskads, gået forbi os i 5 meters afstand og den havde været tæt på lydløs. Jeg er sikker på at hvis jeg skulle ha’ bevæget mig så lydløst, så skulle det ha’ været i et umøbleret værelse med et tykt tæppe på gulvet. </div><div>Efter denne oplevelse gik der ikke mange minutter før jeg fik øje på en stor han giraf, jeg kunne se at den kom gående af en vej, så jeg kørte langsomt frem og drejede til højre i krydset, og ganske rigtigt han kom stille og roligt gående på vejen. Jeg stoppede bilen og slukkede motoren og da han var 5 meter fra os stoppede han, så på os og besluttede at vi var ufarlige. Han gik dog et par meter væk fra vejen i en bue rundt om os, hvorefter han fortsatte ned af vejen bag os. </div><div>Efter disse to “store” oplevelser kørte vi hen til et udsigts punkt, hvorfra vi kiggede i kikkerterne, om der var nogle bøffelflokke vi kunne køre efter. Det var nu langt oppe ad formiddagen og det var begyndt at blive rigtigt varm og vi kunne ikke se nogle dyr på de åbne stykker land mellem regnskoven, så jeg besluttede at vi ville køre hen til et stort vandhul, i håbet om at se bøfler der.</div><div>Vi så dog ingen bøfler tæt på, det blev kun til nogle få stykker inde i tykningen, men Musse har da set 4 ud af “The Big Five”. På lang afstand så vi igen i dag, en gruppe Harte beast, de er utroligt årvågne og det er meget svært at komme tæt på dem. Hvis man kommer nærmere end 3-400 meter, så galoperer de væk. Utroligt så elegant de bevæger sig i det ujævne terræn.</div><div>Det var nu på tide at komme hjem til Diani, så vi kørte mod udgangen. Undervejs så vi flere enlige elefanter, samt forskellige antiloper, som sprang over vejen og var væk inden vi kunne fotografere dem, men de sidder da på nethinden.</div><div><br /></div><div>Vel ankommet til Diani, fik jeg en pizza og “pensionisterne” fik en cappucino og en stor is. Vi stoppede hos slagteren for at hente et stykke svinekam jeg havde bestilt, så aftensmaden stod på flæskesteg med sprød svær, rødkål, små hvide og brunede kartofler, samt en sauce der smagte som den skulle, men uden kulør, så så den lidt bleg ud. Pensionisterne var meget glade for god gedigen dansk mad, efter Deres “pasta kur”. </div><div>Lidt hjerterfri afsluttede denne gode dag, og vi gik trætte og “mætte”, både på mad og oplevelser, i seng.</div><div><br /></div><div>Søndag er jo massagedag, så efter morgenmaden hyggede vi os med en bog, yatzy, ligge ved “pølen”, jeg var på skype med John og jeg startede på denne blog. Jeg fik også tid til at lave æblekagerasp og koge æbler til en overraskelse til eftermiddagskaffen. Nu er den spist og der er stadig julelys i fars øjne. Klokken er nu lidt over halv syv og vi skal ha’ spinatsuppe til aften, hvis vi bliver sultne.</div><div><br /></div><div>Tredje uge af “Pensionister på tur” er vel overstået, nu skal de snart hjem. Vi ved jo godt at den sidste uge i en ferie den flyver af sted, så næste uge skal vi køre lidt ud og se : Ukunda lufthavn, far skal med til “Klipperen” i Ukunda, han hedder John Smart, vi skal over og se den anden “plot”, måske er vi heldige at appelsinerne og en klasse bananer er modne.</div><div><br /></div><div>Ja det var hvad der blev plads til i dette kapitel af “Pensionister på tur”. I må se om der bliver et kapitel mere eller I skal ha den sidste uges historier fra “Hestens mund”.</div><div><br /></div><div>De kærligste hilsner til alle, som har fulgt med i disse brave pensionisters tur i det Kenyanske. Fra Musse, Ib og Aase.</div><div><br /></div><div>Fodnote.</div><div>De har vist et usædvanlig mod og en bemærkelsesværdig trang til at opleve alt. Intet jeg har budt dem har fået dem til at miste modet (måske lige Moussakaen) Selv ikke diverse skader og uheld, med hospitalsbesøg til følge, har fået Dem til at vakle. Det har været op på “Rusty” igen, selv om det kræver et godt skræv i bukserne at komme op, alle udfordringer er taget i stiv arm. Tak for det…</div><div><br /></div><div> Robert</div><div><br /></div><div>Jeg vil slutte med den sædvanlige smøre. Husk nu ikke at glemme, du er her på lånt tid, få det bedste ud af det. Det skylder du dig selv og Dem du elsker.</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen </div><div><br /></div><div>Robert.</div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-16750187554822172612009-11-14T18:45:00.002+03:002009-11-14T19:00:50.830+03:00"Pensionister på tur" Kapitel 2<div><div><br /></div><div>Til dem som savner mine sure opstød, fortvivl ikke. Jeg er ikke blevet mild med tiden, men mine skriverier om besøget af “Pensionister på tur” suger kræfterne ud af mig (:-0).</div><div><br /></div><div>Jeg skal nok vende tilbage til mit “gamle ego” og ryste lidt op i bolledejen, når jeg igen ligger og filosoferer i “pølen”. Indtil da, så husk! Glem ikke at være mod andre, som du gerne vil have at De skal være mod dig.</div><div>Kort sagt “Kys hinanden lige midt på truten og sig! “Jeg elsker dig“, til den du elsker.