"Verden er ad lave"

Denne klumme skrives mens jeg lytter til ”Sport på 3’eren” Godt jeg ikke skrev den i går for det var da en gang ”lortebold” i ”Parken”. Jeg havde godt nok regnet med at FCK ville vinde en ”let” sejr, det var der også andre der havde regnet med, har jeg læst både på FB og de forskellige netaviser jeg læser. Nå, det er for sent at græde over de penge jeg kunne ha’ vundet på 1-3, så går det nok bedre i aften hvor OB tager imod Villareal. 

Jeg har spillet 1000 kr. på en sejr til OB på 3-1, til odds 50. Bolden er givet op og indtil nu har Villareal ikke scoret. ”so far, so Good” eller på dansk ”så far, så godt”

Ellers så sker der ikke det store, her i mit lille ”ferieparadis”, men rundt omkring i verden der er der sgu gang i den, skal jeg love for. Er det ikke naturkatastrofer på Afrikas Horn, så er det optøjer i London eller en psykopat i Oslo, der går amok. Hvad sker der! USA er på fallittens rand sammen med det meste af Sydeuropa, aktiemarkederne rundt omkring i verden er gået i minus. Pandora er en æske man ikke tør åbne. Selvom Nordea anbefaler ”køb, køb” til sine kunder, nå, de havde lige nogle i deres egen portefølje de gerne ville af med. Ja hvad skulle man dog gøre uden en ”bank rådgiver”.

 Babusjka dukkerne fra Rusland er et symbol på ”jordens tilstand” du åbner en dukke og ”vupti så er der en dukke (læs= katastrofe) indeni, så åbner du den og ”vupti” så er der en ny dukke (læs= katastrofe) indeni. Der skal sgu nogle store skyklapper til, før man syntes at livet er ”værd at leve”.

Skibstrafikken står for næsten halvdelen af jordens luftforurening, Mærsk køber 20 nye skibe til en milliard stykket, jeg så ikke om det er sejlskibe! 

(OB, det spiller sgu her i starten, sjovt at høre direkte transmission i radioen, der skal ikke gå ”snøvlen” i den. Det kræver et godt ”snakketøj”, men sjovt at høre, stadig 0-0.).

 At verden er ad lave og vi (menneskeheden) er i gang med at ødelægge ”den blå planet” det kan der vist ikke være tvivl om, men at tro at vi (menneskeheden) vil gøre noget ved det er sgu da at stoppe blår i egne og andres øjne. Det går stille og roligt ned ad bakke, nå der sker nok ikke noget her i mit lille ”ferieparadis”, sikkert ikke i min levetid og hvad fanden, når jeg er død så er det jo ligegyldigt, hvordan verden udvikler sig (set fra min side).

”Danmarks indsamling”, det er jo noget som kan samle danskerne, der er ikke noget som et godt show, at TV2 og DR samsender, gør nok at der kommer en masse penge ind til ”Afrikas Horn”. I den forbindelse er det måske meget godt at huske at Grækenland fik 1000 milliarder (1.000.000.000.000,00) af EU. Danmark kan nok ”finde” små 100 millioner (mellem samtalekøkkenerne og fladskærmene og hvad der eller er på mode nu) altså små 25 kroner pr. dansker. Jeg har ikke dårlig samvittighed, jeg har mit eget Ulandsprojekt kørende.

(Nu er der godt nok pres på OB’s mål, indtil nu holder de nullet). 

Sultkatastrofen er selvfølgelig skrækkelig for dem som det går udover, ingen tvivl om det, men er det, at sende mad den rigtige løsning, eller tvinger det priserne ned på lokalt produceret mad, hvorfor dyrke jorden, grave brønde, plante træer, når der kommer mad fra de ”rige lande”. Det kommer jo ikke som et chok for de internationale organisationer der beskæftiger sig med fødevarer mangel. Der er jo hungersnød hvert årti på de kanter. Måske skulle de lærer at klare sig selv, så må de dø hvis de ikke kan overleve.

Libyen er vel snart blevet et demokrati, men Syrien er godt nok ikke helt så langt fremme, hvorfor går FN, USA, Danmark osv. ikke ind der og forhindrer nedslagtningen af lokalbefolkningen, er der ikke nok olie til at retfærdiggøre en invasion eller blot lidt bombning. 

(Halvleg i Odense 0-0, ja ja da, men løjerne begyndte også først i 2 halvleg i parken i går. Nu må vi om de kan putte en enkelt ind i de sidste 45 minutter).

Hunden sover og skal ikke skues mod hårene, så jeg må vel hellere fatte mig i korthed. Verden er ad lave eller har jeg blot smidt skyklapperne for en tid, jeg skal jo ikke klage,

(stadig 0-0 i Odense, der skal godt nok ske noget før jeg nærmer mig en formue, selv om der stadig er tid til en ”russisk dukke”) 

jeg lever mit eget ”økologiske”, cigaretrygende, slankemads spisende, hundeluftningsmaratonsgående liv her, hvor der ikke er tørt, ikke er hungersnød, ikke er bombetrusler, hverken selvmordstypen eller den der kommer fra luftangreb.

Så hvorfor er denne klumme så ”sortseende” når nu der snart kommer ”vagtskifte” i Danmark. Blot ”rød stue” kommer til magten så skal der nok komme gang i hjulene, Fair Løsning” må da kunne eksporteres til resten af verden. 

(der mangler 20 minutter på Odense Stadion, kom nu OB, frem over stepperne, lad os få en overraskelse at varme os på). 

Jeg er sikker på at Villy Søvndal nok skal gi’ alle der ikke har engelsk som modersmål, selvtillid til selv at begynde at tale dette verdenssprog (så længe den gule fare ikke overhaler, og bliver ”sproget” der tales). 

Danmark skal jo leve af ”videns orienteret” arbejde, så derfor er der jo mening i at udvise en indisk dame som udvikler noget telekommunikation, som den eneste og hun har kun været i landet i 10 år. 

(OB har scoret, Hans Henrik Andreasen er nu gud i HC Andersens by, nu mangler der kun 2 mål mere, så kan de spanske krykhusarer få en ”trøster” i overtiden).