</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen</div><div><br /></div><div>Robert.</div><div><br /></div><div>p.s. Nedenfor kommer endnu et kapitel af “Pensionister på tur”. Jeg håber at det kan være en inspiration til andre “Unge, Ældre, Gamle” om at komme ud og opleve verden…….</div><div><br /></div></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>Efter nogle hårde dage med kørsel på meget hullede veje (hvilket var hårdt for “gammel Gerlings røv) stod søndagen i afslapningens tegn. Alle fik en omgang massage af Mary, noget de ømme muskler havde godt af. </div><div>Så skulle far og jeg hente Fred tidligt mandag morgen i Ukunda. Vi stod op klokken “meget tidligt”, hentede Fred klokken seks og kørte til Mombasa. </div><div>Da vi nåede færgen og var en plads fra at kunne købe billet, gik “Rusty” i “strejke mode“. Han gik i stå og nægtede at starte, hvilket afstedkom en hornkoncert fra de utålmodige bilister som var fanget bagved. Vi fik dog ved fælles hjælp skubbet de over to tons væk fra køen, så de blev fri plads til “Hornekvilibristerne” og koncerten stoppede da også med det samme. Det viste sig at “Rusty” havde drukket vel rigeligt af kølervæsken. Så efter en ti minutters afkøling, så drak han 5 liter kildevand (almindeligt vand er ikke godt nok til ham), som tak startede han med at spinde som en kat, og vi kunne køre ombord. </div><div>Vi fandt et lokalt sted og fik noget morgenmad, efter den kørte vi til mekanikeren. Her blev det så besluttet at “Rusty” skulle ha’ en ny køler og en ny ventilator, en ny bremsevæske beholder og nogle nye lejer til forhjuls trækket (for de kyndige mekanikere blandt mine læsere så har jeg sikkert ikke skrevet det rigtige, men hvad ved bønder om agurkesalat!). Mens mekanikeren begyndte at skille bilen ad, så kørte vi til “Kawsar Autopart” og købte ind. Det tager en rum tid, først skal delene findes på computeren, så fysisk på lageret, så skal det hele køres ind på computeren, så skal der betales og så skal vi tilbage til mekanikeren med det hele. </div><div>Vi havde så fået en køler til en Toyota Prado, så tilbage igen for at bytte den, samtidig så var der lige dukket et par småting mere op som skulle købes. Omkring frokost så havde far og jeg tilbragt timerne i en tuktuk, ventende på dele til “Rusty” eller stået i brændende sol hos mekanikeren. Vi aftalte nu at jeg ville tage far med hen på en lokal bar, hvor vi kunne sidde i skyggen og drikke en sodavand, mens Fred blev tilbage og holdt øje med at mekanikeren gjorde det ordentligt. </div><div>Efter en lille times tid ringede Fred så, og sagde, at der lige manglede nogle flere småting, så vi tog en tuktuk hen og hentede Fred, kørte til reservedelslageret for 3 gang. Nu var det blevet frokost og der var lukket, så vi fik os en burger på en restaurant der hedder “Bella Vista”. tilbage efter frokost, købe det vi manglede - jeg havde ikke flere penge med, så jeg håbede ikke at mekanikeren havde fundet flere småting der skulle skiftes, jeg har snart en helt ny bil i reservedele -. Klokken var nu blevet fire om eftermiddagen, og bilen skulle “blot” samles. Jeg tog far med hen på den lokale “stammer”, hvor vi fik os et par Fanta med solbærsmag. Da klokken nærmede sig seks, og det begyndte at skumre, gik vi tilbage til mekanikeren i håbet om at vi kunne køre hjem inden længe. Nej sådan skulle det ikke gå, vi kørte fra mekanikeren klokken kvart i syv. Vi tilbragte de næste to timer i kø til færgen, var hjemme i Diani klokken kvart i ti, hvor mor og Musse modtog os med åbne arme, vi fik sen aftensmad og efter 18 timer i vågen tilstand gik far ud som et lys, da han lagde hovedet på puden, jeg må indrømme jeg sov nu også godt den nat.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>Efter en lille uge her på “Farmen”, så er tempoet kommet ned på “minimal“. Dagene går med at spise, spille hjerterfri, spise, drikke vand, sole om formiddagen, køre en tur i omegnen, gå tur på stranden, handle, sidde på bar og spise italiensk is og drikke cappotino, besøge hospitalet og få skiftet Musses forbinding. Sidste gang fik hun ingen forbinding på, så nu skal Musse ha’ frisk luft under vingerne.</div><div>Vi er i gang med at booke to nætter, en i Shimba Hill og en i Mwalunganje, vi får en pris på mandag. Vi håber så at ”Rusty” vil køre os på denne safari, hvor vi kan se sabelantiloper og elefanter som de mest iøjefaldende dyr. Vi skal sove en nat på et hotel som er bygget i trætoppene og en nat i en ”primitiv” teltlejr, mens vi studerer elefanterne på 10-15 meters afstand, her er der lyde fra Afrika om natten, så vi må se om vi overhovedet får nogen søvn. Denne lejr er meget mindre end den sidste teltlejr vi boede i, i Amboseli, her er der ikke mere end 20 telte, i Amboseli var der over 60.</div><div>Nu er der næsten gået halvdelen af tiden med besøg af ”Pensionisterne på tur”, i morgen er der massage, og næste uge skal vi på safari igen, så må vi se hvad de næste 2 uger bringer. Det kan I læse om næste gang jeg skriver et kapitel om ”Pensionister på tur”.</div><div><br /></div><div>Kærlig hilsen til alle fra Musse, Aase og Ib.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>p.s. Skribenten sender også en kærlig hilsen til alle og takker samtidig for de pæne ord der er kommet retur fra familie og venner. Robert.</div><div><br /></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-29756105237375152742009-11-10T09:15:00.007+03:002009-11-10T16:43:22.107+03:00"Pensionister på tur" Kapitel 1<div>Efter en køretur på 7 begivenhedsløse timer fra Diani Beach, ankom Fred (Daniels far og vores guide/chauffør på safarien) og jeg til Winsor Golf Resort.</div><div>Jeg checkede ind og fik nøglerne til vores bungalow, kørte “Rusty” hen foran huset, og vi tog vores kufferter ind. Dejligt hus med to store soveværelser med hvert sit bad og toilet, og en stor stue imellem med tv, her sov Fred (ulovligt) på en madras på gulvet, fordi der var for langt til et sted han kunne betale, og vi skulle jo tidligt op.</div><div>Vi havde tid til en kold øl i baren og en god morfar inde vi skulle køre ud til luft havnen for at hente “Pensionister på tur”.</div><div>Vi forlod huset klokken lidt i syv, for at være i lufthavnen klokken otte, der var en del trafik på vejen, men Fred manøvrerede godt igennem down town Nairobi, så det var først da vi kom på Uhuru Highway (4 sporet hovedvej fra lufthavnen og gennem Nairobi) vi kom til at sidde stille i kø, det viste sig desværre, at der var sket en ulykke, en mor og en pige på omkring de fem år, lå døde på vejen. En uhyggelig oplevelse, jeg tror at det er de første døde mennesker jeg har set i mit liv, så det er et syn der sidder fast på nethinden.</div><div>Vi kom til Jomo Kenyatta International Airport i tide til at finde en P-plads og købe en kop kaffe, inden “pensionisterne” kom gennem immigrations “slusen”.</div><div>Efterhånden som tiden gik og passagererne fra Amsterdam begyndte at komme ud gennem tolden, ja - så opdagede Fred min mor og far samt min faster. De kørte rundt mellem bagagebåndene for at finde deres mange kufferter - de havde en del ting med til mig - det lykkedes at få alt med ud, uden de store problemer. Så var det tid til en stor Kenya krammer og Fred fik sagt goddag til dem alle, så ud til parkeringspladsen, ind med bagagen og så et lynkursus i at stige op i “Rusty” som er noget “højbenet”, men ved fælles hjælp, så kom alle ombord og vi kørte tilbage mod Winsor. Ingen uheld på vejen, vi ankom lidt over ti, tømte bilen for bagage og røg omkuld, vi havde alle været oppe i mange timer.</div><div><br /></div><div>Tidligt næste morgen gjorde vi os klar til morgenmad (kæmpe buffet med det hele) og klokken halv otte kørte vi mod Sheldrich Elefant børnehaven, som kun har åbent mellem klokken 11 og 12. Selv om det var mandag og der var meget trafik på vejene, så var vi der i god tid og måtte vente næsten en time, men det var det værd. Lidt over 11 kom der, 11 små elefanter ind i en indhegning, de gik direkte hen til deres dyrepasser og fik en sutteflaske i munden, i løbet af få minutter havde de suttet de første fem liter mælk i sig og en ny sutteflaske gjort klar, mens de suttede kunne man klappe dem og mærke deres hud. De var ikke bange eller urolige over de mange mennesker. Der er tre aldersgrupper på stedet, de helt små må ikke komme ud, fordi det var for koldt for dem, så de var indendørs i deres stald. Det var de mellemste vi så - alder fra 6 måneder til 1 år - da de ældste (1 år til 1½ år) skulle vises frem begyndte det at regne, så vi forlod stedet og kørte videre til Nairobi National Park, hvor vi skulle besøge deres “børnehave”. Det er dyr som bliver fundet forældreløse og som så bliver “brugt” som udstilling for skoleklasser og turister. Det var her jeg klappede en gepard, da John og Louise var her, desværre så skulle Usan Bolt (ham hurtigløberen) klappe geparden, så vi fik ikke mulighed for det,. Vi kiggede på løver, geparder, leoparder, aber, bøfler og våde hunde - vi lignede da sådanne dyr, da der kom en regnbyge. I løbet af fem minutter, så lå der 2-3 centimeter vand på stierne og vi var drivvåde. Det gode ved det er, at det tager lige toppen af varmen og når solen kommer frem igen, så tørrer det jo hurtigt. </div><div>Vi fik en “dejlig” frokost, kylling med fritter, ikke lige fars livret, men ned kom det da.</div><div>Vi kørte så videre til “Giraff Manor” som er et sted hvor de “opdrætter” Rothchild giraffer, for at sætte dem fri - i familiegrupper - på deres naturlige levesteder, den er en truet art. Her fik alle, undtagen mig, jeg fotograferede, et ordentligt tungekys af Kelly. En 7 år gammel hun giraf. En våd oplevelse sagde min faster, men OK det er ikke mange som har kysset en 5 meter høj giraf - vi stod oppe på den platform, hvor man kan fodre dem.