Danmark, Danmark - du er landet der rykker

Snart er du landet, hvor alle går med krykker

Du samler ind til hele verden, alle følger spændt din færden

Danmark er med over alt, med bomber og penge

Verden i glimt, kort fortalt.

OB vandt 1-0 over Villareal, jeg vandt ikke en skid, men jeg har haft det sjovt under denne klummeskrivning. Den er muligvis en smule forvirret, men mine talegaver (læs= skriveegenskaber) er ikke på højde med de sports journalister på P3 som kommenterede kampen i ”Sport på 3’eren”.

Jeg er blevet sulten efter denne ”arbejdsopgave” så jeg vil nu varme et par hjemmelavede frikadeller og nyde dem sammen med frisklavet agurkesalat og noget friskbagt (købt, men friskbagt) sandwichbrød.

Husk nu, glem ikke at livet er hvad du (med lidt hjælp fra andre) gør det til. Husk at fortælle dem du elsker, at du gør det.

Kærlig hilsen til alle.

Robert

P.S, Jeg har selvfølgelig ikke spillet 1000 kr. på kampen, tror I jeg er millionær…

"Røvtur eller optur"

”Tour de France”, min bare røv… Nej lad os få epo’en tilbage for magen til dødssyg etape i går skal man da langt tilbage for at finde, det skulle da lige være den første bjergetape forleden dag. 

Jeg kedede min røv i laser, at skulle høre på al den snak om ”ondt i knæet” og ondt i andre dele af kroppen, ja jeg fik sgu ondt i røven. Hvis de der to brødre skal vinde, så skal de sgu da angribe når det går opad, ”den var ikke stejl nok, den var ikke lang nok” ja der er sgu mange undskyldninger, grunden til at de sidder, alle favoritterne, og kigger på hinanden, er nok at der ikke er nogen af dem som kan mere end det de allerede har vist, så undskyldninger gider jeg ikke høre på. 

Gu' er det da hårdt at køre 5-6 timer hverdag i alt slags vejr og al slags terræn, men det kan sgu da ikke komme som en overraskelse, de har jo alle – næsten da, der var jo lige ham hollænderen som ikke har været i ”turen” før, han var sgu da et eksempel til efterfølgelse.

”Okay det er faneme hårdt det her, så lad mig blive færdig, så jeg kan få mig en kold”. Ja så kunne alle favoritterne side og glo på hinanden, mens ha nappede den prikkede trøje og sejren.

Nej brødrene har forspildt deres chance for at vinde i år, nu er der andre der har meldt sig ind i feltet af favoritter til sejren. Contador er enten en fantastisk pokerspiller med tilhørende ansigt eller også er han ”død”, men hvis han kan splitte hele feltet på etapen til Alpe d’Huez og køre sig i gult, så vil jeg æde min gamle hat (jeg har ikke nogen gammel hat, så det bliver nok en bøf i stedet).

Da jeg ikke kan se ”Tour de France” live på min PC. Så må jeg nøjes med ”live” opdatering på DR og TV2, her skifter jeg så mellem dem for at få det bedste overblik, næste dag kan jeg så se ”Aftentour” på DR og ”Tour studiet” på TV2, ikke optimalt, men det går da, og i går havde jeg sådan glædet mig til at høre om etapen på denne måde.

Studiet: ”Velkommen til dagens etape”. Af mange, ikke mindst eksperterne, regnet for en af de hårdeste etaper i dette års ”tour”, feltet skal over 5 toppe, inden det slutter op ad den over 15 kilometer lange opkørsel til Plateau de Beille i 1780 meter højde. Inden jeg stille over til live transmission med Jørgen, Rolf og Ritter. Så er her hvad der er sket på de fem første bjerge.

Der blev startet fra Saint – Gaudens i et rasende tempo, den første time blev der kørt så hurtigt at der ikke kom noget udbrud af sted. Først da feltet i næsten samlet flok kørte over kategori 2 stigningen Col de Latrape, skete der noget. 12 mand stak af på nedkørselen, blandt dem er Jens Voigt, Jakob Fuglsang fra Leopard/Trek og Chris Anker Sørensen fra Saxo Bank/Sungard, de fik opbygget et forspring på lidt over 6 minutter til favoritterne, og de ligger 5.46 foran feltet her hvor der mangler små 20 kilometer til målet. Over til Jørgen, Rolf og Ritter.

Ritter: Tak for det Jimmi og velkommen til ”Tour de France”. Der venter et spændende drama her på de sidste kilometer. En 10 mandsgruppe med alle favoritterne kom fri på den sidste stigning op til Port de Lers. Og et forfølgelses kapløb er startet, kan favoritterne nå frem til udbryderne inden de når for langt op på stigningen til mål.

Rolf: Jeg er sikker på at det ikke bliver en udbryder som kører først over mål stregen, tror at de venter et lille stykke oppe og så skal de bruge de sidste kræfter på at køre favoritterne i stilling.

Ritter: undskyld jeg afbryder, jeg hører i ”radio tour” at der har været et styrt i hovedfeltet på vej ned fra Port de Lers. Nej det er to biler fra Fransk TV som er kørt galt! De er gået i brand og feltet er fanget bag dem så der kommer altså ingen op bagfra. Gudskelov så er der ingen som er kommet til skade. Godt at favoritterne var kommet forbi.

Rolf: Ja for Søren da, det kunne da ha’ ødelagt hele Touren.

Jørgen: I billedet netop nu ser vi en af de helt stor favoritter, ”Contador en af feltets helt store helte, en af de mytiske figurer løbet er så fyldt af, en af disse mænd som kan kører opad, opad som ingen andre, som kan træde den store klinge, som en Coppi, som en Riis, som en Pantani, som en Rasmussen. En af feltets helt store bjerggeder, som nok i dag skal ud på en mission. En mission om at tage sekunder, minutter, timer – ja måske dage på Brødrene og de andre Rockergrupper.

Ritter: (mens han holder hånden over mikrofonen ”Rolf, få lige den bajer væk fra Jørgen”). Ja der er ikke tvivl om nu da løbet skal afgøres af udbryderne og de bagfra halsene favoritter, at det bliver et nyt afsnit der skrivers til den tykke bog ”Tour de France, løbet hvor ingen løber”.

Rolf: Jeg husker en gang jeg selv var i denne situation, jeg gravede dybt i mig selv, og aftalte med mig selv, at jeg ville vinde. Så jeg kørte fra udbryderne og krydsede målstregen helt alene, kun i selskab med mig selv. En fantastisk sejr, husker jeg, en sejr for det ”rene” cykelløb! Husk jeg er aldrig blevet taget med ”trynen nede i småkagekassen”

Ritter: Så nu sker der noget, favoritterne spiser af forspringet, ja der er udbrudt et sandt ædegilde blandt

favoritterne, nu er forspringet helt nede på få sekunder. Her bliver udbruddet så endeligt fortæret, de er

spist fordøjet og ”skidt ud” undskyld mit fransk! Hvem af de tilbageværende favoritter kan mon vinde denne etape!

Rolf: Jeg tror at Contador vinder denne bjergtop, jeg er sikker på han har de bedste ben tilbage.

Ritter: Nu kører Andy, Barso lukker, så kører Franck, Evans lukker, så kører Sanches contra, Frank lukker, der er lukket op for godteposen.

Rolf: Hvad vil Contador? han kan ikke blot sidde og lade angreb kører og at lade de andre lukke hullerne, det vinder han ikke på.

Ritter: Nu kører Andy, Barso lukker, så kører Franck, Evans lukker, så kører Sanches contra, Frank lukker. Nu prøver Contador, han har kigget de andre ud og besluttet at det nu er hans tur til at stikke af.

Jørgen: Der er bund i det tråd, han har ligget og lurepasset den sidste kilometer, men nu viser han er han er den bedste rytter i verden, en sand ”climbeur” Se hvordan han sidder på cyklen, som en sand mester, som om cyklen er en del af ham, som om han blot er et ekstra velsmurt tandhjul, han ben går som stempler og dog er hans tråd let som en fjer. Han er en ener, han er en toreador, han ejer arenaen, de andre ryttere er blot statister i hans iscenesættelse, i hans egen udgave af klassikeren ”Il hombre, gigante!”.

Ritter: Her kører han så under ”La flamé Rouge” den sidste kilometer med et forspring til resten af udbryderne på over 4 minutter. Holder han hjem så er han i gult. En fantastik dag. En episk dag. En dag som ingen kunne ha’ forudset. Rolf så det her komme?

Rolf: Nej – jeg må indrømme det er godt ”gået”, af en mand som har ligget efter de bedste, siden han styrtede på første etape. Hans knæ må være i orden nu. Det tegner godt for løbet, det tegner godt for etaperne i Alperne.

Jørgen: Her kører giganten, kongen af Pyrenæerne, ”Il gigante” så over målstregen som vinder, som triumfator, som ny rytter i den gule trøje. Han kom, han så, han sejrede…

Ja, men sådan blev det jo ikke, det blev en jævn kedelig etape.

Efterfølgende er der så kommet lidt mere fart over feltet, så måske ender det som optur…

Ny pølse i gammelt skind!

At skrive blog skulle jo gerne være en fornøjelse for både skriveren og læseren, jeg må så indrømme at det har knebet lidt med lysten.  Ikke at her ikke sker noget, men hvad skal jeg skrive om, som jeg ikke allerede har skrevet.

Ja - Jumaa vokser selvfølgelig, han æder mig ud af huset. At hunden kommer til at ligne ejeren (eller er det omvendt) står ikke i kortene. Han er helt sin egen, kommer når det passer ham, så en dresseret ”abe” det bliver han nok aldrig, dertil er min tålmodighed godt nok for lille. Jeg prøver dog at få han til at lystre nogle få kommandoer, ja livet som hundeejer det er en kamp om hvem der skal være ”boss”, indtil nu så er jeg den lille. Så selv om jeg stadig er den stærkeste så er korporlig indlæring ikke min kop te. Så fremtiden vil vise hvem der er den mest tålmodige, jeg er bange for det er en ”lost case” for mig.

Jeg har haft besøg af en gammel skolekammerat, Leon, vi havde nogle dejlige dage sammen her i Diani og vi var på en 5 dages safari, hvor vi var heldige at se alle 5, Elefant, Bøffel, Næsehorn, Leopard og Løve. Der røg også en masse andre dyr på linsen, både foto- og egen, også nogle som jeg på mine forrige safarier ikke har set. Det er en oplevelse at se dyrelivet, men det har jeg jo skrevet (meget) udførligt om før, så det vil jeg skåne Jer for. Leon fik Afrika ind i blodet, så jeg tror han kommer tilbage senere. Sådan tror jeg de fleste vil få det når de har været på besøg – hos mig eller hos andre – Afrika er ikke som andre steder i verden, så enten kommer man aldrig tilbage eller også bliver Afrika et ”hit” man ikke glemmer.

Hverdagen kommer til at blive anderledes igen, da jeg flytter tilbage til Bougainvillea II. Jeg er ikke helt tilfreds med at bo her, huslejen er for dyr og huset har fejl og mangler som jeg ikke så da jeg flyttede ind. Så bliver det også lettere at tage vare på mit ”arbejde” når jeg bor samme sted. Jeg flytter ind i Villa Pierre i løbet af juli, så kan jeg også tale med Geoffrey og Miriam uden at skulle køre/gå. Jeg kommer så i bedre form, fordi jeg skal gå ”skidetur” med hunden, jeg har lovet Geoffrey at han ikke skider i haven.