</div><div>Efter denne store oplevelse, så var det tid til at køre til den sidste ting på listen, for den dag, nemlig Karen Blixen Museum, som ligger små 10 minutters kørsel fra girafferne. Her fik vi en meget kompetent rundvisning af en Kenyansk kvinde med megen viden om Karen Blixen og med en fantastisk humor og glimt i øjet. Sjovt for “Pensionisterne” at se hvor Karen B boede og levede, selv om jeg har været der mange gange, så er det stadig interessant at høre nye ting om hende. En fantastisk kvinde, som jeg kun kan anbefale at læse. </div><div>På dette tidspunkt havde mor, far og faster fået en vis rutine i at “bestige” “Rusty”, så da vi kørte fra parkerings pladsen, så sad der en del Kenyanere og så på da “Pensionisterne” skulle op på deres pladser på bagsædet, det skete uden uheld og de klappede imponeret da vi kørte.</div><div>Middag på Winsor kan anbefales hvis man er gammelsulten, portionerne var meget store (selv for mig) far var dog den eneste som ikke kunne spise op (måske fordi det ikke var hakkekød, men svinemørbrad) vi fik en "dogy bag" og Fred blev glad for at få resterne fra de riges bord. Vi havde været tidligt oppe og skulle også tidligt op næste morgen, så vi gik tidligt i seng.</div><div><br /></div><div>Så var det dagen, hvor vores safari startede, vi skulle lige ud af Nairobi (myldretids trafik igen) inden vi satte kursen mod Amboseli Nationalpark. Efter nogle timers kørsel på rigtig god vej (ny asfalt) kom vi så til et stykke “vaskebrætsvej” inden vi kom til porten ind til parken, her kørte jeg “Rusty” med 40 km/t, hvilket ikke var hurtigt nok - sagde Fred - så op på 60 i timen,. Så fløj vi over hullerne, men det var med tungen lige i munden.</div><div>Ved porten skulle jeg ordne betalingen og imens blev faster “overfaldet af Masaier, som gerne ville sælge lidt husflid. Musse syntes det blev lidt for meget af det gode, så hun ville kravle op i bilen igen, for at komme lidt på afstand. Foden op på trinbrættet, smut, så gled foden og hun skrallede en ordentlig luns af skinnebenet, så da jeg kom tilbage til bilen, så lignede det - det Stockholmske blodbad, Musse med blodige servietter overalt, nå, ingen panik blødningen var tilsyneladende stoppet, så vi kørte videre. Vi havde ikke kørt langt før vi så to løver i gang med at formere sig. Det er et 20 sekunders show - til gengæld så er der et nyt hvert tyvende minut, i 24 timer - de besluttede sig for at hvile sig lige ved siden af vejen så vi fotografere dem på en afstand af 5 meter, det var noget pensionisterne kunne bruge og glemt var bumleturen og diverse “små” skrammer. Resten af vejen hen til vores “Telt” var der desværre en del døde dyr. Det har ikke regnet (altså rigtigt regnet) i 3 år så parken er tør som en “Dry Martini”, det er fede tider for alle der spiser kød, de kan næsten blot åbne munden, så falder der en zebra eller en gnu, død ind i deres mund.</div><div>Vi kom frem til Sentrim Logde, en luksus teltlejr, hvor vi skulle bo de næste to nætter, ved frokosttid. Så vi fik indrettet os og tog en slapper resten af dagen. Vi så på Musses skinneben, og det så ikke godt ud, jeg spurgte om der var en læge på stedet, men det var der ikke. Manageren kom dog og rensede såret så godt han kunne. Vi kørte så 40 minutter til Serena Amboseli, et andet resort, hvor der var en læge. Han ordnede såret, trak huden på plads og lagde en forbinding. Vi skulle så lade den sidde et par dage inden vi skiftede den. På vejen hjem så vi den flotteste solnedgang og Kilimanjaro var næsten fri for skyer, det er flot at se det i solnedgangens lys. Klokken var næsten syv før vi var hjemme og det var mørkt. Vi lånte en kørestol i receptionen, så resten af tiden i teltlejeren, kørte vi Musse rundt i den. Efter en dejlig buffet og lidt Masai dans, så gik vi seng og sov som små babyer.</div><div><br /></div><div>Tidligt op, morgenmad og så kørte vi på heldags game drive, med frokosten og vand i køleboksen kunne vi klare os indtil aften, det blev en hård dag, det var varmt, støvet, vejene var hullede og der var så mange døde dyr at det var grotesk at se på, for hver 500 meter så vi nok mellem 3 og 5 kadavere, ikke dræbt at rovdyr, men simpelthen døde af sult og tørst. De ligger blot og rådner, der er simpelthen for meget kød til at rovdyrene og ådselsæderne kan rydde op. Vi indtog frokosten, mens vi kiggede på tre unge løver som forsøgte at dræbe en gnu, de opdagede dog at gnuen var for opmærksom og det var nok for varmt, for de opgav efter en lille løbetur og lagde sig til hvile sig, inden aftenens jagt. Vi kom tilbage til lejren ved fire tiden og kunne nyde de sidste timers solskin på terrassen, mens vi kiggede på Kilimanjaro, som stod uden skyer, majestætisk mod den blå himmel. Det er det højeste fritstående bjerg i verden, blot lige en information til dem som kan bruge den (:-0)</div><div><br /></div><div>Tidligt op - det er snart blevet en vane - morgenmad og pakke alle kufferterne i bilen - så