”Tour de France” en begivenhed som rækker langt ud over hvad man kan forlange af folk. Fodboldspillere klager over varmen, over de skal spille kamp hver 3 dag. Hold nu kæft – 2 x 45 minutter. En løbetur på max. 15 kilometer. Nej cykelryttere – det er mandfolk. I sadlen 4-5 timer, hver dag i regn/sne/kulde/varme, sniger der sig en hviledag ind i programmet – ja så snupper man lige en ”lille” tur på et par hundrede kilometer, blot for at holde organismen i gang. Nærkontakt af tredje grad – hvis det ikke er med en modstander, så er der motorcykler eller biler som tager over – Fodboldspillere ruller sig efter den mindste tackling – ja det ser nærmest ud som om de er døden nær. Cykelryttere sætter sig blot op på sadlen igen efter en flyvetur hvor de er flettet ind i rustent pigtrådshegn og fuldfører som den naturligste ting.

I år har man gjort ”Turen” mere hård, blandt andet så er der bøder for at blive trukket frem af servicebilen når man henter vand, jeg kan da godt se at det er usportsligt at få ”gratis” motorhjælp i 20-30 sekunder når man selv træder i pedalerne i 4-5 timer.

Til dags dato så er der ikke sket andet end rytterne har ligget spredt ud over de franske veje, men nu starter Pyrenæerne og efter dem kommer Alperne – hold da kæft hvor jeg glæder mig til at se Contador smadre alle de andre, når han danser op ad de høje bjerge, på den store klinge, når han fortæller en episk historie, når manden bliver en myte, når et menneske dykker dybt ned i sin egen smerte og træder ud som en VINDER.

Man har vel en lille Jørgen Leth gemt i maven…

Europa er på vej ned i gældsfængslets dybe hul. Hvad sker der nu? Skal denne krise vare evigt? Er det ikke på tide at skeen kommer over i den anden hånd. Jeg må indrømme at ”Jeg fatter ikke en skid”, hvis jeg bruger mere end jeg tjener – og det er da sket ”et par gange” i mit liv, så har den stået på smalkost indtil der var mønter på kontoen igen (selvom jeg har deltaget i bankernes lånefinansierede forbrugshelvede, så blev jeg da heldigvis klogere). At yde (flere) lån til Grækenland, så de kan afdrage på tidligere lån – undskyld mig er det ikke som at pisse i bukserne på en kold vinterdag. Jeg læser ydermere at Irland, Portugal og senest Italien også er på vej ned i bundløs gæld. Jamen så tryk da nogle flere EURO og lad os starte på en frisk, eller hvad med at afskaffe penge og lade ”bytteøkonomien” tage over.

Tænk engang! der bliver røget i hvert fjerde dagplejehjem, ikke sådan at forstå at dagplejemødrene har ansat nogle pensionister til at side og pulse på cerutter sammen med børnene. Nej der bliver røget i rum der ikke bliver brugt til børnepasning og efter de små poder er hentet, men røgen er alle steder siger de frelste ”Så vi må forlange at der ikke bliver røget på matriklen, ja på vejen, nej lad os hellere sige bydelen for at være på den sikre side”.

Lappeløsninger, lappeløsninger. Nej lad os nu tage fat om ”nældens rod” og engang for alle få bugt med rygningens dødelige svøbe. Alle rygere (3 generationer tilbage) skydes, brændes og asken bruges som fyld i nyt vejbyggeri – det må være på tide at udbygge ”Ring 3”. Da der for at skaffe plads til alle de biler som fylder for meget på det eksisterende vejnet, kræves en del nye kilometer vej, så er asken af rygere måske ikke nok. Derfor kan man i samme åndedrag ligeså godt skyde og brænde (varmen kan indgå som supplement til fjernvarmen – indtil vi har fundet ud af hvilken vej vinden blæser) alle indsatte i de danske fængsler som har en dom over, tja 5 år, så bliver der jo også plads til dem som ikke nu kan afsone på grund af pladsmangel. Skulle der ad åre blive mangel på rygere og indsatte, så er ”de fede” måske en god ide (godt jeg er kommet under 100 kilo), det kræver nok en yderligere forskning i fedtfiltre på krematorieskorstenen, men det kan måske udvikle sig til en eksportvare i stil med ”Vestas”.  

Sidste nyt ”Delikatesser er ikke delikatesser”. Undskyld mig hvad nyt er der i det. Sjovt som der skal koges ny suppe på gamle ben. Der har altid og vil altid være folk som snyder andre. Slagtilbud på hakket oksekød 8 % fedt, tag 3 kilo betal for 2 kilo. Hvis der er nogle der tror, at det er frisk fersk oksekød som slagteren ”forærer” væk, så skal de sgu da snydes. Det har ligget i kølemontren først som hel steg, så som bøffer og inden det skal smides ud så hakkes det og sælges som føromtalt. Historier som denne kommer jo frem hele tiden, så er det galt først med Spanske agurker, nej så er det Tyske agurker, nej så er det Danske agurker, nej så er det pludselig spirer af enhver slags, nej nu mener man at det er Egyptiske bukkehornsfrø som er blevet vandet med dyreafføring. Sund fornuft er ikke eksisterende og maver er ikke hvad maver var. Så skyld, kog, steg din mad eller spis konserves og nu du er i gang så køb dig en iltmaske så undgår du også den forurenede luft.

Det kan ikke siges tit nok. ”Livet er en seksuel overført sygdom med 100 % dødelighed” Så prøv at få det bedste ud af den…

Som jeg startede med at skrive, så skulle det gerne være en fornøjelse for begge parter, at bruge tid på mine ”udgydelser”. Dette vil jeg så lade være op til DIG, om du syntes din tid har været spildt..

Jeg har hygget mig gevaldigt med kaffe og smøger indenfor rækkevide og med Jumaa liggende for mine fødder.

Husk nu ikke at glemme ”Vis du elsker, dem du elsker” så lad følelserne komme frem i lyset.

Kærlig hilsen og fortsat god sommer, skulle den komme forbi…

Robert

"Mit liv som hundeejer" eller "so far so good"

Der er sket en hel del siden sidst. Jeg er flyttet til et andet sted, ikke så langt væk 5 -10 minutter i bil, en halv time på gåben. Nu bor jeg på første sal i et nybygget hus, stor overdækket terrasse, køkken i forbindelse med stue, wc med bruser og to soveværelser. Rigelig med plads også hvis der skulle komme gæster.

Det med at der er plads til gæster, det skulle komme hurtigere end jeg havde forudset. Jeg kom hjem efter at ha’ været ude at handle, da jeg opdagede at der var gået hul på en pose med havregryn, der var faldet lidt ned på gulvet, okay hjernen arbejdede ikke helt på fuld styrke, så jeg tænkte ikke mere over det - måske var ser allerede hul på posen da jeg satte den op på hylden, eller hvad ved jeg - så stor var min forbavselse, da jeg lidt senere sad og ”arbejdede” på min computer og jeg ud af øjenkrogen så en bevægelse oven på ”taget” af mit toilet. Der sad sgu en abe og prøvede at få hul på en kaffepose - det viser sig at den kan kravle op af faldstammen som sidder uden på huset, presse sig ind under taget og stjæle alt der luget af mad - nå da jeg råbte og smed en bog efter den så løb den naturligvis væk. Jeg fandt min slangebøsse, gik ned i haven og fik fat i noget ”ammunition” i form af sten i forskellige størrelse. Så nu var jeg klar til ”kamp”. Aben - samme slags som også huserer i min ”gamle” bolig - kom selvfølgelig ikke tilbage, før jeg forlod boligen for at gå ud for at få noget aftensmad. Jeg forlod med vilje ikke før det begyndte at mørkne, fordi så sidder aben et sted og sover, ”goddag min bare røv”, den sad sgu og holdt øje med hvornår jeg gik, så den nåede da lige at prøve at stjæle/æde mine havregryn og min müsli, jeg havde dog lagt dem i plasticbokse med låg og så klog var den trods alt ikke at den kunne få låget af. Den har ikke været her i nogle dage så måske er den ikke så interesseret mere, ja lidt naiv har man vel lov til at være.

Jeg har fået hund, en (tror jeg nok) 5-6 måneder gammel "Afrikansk gadekryds", en hanhund, den er på størrelse med "Kvik" fra "Matador", men der bliver lidt større når den er fuldvoksen.

Jeg var på vej hjem fra Mombasa, da jeg blev ringet op af Daniel (en af de Kenyanere jeg har kendt længst) og han fortalte at han havde skaffet mig en hund, så jeg måtte jo købe lidt mad, et par skåle til vand og mad, et hunde halsbånd og ikke mindst et par poser "godbidder". Det viste sig så, da jeg kom hjem, at det var en meget sky hund, som ikke lod sig fange ind, så den fik lov til at blive hos min nabo, i en stor have (ca. tre fodboldbaner) og blive lidt kendt med omgivelserne.
Næste dag kom en af de ansatte så med "dyret" som jeg har døbt "Jumaa" med tryk på sidste stavelse (det betyder fredag på swahili, jeg fik den på en fredag, så den lå lige til højrebenet). Jeg satte så mad og vand frem til den på terrassen nede i stueplan, den sov så et par timer og uden at røre hverken mad eller vand besluttede den så at lege "Houdini", den gravede sig ud under porten ind til min have.
Okay tænkte jeg måske skal den bindes indtil den har lært mig at kende, så da den blev afleveret til mig igen, efter et par dage på fri fod, så fik den en kæde om halsen og blev fastgjort til et bordben. Det var ikke en holdbar løsning, den blev ved med at vikle sig ind så kæden blev kortere og kortere. Jeg bestilte ikke andet en at redde den fra "Kluddermor", så efter en dag så tog jeg kæden af og lukkede "gadedøren" ud til haven i stedet. Det bevirkede jo så at den ikke kunne gå på "toilettet", så hver 2 time gik vi tur i haven og den var flink til at gøre sine hundeting i haven, MEN jeg har da taget min del af lort i forskellig viskositet og tørret pis op.
Nu efter en uge så er den blevet så glad for mig - tror og håber jeg - så den selv går i haven og forretter, den kan stadig ikke forstå at den har fået et navn, men den kommer når jeg fløjter, navne genkendelsen kommer vel senere.
Da jeg fik den så var den befængt med både lus, lopper og tæger, for ikke at tale om indvoldsorm, men jeg fik da lokket den ud på badeværelset med godbidder, at få den til at ligge stille under bruseren gik næsten smertefrit, så efter en ordentlig gang med "luse, loppe, tæge shampooen" og en ormekur så er den blevet så flot. Jeg fik den også taget med til dyrlægen så den kunne få sine vaccinationer, han undersøgte den så og tog en blodprøve som han kigge på i mikroskopet. "Den har blodmangel og parasitter i blodet” sagde dyrlægen, og fortsatte ”den er blevet bidt af en tsetseflue” - den som giver mennesker sovesyge - så det var derfor den var så træt og ikke rigtig spiste. Nu er den så på medicin de næste 14 dage, men den er allerede blevet meget mere livlig, så det går den rigtige vej.
Efter en uge gik vi så vores første tur uden for, i den virkelige verden, en tur på 45 minutter og det gik som jeg håbede, den blev lige omkring mig og kom når jeg fløjtede. Vi klarede turen uden snor (han vil ikke gå nogen steder med kæden på - så lægger han sig fladt på maven, han lærer nok at han ikke skal lænkes, men blot gå tur -

Denne klumme er skrevet over flere uger og Jumaa bliver hele tiden bedre til at ”lytte efter hvad Bossen” siger, ikke at han kender sit navn eller forstår hvad jeg siger til ham på dansk. ”Al begyndelse er svær” et citat jeg forstår meget bedre nu, hvor jeg er blevet hundeejer. Jeg var ikke rigtig sikker på jeg duede til at være ”hundeafretter” da han gravede sig ud lige da jeg havde fået ham. Jeg skrev på FB at det nok kun var en stakket frist og at jeg ikke skulle ha’ hund, når han nu ikke ville være i nærheden af mig.
Det fik flere til at skrive at tålmodighed var en dyd, som jeg nok skulle prøve at finde, at det var som at træne ”koneholdet”, okay jeg gav Jumaa en chance til og det har jeg ikke fortrudt (i skrivende stund :-o))
Jeg er sikker på at vi nok skal blive rigtig gode venner og så lærer jeg den Dansk....