af sted mod Tzavo West, vores sidste stop før vi vender næsen mod Diani Beach. Det forgik i konvoj med politi eskorte, måske det var derfor, der ikke skete noget på turen. Der er kun et par timer, på ikke eksisterende vej, mellem de to parker, så far var godt øm i røven da vi ankom til Ngulia Logde, stedet hvor vi skulle overnatte for sidste gang på denne safari. Vi ankom til frokosttid så vi fik noget mad og en lille time på øjet, inden vi kørte mod næsehorns reservatet. Vi var ikke heldige, for vi så ikke en skid, til gengæld så glemte vi tiden og var først ude, 20 minutter efter vi skulle (reservatet er kun åbent mellem 4 og 6). Vagten så ikke for glad ud, men Fred undskyldte mange gange, så vi slap for videre tiltale. På vejen op af den sidste bakke kunne jeg se de andre biler holde stille og jeg så at de fotograferede med blitz. Det var samme sted hvor John og jeg så en hun leopard i 2006, så jeg håbede selvfølge på at det var den de fotograferede, og selv om det var begyndt at blive mørkt, så - så vi den da i kikkerten, ligge oven på en stor sten og æde. Ja, det kan ikke beskrives (selv om jeg prøver) det at være så tæt på et vildt dyr, der æder det, den selv har slået ihjel. Det rykker! Vi blev der vel i 10 minutter, til det var blevet for mørkt til at se den, selv i en kikkert.</div><div>Tilbage på hotellet skulle vi så blot lige vaske hænder, inden vi satte os på terrassen for at vente på den leopard som kommer og spiser ca. 20 meter væk i et træ, hvor personalet hænger et gede bagben op - lidt snyd, men med lys på, så kunne selv “Pensionisterne” se hvad der foregik. Efter endnu 20 minutter med leopard show, gik vi til buffeten med friske kræfter og en hel masse indtryk på nethinden. Da vi sad med kaffen på terrassen, så begyndte det at regne, jeg mener ikke en lille byge som derhjemme, men det stod ned i torve i fire timer, med lyn og torden og hele molevitten. Vi faldt dog i søvn uden problemer, en masse oplevelser rigere, noget som det nok tager et par dage at fordøje for “Pensionisterne”.</div><div><br /></div><div>Turen næste dag ud af parken var uden andre begivenheder end at vi havde fået en passager med til Mombasa. Hun underholdte Fred til vi satte hende af før færgen, resten af vejen til Diani Beach kørte jeg, vi satte Fred af i Ukunda, hvor han bor hos sin søn. Vi stoppede på Palm Beach Hospital, hvor Musse fik skiftet sin forbinding, det så godt ud sagde lægen, mens han rensede og lagde en ny forbinding, som vi skal checket på tirsdag.</div><div>Personalet stod klar til at modtage os da vi ankom til hytten. Friske blomster, lasagne og en kop af den gode bønne - god nat. </div><div>Lørdag sov vi længe, nu skal vi vende os til en ny døgnrytme, så vi har ikke lavet andet end at pakke ud, spille kort, spist og drukket. I dag har vi spillet kort om formiddagen og klokken 2 kom Mary og vi har alle fået en god gang massage. Vi skal nu spille lidt mere hjerterfri (de har øvet sig hjemmefra, de røvhuller) og jeg må se om ikke jeg kan få huslejen betalt - indtil nu så er jeg nu ikke på førstepladsen.</div><div><br /></div><div>I morgen tidlig så tager far og jeg sammen med Fred til Mombasa, hvor “Rusty” lige skal kigges efter for lidt små skavanker. Der kommer så nyt i næste uge, hvis ellers vi oplever noget der er værd at skrive hjem om.</div><div><br /></div><div>Ja - det var hvad der kom på skrift fra den første uge med “Pensionister på tur” kun fremtiden vil vise hvad der sker i næste uge.</div><div><br /></div><div>Husk nu ikke at glemme, vær god og kærlig mod den/dem du elsker. Herfra skal der i hvert fald lyde et rungende - Kærlig hilsen til alle fra “Pensionisterne” og Robert. </div><div><br /></div><div>p.s. Se billeder på <a href="http://picasaweb.google.com/robert.roro">http://picasaweb.google.com/robert.roro</a></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7026495738525561316.post-22098056498290167632009-10-28T08:07:00.003+03:002009-10-28T08:20:21.928+03:00Livet er en gave, alt andet er skide ligegyldigt.<div>Efter at jeg har brugt en del tid, de sidste par uger, på at få “Rusty” i tiptop “shape”, til mine forældre samt min faster kommer på besøg på søndag. </div><div>Så kommer her et par indlæg på min blog, der går nok lidt tid inden jeg skriver igen, men den tid den glæde……</div><div><br /></div><div>At sende sin bil til mekaniker i Kenya, er ikke at sammenligne med at sende den til eftersyn i Danmark, det er meget, meget billigere, men til gengæld tager det så meget, meget længere tid.</div><div>Nu bruger jeg en mekaniker der har sit “værksted” i Mombasa, så mine sidste ture til ham, vil jeg beskrive her.</div><div><br /></div><div>Onsdag den 21-10-2009.</div><div><br /></div><div>Telefonen er sat på vækning til klokken 06.00, et hurtigt bad, afhentning af Daniel i Ukunda klokken 07.00, herefter går det med nedrullede vinduer og blæst i håret mod Likoni, efter en del vejbump, når vi færgen klokken 08.00.Så er det op til de højere magter, om hvor lang tid vi bruger i kø, inden vi kører ombord og ankommer med færgen til Mombasa siden af “Likono Kanal”, herefter så kører vi til mekanikeren og hans værksted, som en parentes er et stykke jord foran en faldefærdig bygning - jeg tror at selv kommunekemi i Nyborg ville nægte at modtage denne jord, så sort er den af gammel olie. Nå - miljømæssigt er de noget bagefter hernede. </div><div>Vi venter så på at motoren køler lidt af, inden den kan skilles ad, så kommer det store spørgsmål så, om hvilke reservedele vi nu skal hente på reservedelslageret lageret (som ligger en ti minutter tids kørsel væk, denne gang i Daniels taxa, vi er heldige vi når at købe det hele (et nyt stempel, samt nye stempel ringe til alle 6 cylindre) - dette skulle vise sig at være en sandhed med modifikationer - inden der blev lukket for frokost. Tilbage på “værkstedet” er motoren nu skilt ad i atomer, jeg var klar over at jeg ikke ville få “Rusty” med hjem, derfor var Daniel kørt i sin taxa. Så vi kørte hjem lidt over frokost.</div><div><br /></div><div>Torsdag den 22-10-2009.</div><div><br /></div><div>I dag kommer der nye gæster, Daniel henter dem i lufthavnen ved halvtolvtiden og efter at kørt dem forbi et supermarked ankommer de, en kvinde fra Malaysia og en mand fra Irland, begge omkring de tredve, hvis disse oplysninger ellers er til nogen nytte. De får den sædvanlige modtagelse med blomsterarrangementer, som er Geoffreys arbejde, samt min Piri-piri snaps (som snart er et år gammel, den er stadig stærk - ogbrændendesom-indihelvede, men der er kommet karakter over den, det er godt nok kun mig som kan smage det, gæsterne ser gerne underlige ud i hovedet, inden de kaster sig over et glas frugt juice. De får så lov til at indrette sig og jeg arbejder videre i min hytte (en morfar).</div><div><br /></div><div>Fredag den 23-10-2009.</div><div><br /></div><div>Vi havde aftalt at bilen skulle være færdig klokken 16,00, så Daniel henter mig klokken 15.00, så har vi en time til at komme frem. (jeg er helt sikker på at den ikke er færdig til tiden, så at vi sad lidt fast i køen ved færgen foruroligede mig ikke). Vi var fremme klokken 16.20, “Rusty” stod alene med lukket kølerhjelm, så måske var det lykkedes for en gang skyld at være færdig til tiden. Efter et kig ind i bilen blev denne mulighed dog udelukket , her lå motoren stadig i små og store fragmenter, på gulv og sæder, så jeg var klar over at denne tur til Mombasa var forgæves, mange undskyldninger hvorfor han (mekanikeren) ikke havde ringet og sagt at der var sket noget som gjorde at den ikke ville blive færdig til aftalte tid, noget med en pakning til topstykket, som ikke var god nok. Ja, mig kan de bilde alt ind - satans man ikke læste videre til mekaniker - nå der var jo ikke andet at gøre end at vente til de fik samlet bilen, så jeg gik på kaffebar en kilometer væk, for at køle lidt ned. For ikke at trave rundt i dette kvarter i Mombasa når det bliver mørkt, så indfandt jeg mig i tusmørket ved halvsyvtiden igen ved værkstedet, her var der travlhed og det så umiddelbart ud til at de ville være færdige inden for en time - til halvanden. Jeg var godt nok ved at koge over og det gik ud over Daniel som skulle oversætte mine eder og forbandelser til Filippo, som mekanikeren hedder, ikke at det gjorde det store indtryk på ham, måske har Daniel lige taget toppen af mit mundlort, og kun oversat det “vigtigste”. Klokken 19.45 så havde jeg betalt, fået mine bilnøgler og sad nu på vej mod færgen, trafikken blev tættere og tættere som vi kom nærmere til færgen, for til sidst at sidde i en prop i over en time - det viste sig, at der var kørt en gravko, uden bremser ombord på en af færgerne, med en del tumult til følge - Ja, livet her i mit nye “land” er synonymt med forskellige oplevelser som ikke er forudsebare, efter færgen gik det såmen smertefrit helt frem til Aniello’s Pizza, hvor jeg 10 minutter i ti bestilte en “Diavolo” med ekstra chili, mæt og “veltilfreds” satte jeg mig tilrette i “Rusty” for at køre de sidste få kilometre hjem. Jeg drejer nøglen - der sker ikke en skid - ikke en lyd ud over en højst irritende kliklyd, ikke dette højpotente brøl når 6 cylindre vækkes til live. Taxa hjem, sove, taxa næste morgen, fat i lokal mekaniker, indkøb af nyt batteri, bilen starter, jeg kører glad hjem. </div><div><br /></div><div>Næste morgen, den starter som en drøm, jeg har gæsterne med ind til Monika’s Safari, vi handler ind og vi starter, nej ikke igen DER SKER IKKE EN SKID, gæsterne må tage en taxa hjem, jeg får fat i den lokale mekaniker igen, Daniel har talt med Filippo, bilen starter med lokal hjælp, vi kører alle tre til Mombasa, jeg er bange for at jeg ikke kan starte når jeg skal af færgen, men vi når frem til autopart centeret uden problemer, køber et nyt relæ. Jeg sætter mig hen og spiser lidt frokost, jeg er endnu ikke klar til at komme til værkstedet uden at eksploderer, så efter frokost så går jeg de 4-5 kilometer over til værkstedet, elektrikeren er i fuld gang med at sætte det nye relæ til. Efter en lille halvtime er “Rusty” nu klar til dåd - det siger alle omkring stående i hvert fald. Nøglen drejes, varmelampen lampen slukker, nøglen drejes videre og de 6 cylindre starter med et brøl og motoren spinder i tomgang, som var den lige kommet ud af prøvebænken på Toyota fabrikken i Japan. I skrivende stund er den blevet vasket, ind og udvendigt. Den er klar til weekendens strabadser!!!!!!