Ellers så er tiden gået med at være ”Turistguide” for en af min Boss’s kollegaer. Hun er her sammen med sin kæreste, vældig søde unge mennesker. Vi - min boss og undertegnede - håber at hun vil tale om Kenya, når hun kommer på job, så det smitter af og der vil være flere som kommer herned og bor.

Penge skal der jo til, vi skal renovere Villa Monique, den villa som jeg boede i, det var en af grundende til jeg flyttede. For at lægge pres på min chef, så han ”fandt” penge til at renovere, det virkede, vi starter i midten af Maj med at renovere. Så må vi se om jeg har fået ”hverdagen” til at fungere her hvor jeg bor nu, eller om jeg flytter ”hjem”.

”Rusty” er lige nu på ”arbejde”, en 4 dages safari i Amboseli, han har været flittig og har sammen med Fred, været af sted flere gange, for at give gæsterne gode oplevelser . Han skal godt nok også ”køre” en masse penge ind, for han er meget dyr i drift.
Jeg var heldig at mine forældre havde penge og var villige til at være ”Sponsor” for ”4  nye dæk” ikke fra Viborg, men fra ”Yana”. Samtidig fik han ordnet sit 4x4 træk og nyt styretøj, nu er han som ny - så længe det varer - Jeg takker Mor og Far så mange gange for en(dnu) økonomisk håndsrækning.

Jeg ved ikke om det er Jumaa’s indvirkning på mig, men denne gang så er der ikke noget galde som skal ud. Så lad mig blot slutte med en lille salut.

Husk at kramme, kysse, elske dem du holder af, livet er en skrøbelig ting som fra det ene øjeblik til det næste kan forandre sig, både til det gode og til det langtfra så gode.

Kærlig hilsen og kom blot forbi, som skrevet, så er der plads til gæster og der er altid en kop af den gode bønne på kanden.

Robert.

p.s. Husk at respons, både ris og ros, stadig er velkommen.

Lidt nyt.....

Efter en l a n g pause uden “klummeskrivning”, så er det tid for nogle betragtninger, lidt sure opstød, lidt godt, lidt småt og så alt det som kommer til mig, mens jeg trykker på tasterne.

Efter et 2010 med mange besøg af gode venner, ja her skal der lyde et stort og taknemligt TAK til alle der besøgte mig.

Jeg håber at I har fået en god oplevelse. Jeg har “tihvertifel” hygget mig.

Efter 14 dejlige dage sidst i November, sammen med Sjanne, Dunte, Heidi og Michael, skulle jeg så rejse på ferie i 6 uger. Skulle jeg hjem på ferie eller skulle jeg blot på besøg, underligt, men jeg ved ikke om Danmark eller Kenya er “hjem”. Nå - jeg vil ikke være filosofisk nu, måske senere (kan vel ikke undgå det).

Under alle omstændigheder så havde jeg 6 kolde, travle, hyggelige, afslappende uger, og med base hos min søster og svoger, så var indkvarteringen i orden.

Lad mig lige her takke alle som afså tid til mig. Det var rigtig hyggeligt at se Jer.

Samtidig så vil jeg undskylde til dem som jeg ikke fik tid til at se. Jeg vil ikke give vejret skylden, men det snerper.

6 uger, jul og nytår, ja - det bliver hurtigt hverdag igen, så den 5 januar kørte søster mig til lufthavnen, her mødte vi mor og far, som skulle med “hjem” på ferie i et par måneder.

Vi havde valgt den tidlige afgang klokken “meget tidligt om morgen” fordi så kom vi til Diani

Beach klokken “meget sent om natten”. Turen gik såmen godt nok, til vi kom til Nairobi, så manglede en af mine kufferter. Den efterlyste jeg så, da vi kom til Mombasa. Nå - nok om det, efter et par dage så var den efterlyste bagage fundet og hentet, vi var akklimatiseret og varmen ikke det store problem. :-o)

Min faster ville gerne besøge mig, så søster hjalp hende med at bestille billet over nettet. Den 4 februar blev hun så afleveret af hele familien i Kastrup. Denne 88 årlige dame tog så via Amsterdam til Mombasa, hvor vi hentede hende den 5 om morgenen. Hun var frisk og i godt humør, da hun endelig fik fat i sin kuffert. Respekt for det.

Nu var “Pensionistklubben” så samlet igen og de sidste måneder har været to fornøjelige af

slagsen. Afslapning i form af Yatzy, kortspil, kabaler, læsning af bøger og ugeblade, solbadning og afsvaling i pølen. En safaritur blev det også til, en 4 dages tur til N’gutuni. En privat park på 10.000 ha. som ligger lige op til Tzavo East.

Vi skulle køre klokken 05.00 så jeg stillede uret til klokken 04.00. Alt var

pakket og klart, så vi skulle blot lige “vågne” inden vi kørte. Lidt før klokken 5, pensionister spændt fast på bagsæderne, klar til afgang. Ssshhhccccchhhhhhh - Ssshhhccccchhhhhhh der er ikke nok strøm på Rusty, til at starte motoren.

Ringer til Fred, som lover at komme med en mekanikker og et nyt batteri. Nå, pensionisterne ud af “selerne”, ud af bilen og tilbage til terrassen. Det er mørkt og pludselig ligger Musse og roder på græsplænen, “op se dasse” hun har ikke brækket noget, men da vi kommer ind i lyset på terrassen, så bløder det godt nok lige vel meget, to åbne sår lige over ankelen.

Daniel ankommer med Fred og mekanikeren, Rusty får et “Stød” og starter glad, Fred og mekanikeren kører til elektrikeren og Daniel kører Musse og ego til Palm Beach Hospital. Her får Musse hilst på gamle venner, fra sidste gang hun var på besøg. Efter en times tid er vi på vej hjem igen, nu med en forbinding på benet og ønsket om en god safari fra “overlægen”.

“Der er altid noget i vejen, når familien skal i skoven” Nå . Men alle tog det med godt humør, ikke mindst Musse, og vi kom af sted med et par timers forsinkelse.