……………..</div><div><br /></div><div>Den 12 oktober modtog jeg en mail fra Keld, den taler for sig selv. Jeg har Kelds tilladelse til at sætte den på min blog. Det sætter jo unægtelig livets små trivialiteter som min bil historie noget i perspektiv. </div><div>Det som jeg igennem min tid som “blogger” har prøvet på, nemlig at få Jer til at stoppe op og prøve at mærken efter, om livet leves som det skal….</div><div>Keld var heldig at være på det rigtige sted med de rigtige mennesker omkring sig, når nu uheldet skulle være ude, men ikke alle er så heldige…….</div><div><br /></div><div><i><b>Hej Robert, Jeg har en lidt længere smøre til dig. Torsdag aften i sidste uge skulle Stefan og hans fodboldkammerater have en ekstra alternativ træning. Holdets trænere havde spurgt om jeg ville stå for en omgangs håndboldtræning. Det var helt ok med mig. Pernille tog med og trænerne deltog selv. Efter en lang opvarmning og nogle forskellige sjove øvelser skulle de til at skyde på mål. Jeg havde ikke selv deltaget fysisk – kun kastet nogle få afleveringer. Spillerne begyndte at skyde på målet og ud af den blå luft begyndte det at trykke lidt for mit bryst. Jeg prøvede lige at strække armene ud til siden for at spænde lidt ud. Det gik ikke væk. Tværtimod begyndte det at trykke mere og en lille smerte kunne fornemmes. Jeg gik over til Pernille der sad og snakkede med en af de andre forældre og sagde til hende at jeg var utilpas og ville hjem for at hvile mig da jeg ikke ville ligge ned i hallen. Stefan trænede. Han og hans kammerater skulle ikke blive bekymret. På vejen hjem blev det mere ubehageligt og det begyndte at snurre i mine underarme. Op på sofaen og ligge. Pernille hentede et glas vand. Det hjalp slet ikke. Nu begyndte jeg at få opkastfornemmelser og smerterne var steget. Nu var jeg klar over at der var et eller andet der var helt galt. Det fortalte jeg til Pernille og vi ringede til vagtlægen. Hun fortalte symptomerne til vagtlægen, der øjeblikkeligt under samtale bestilte en ambulance. Efter samtalen med vagtlægen bad jeg Pernille om at ringe til børnenes mormor Birgit så hun kunne komme og passe børnene når vi sandsynligvis skulle på hospitalet. Og så gik alt lige pludselig meget stærkt. Ambulancen kom hurtigt og straks efter en hjertelæge samt en assistent. Entreen var nu fyldt med båre, ambulancefolk, hjertelæge, assistent, Pernille, Birgit og mig. Jeg fik alle mulige elektrode på der blev koblet på et apparat der blev sat i forbindelse med Gentofte hospital hvor en specialist vurderede hjerterytmerne. Der blev lagt drop og jeg fik morfin. Der blev sprøjtet nitroglycerin ind i min mund for at lette trykket da jeg havde svært ved at trække vejret. Hjertelægen var i telefonisk kontakt med specialisten i Gentofte. Assistenten samt en af ambulancefolkene lavede hjerteanalyser på et apparat. Hjertelægen sagde afgang og så var det af sted i høj fart til Gentofte. Mere morfin undervejs. Da jeg ankom til Gentofte stod en læge og en sygeplejerske klar til at tage imod mig. Jeg fik fortalt at jeg nu blev kørt ned til operationsstuen, hvor jeg ville få en lokal bedøvelse i lysket. Der ville blive lavet et lille snit hvorigennem der ville blive stukket et kateter igennem blodåren op til mit hjerte. En kontrastvæske vil blive sprøjtet ind og et stort kamera vil køre rundt om mig for at analysere hjertet og blodårerne omkring. Der var mistanke om en blodprop. En blodprop – det var første gang jeg hørte dette ord. Hvis der var en blodprop ville der så blive foretaget en ballonoperation. Jeg kom ind på oprationsstuen hvor operationslægen og to operationssygeplejersker stod klar med diverse udstyr på. Operationsbordet var omgivet af seks fladskærme og et stort kameraapparat. Da jeg kom op på operationsbordet fortalte operationslægen det samme igen – samtidig med at han udførte det!! Han spurgte om jeg ville se med på skærmene og jeg svarede ja. Så kom de levende billederne op på skærmene af mit hjerte og der blev vist alle mulige tal med puls blodtryk osv. Jeg fik lidt mere morfin til at dulme smerterne. Det var en surrealistisk oplevelse at ligge på et operationsbord og tale med en operationslæge der stod ved min ene side og håndterede et instrument der arbejde med mit hjerte som blev vist på en skærm der var opsat på den anden side. Over mig hang et stort kamera der blev flyttet til nye