Vi ankom til N’gutuni og kørte et kort gamedrive inden frokost, her så vi

to geparder (mor og søn) som havde nedlagt en ung Grant antilope. Vi var der alene, men efter at ha’ fotograferet dem, lod vi dem ha’ deres frokost for dem selv og kørte til Lodgen for selv at få noget at spise. Da vi kom tilbage geparderne, efter et par timer, så var de færdige med at spise,

sønnen legede lidt med “skroget”, mens mor lå og slog mave. Vi kørte videre og så en masse andre dyr, f. eks: Giraffer, Elefanter, Grant, Impalaer, Genuk,

Bat eared Fox, Blackbag Sjakal, en masse forskellige fugle inclusive en del rovfugle.

Efter nogle dejlige og indholdsrige dage + en nat hvor det “høvlede“ ned, vel en 10-15 cm. Blandt andet prøvede jeg at trække en safaribus fri af dyndet, det lykkedes dog ikke han “sad fast på bunden” og jeg skulle ikke ha’ noget af også at “sidde fast”, så vi legede taxa og tog de 5 polakker med hjem til frokost.



Han kom senere fri ved hjælp af to 4x4 hjulstrukne lastbiler.

Den sidste dag besluttede vi, efter en god gang morgenmad, at køre det sidste gamedrive, inden vi satte næsen hjemefter. Der var godt nok ikke meget at se på, den megen regn havde åbenbart sendt dyrene væk fra parken, men som så ofte før, når det ser mest sort ud så sker der det uventede. Fred hørte over radioen at der var set en løveflok, så det gik over stok og sten. Da vi kom frem så var der vel 10 - 12 andre biler fyldt med turister som også ville se “Giraffen”, vi holdt os lidt i baggrunden til de kørte så “alt godt kommer til den som kan vente”





En mæt hanløve, hannerne i Tzavo har ikke manke som løver i f. eks. Masai Mara. Det var en rigtig god måde at slutte en 4 dages safari af på. Så efter nogle gode billeder, kørte vi mod Diani Beach. En pizza og en god gang is hos Aniello’s på vejen, ja så sover man godt om natten.

Det er fantastisk så hurtig 2 måneder går, så i onsdags kørte jeg “Pensionistklubben” til Mombasa lufthavn. De er kommet godt hjem, så nu venter de på foråret. Når det bliver koldt og mørkt igen, så kommer de måske på besøg igen. Det ville da glæde mig.

Den opmærksomme læser vil notere sig at det er et par dage siden jeg skrev foranstående, jeg har ledt efter nogle sure opstød. Ja - jeg har gravet dybt i min hukommelse og fundet et par ting som virkelig bringer mit pis i kog.

Danmarks Indsamlingen, det er godt nok lidt tid siden den løb af stabelen, men med den "promotion" den fik i DR, så skulle man da tro at der ville komme "lidt" flere penge ind, end de godt 8o millioner som blev resultatet. Med tanke på at der i december er en omsætning i "gaveafdelingen" på små 20 milliarder, så er 15 kr. pr. dansker måske ikke så meget at være stolt af.

Hvad fanden 80.000.000,00 kr. er jo kun hvad en dygtig bank direktør får for at køre banken på røven.

En lille pige bliver overhældt med syre - vistnok afløbsrens - Det er ud over al tvivl enten hendes mor eller stedfar som har gjort det, men retten kan ikke bevise hvem, så pigen - nu 4 år - lever stadig sammen med de “kærlige” forældre.

Den gamle “fartskive” som skulle vise hvornår lastbilschauffører - og navnlig hvornår de ikke - kørte, er blevet skiftet ud med en ny “dims” som skulle forhindre snyd med køre/hviletider.

Godav min bare røv, hver gang der opfindes en “dims” som skal forbedre - i dette tilfælde trafiksikkerheden - så er der blot nogen som opfinder en ny “dims” som sætter den første “dims” ud af drift.

Halleluja hvor det går, vi har jo ikke råd til at betale for den velfærd vi gerne vil ha’.

Er det tid til at tage skeen i den anden hånd?

Glem nu ikke, at huske på, at livet er skrøbeligt og kun til låns - få det bedste ud af dine muligheder, og husk at sige til den/dem du elsker, at du gør det…….

Kærlig hilsen.

Robert.

Overskrifter!

Denne klumme er lidt af det som “summer” rundt i mit lille hoved, jeg er sikker på at det nok skal give mening til den opmærksomme læser, så må de få som ikke har tid/lyst eller evner - stoppe her…

Fremskridt eller tilbageskridt - alt afhænger af de øjne der ser.

Bombemand på spil i København - Politikere som “flueknepper” hinanden - Pressen som skriver fuldstændig ligegyldige historier, hvor får de dog de historier fra ? - Er det “spindoktorerne” som styrer Danmark - Er “Borgen” reality TV eller fiktion - Er Helle Thorning, Lene Espersen samt alle de andre “flovmænd/kvinder” fiktion eller den “sande” verden - Vi spiser kød af dyr der er opfodret med GMO foder - Fodbold Danmark går i sort - Caroline Wozniacki er “numero uno” i tennis - Kina opkøber enorme landområder i 3 verdens lande, for at dyrke “mad” til dem selv, de importere deres egne landsmænd og “sætter” lokalbefolkningen på “græs” - Børneinstitutionerne tvinges til at købe ind i “indkøbscentraler” - for stordrift er jo billigere - til priser som er væsentligt dyrere end “normale” supermarkeder, ja - kommunerne skal jo spare, så logikken er til at få øje på - Løkke vil det hele, kommunerne kan ikke en skid - Danmark “slår” Cypern 2-0, nu er vi næsten Europamestre igen - Israel insisterer på at palæstinenserne skal godtage at “ Israel er en jødisk nation”, ja den konflikt stopper aldrig. Fredsforhandlingerne viser med al tydelighed at “krævementaliteten” er global. Selvfølgelig skal jeg/os da besidde noget som du/dem ikke besidder

Verden er mangfoldig, og overskrifterne er overvejende på den sensations prægede negative side. De positive historier skal man godt nok lede længe efter. Hvad der er årsagen til at verden er på vej ned i et stort sort hul, skal jeg ikke prøve på at forklare. Jeg kan blot konstatere at sådan er det. Godt så, hvad vil jeg så gøre ved det - ikke en skid. Jeg vil blot fortsætte med at “holde” ferie, så længe mine midler holder.