positionen. Lyset i rummet blev hele tiden tændt og slukket i forhold til kameraets samt skærmenes behov. På den ene side meget uvirkeligt og på den anden side meget intens alvor her og nu. Han kom frem til hjertet og sagde så at der var en stor blodprop. Blodproppen var på en af de tre store grene på kranspulsåren der nu var blevet fuldstændig lukket. Han fortalte at jeg ville kunne mærke en lille lettelse i smerterne når han prikkede hul i blodproppen. Han fik ret. Så lige pludselig begyndte mit hjerte at slå i ekspresfart og skærmene gav nogle voldsomme udslag med kraftig lyd på. De to operationssygeplejersker kiggede begge hurtigt op på skærmene med store øjne. Robert – der blev jeg rigtig banke. Mange tanker farede igennem mit hovet på et splitsekund. Børn – Pernille. Operationslægen var fuldstændig kold og talte roligt videre: ”Hjertet begynder nu at få den manglende ilt og slår derfor ekstra hurtigt. Jeg vil gerne bede om ballonudvidelsesapparatet – NU”. Han indsatte ballonapparatet og begyndte udvidelsen af blodåren. Og der blev indsat et 18 mm lang rør der efterfølgende og fremover kunne fastholde åbningen. Ballonapparatet blev taget ud og trykket samt smerterne forsvandt fuldstændigt. En meget stor lettelse. Snittet ved lysken blev lukket. Operationslægen snakkede lidt med mig og spurgte til hvornår jeg have mærket trykket starte. Jeg regnede mig frem til at de første symptomer startede ca. 2 timer før operationen var blevet gennemført. Han kiggede mig seriøst ind i øjnene og sagde så efter en lang tavs pause: ” Du skal være glad for at du kom så hurtig frem”. Jeg blev kørt op til en overvågningsstue hvor Pernille tog imod mig. Hun er bare super og håndterede det fantastisk. Efter telefonsamtaler med børnene og snak med Pernille, læge og sygeplejersker var der ro på. Da Pernille tog hjem omkring kl. 1 midnat var jeg meget træt, men besluttede mig for ikke at lægge mig til ro da jeg havde brug for at det hele skulle op og vende samt falde på plads. Omkring kl. 3.30 lagde jeg mig til ro og sov med det samme. Næste dag blev jeg bla. ultralydsskannet. Jeg havde kun fået en meget lille arvævsskade som ikke forhindrede mit hjerte i at arbejde normalt. Meget heldigt. Så blev jeg overflyttet til Hillerød, hvor jeg i dag mandag, er på tredje døgn. Alle undersøgelser er gået fint og jeg bliver nok udskrevet i morgen tirsdag. Og hvad får det så af betydning? Jeg skal på medicin resten af livet – bla. blodfortyndende. Motionere. Spise sundere. Ikke stresse. Og leve livet i stor taknemmelighed og glæde. Hvorfor fik jeg blodproppen? Det kan ikke siges med sikkerhed. Der kan være mange faktorer involveret. Arveligt – manglende motion – stres – kost. Eller det fik jeg bare. Er min helbredssituation blevet dårligere nu? Nej – egentligt ikke. Mit hjerte er blevet undersøgt. Der er pt. ikke andre forsnævringer omkring hjertet. Og risikoen for at få flere blodpropper nedsættes nu med medicin, motion og kost. Den overståede blodprop har været undervejs på grund af en forsnævring der gennem årene er blevet udviklet og som nu er fjernet. Der kommer nok reaktioner når jeg kommer hjem, men så tager vi dem. Vigtigst for mig er at mine børn og Pernille har det godt og kommer fint igennem det. Har været lidt i tvivl om hvordan jeg skulle skrive det, men besluttede at skrive hele forløbet. Jeg kunne mærke under skrivningen at det var en stor selvhjælp at skrive det ned og sætte ord på. Jeg håber at det er ok med dig at dele hele forløbet. Robert – jeg har det rigtig godt nu og er meget lettet. Jeg prøver at komme på Skype i slutningen af ugen. </b></i></div><div><i><b><br /></b></i></div><div><i><b>Det går fremad og børnene samt Pernille har det godt. Og det er vigtig for mig.</b></i></div><div><i><b><br /></b></i></div><div><i><b>En hjertelig hilsen.</b></i></div><div><i><b><br /></b></i></div><div><i><b>Keld</b></i></div><div><br /></div><div><br /></div><div>Ja, dette var hvad der var skrevet om denne gang. Jeg håber at du føler efter, før det er for sent..</div><div>Lad dette give mig en mulighed for at mindes Tom Westergaard og Birgitte Pedersen som begge blev revet væk, alt for tidligt. </div><div>Ære være Deres minde.</div><div><br /></div><div>At livet skal leves, det ved vi jo alle </div><div>Lev det fornuftigt og ikke som Palle </div><div>Der helt alene i denne verden,</div><div>gik glip af familien og venners færden.</div><div><br /></div><div>Jeg ved at sygdom er hvermand eje,</div><div>Måden vi lever, den skal dog veje.</div><div>Så alle vi kender, kan ha’ os så længe</div><div>Indtil vi måtte til hvile trænge.</div><div><br /></div><div>Glem nu ikke at huske……Gi’ en ordentlig og kærlig krammer til dem du elsker.</div><div>Kærlig hilsen.</div><div><br /></div><div>Robert</div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div>Robert Gerling Rosenqvisthttp://www.blogger.com/profile/16406762994108606151noreply@blogger.com3