At tage på safari med mine venner/gæster. At læse en god bog. At høre P1. At løse krydsord. At se DR på nettet, når det kan lade sig gøre. At læse nyheder , enten mine egne eller dem, på alverdens net aviser. At nyde god mad (selvlavet eller købt) på terrassen året rundt - ja prøv at gætte om jeg hygger mig…

Livet er på godt og ondt, fremskridtet er kommet for at blive, jorden drejer og kan ikke stoppes. Teknologien gør at vi (menneskeheden) kommer tættere og tættere på hinanden - det er måske ikke udelukkende en god ting - Sociale netværk og nyhedsstrømmen er som en “Tzunami” de skyller ind over os. Vi kan, hvis vi vil, blive venner med folk over hele jorden. Vi kan “Twitte” med de kendte, de meget kendte og de berømte. Strømmen af info bliver ikke mindre, men hvad med indholdet, drukner den info der betyder noget i strømmen af ligegyldige “nyheder” og beskeder som : Jeg har meldt mig til “Vind et gavekort til Føtex”. Jeg har aldrig hørt om nogen som har vundet en skid på nettet, uden der var en “Aberdabej” med!

Er der en svag mulighed for at vi drukner i “overskrifter”, og derfor aldrig har tid til at gå i dybden. Er der en svag mulighed for at vi blot skøjter (nej dårligt billede med den globale opvarmning “in mente”) surfer (nok et bedre billede) henover livets bølger.

Jeg ved at vi kan stoppe nedturen, jeg ved at vi kan leve fredeligt sammen , jeg ved at vi kan stoppe den globale opvarmning, jeg ved vi kan afskaffe fattigdom, sult og sygdomme af enhver slags. Alt hvad det kræver er blot at vi opfører os ansvarligt og tænker på andre end os selv.

Så nu vil jeg lægge mig ud ved “pølen”, drikke en kold øl, tænke på Jer og vente på at nogen tænker på mig.

I skal selvfølgelig ikke snydes for en lille en over nakken. Hvornår har du sidst talt med en fremmed…

Husk nu ikke at glemme, gi’ en, eller flere du elsker - hvis du har overskud - et kram/knus/kys.

Kærlig hilsen

Robert

p.s. Ironi og sarkasme kan forekomme i ovenstående. (red).

"Skolekammerater"

Hanne og Jan tog hjem i lørdags, efter næsten 3 uger med safari, afslapning, gåtur i bushen (selvom jeg gik lidt forkert, så vi ingen slanger), s

norkel tur i glasbunds båd, samt et ikke defineret antal kopper af den “gode bønne”.

Rigtig gode uger hvor vi fik gået tilbage af “memory lane” - Hanne og Jan er gamle venner, helt tilbage fra skoletiden. Hanne er “gammel” skolekammerat og det er Jan næsten også. De har 33 års bryllupsdag den 10 September, så stort tillykke til Jer - men nutiden fik da også en del opmærksomhed. Og ordsproget “Tiden går hurtigt i venners lag” er ikke helt ved siden af.

Sjovt som den menneskelige hjerne virker (i hvert fald min). Små glimt og anekdoter fra gamle dage, får andre ting til at springe frem, tilmed i farver.

Ja - barndommen og ungdommen er en kalajdaskopisk skattekiste af gode minder, det gælder blot om at finde vejen.

Hanne og Jans safari gik som en sådan som regel går, en masse støv, blå mærker på hofterne (Hanne), blå ribben (Robert) af at stå op og spejde i hullerne i taget. Jan klarede frisag, men han har også erfaring fra den gang han var LMG skytte på en PMV. Vi så ikke næsehornet, hverken det hvide eller det sorte, men resten af “The Big Five” fik vi set flere gange. Antiloper, gazeller, hjorte af forskellig art samt en masse forskellige fugle. Så jeg er sikker på at De fik fuld valuta for skillingerne.

At jeg ikke skriver helt ned i detaljen om denne safari, skyldes ikke at der ikke skete noget, vi var gudskelov forskånet for uheld, ja lige bortset fra at “Rusty” ikke ville starte, da vi skulle starte fra “gaten”, men “whats new”. Efter at nogle folk havde set på ham, rodet lidt i motorrummet, så besluttede han at samarbejde resten af turen, men mere at det bliver gentagelser af hvad jeg tidligere har skrevet om safarier. Hvilket jeg ikke tror kan holde den trofaste læserskare fast, så hvis vi ikke bliver overfaldet af vilde dyr eller mennesker, så bliver der ikke skrevet mere om safarier.

Og nu til noget helt andet.

Er verden blevet et bedre sted at leve?, nej det tror jeg ikke, det er nok mig som er blevet slap, med en rygrad som en våd borgmesterstang. Jeg har mistet grebet om “Den sure gamle mand”. Jeg kan ikke finde “musen” som tidligere har hjulpet mig med at skrive mine “sure opstød”. Så denne klumme er nok noget blodfattig og tam - undskyld til dem som gerne vil ha’ et par over nakken… En anden grund kan være, at der i år har været mange venner på besøg, og jeg har endnu nogle til gode, Laust i Oktober og Michael, Heidi, Dunte og Sjanne i

November, så hvem kan få sortsynet frem, når der “hele” tiden er gode venner omkring en.

Som det er mange bekendt, så kommer jeg hjem til jul, det glæder jeg mig naturligvis til, måske er det en af grundene til jeg er blevet “lidt” af en jubelidiot, med et positivt syn på livet (Okay jeg stopper her, inden der går violiner i den).

Til sidst skal I ikke snydes for “parolen” Glem nu ikke at huske, Kys en du elsker, lige midt på trutten.

Kærlig hilsen

Robert.

p.s. Jeg håber at se “dig”, når jeg kommer hjem på julebesøg.