Overskriften kan bringe de værste traumer frem hos en del mennesker.
Jeg kender ingen børn der elsker at få børstet tænder. Mareridtet starter vel med, at forældrene læser “Karius og Baktus” højt som godnat læsning. Hvor smart er det lige, at lade “dem” løbe rundt i værelset, når lyset slukkes og der skal soves.
Senere kom vi i skole, og her kender alle vel en skoletandlæge, der borede det mindste hul op til kraterstørrelse. For derefter at fylde kilovis af kviksølv i hulet.
Vi kender sikkert også mennesker der lider af tandlægeskræk (måske af forannævnte grunde) og som ikke har været i “Stolen” siden skoletiden, med deraf følgende “nedbrændte negerlandsby” i stedet for den hvide tandrække som loves i alle tandpastareklamer. Jeg skal undlade at fortælle om dårlig ånde, manglede selvtillid og hvad reklamerne eller fortæller os, dårlig tandhygiejne vil give os.
“Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder” det er et “mundheld” som giver mening. (hvis du forstår sådan en lille ting - ha ha)
Jeg har gået til tandlæge, hver 4 måned siden jeg gik ud af skolen (ja - ja, puds lige glorien), men det har jeg faktisk og jeg har ikke haft et hul siden, måske fordi alle mine kindtænder var i forbindelse med foromtalte skoletandlæge. Så en tandrensning eller en udskiftning af en kviksølvplombe med en af porcelæn, det er hvad jeg har fået af behandling i “Stolen”.
Jeg fik altid tid klokken otte om morgenen (som den første) og jeg var gerne ude på gaden efter igen 15- 20 minutter og 3-400 kr. fattigere, og ja jeg var medlem af sygeforsikring “Danmark”
Ingen visdoms tænder der skulle skæres i 4 stykker for at kunne komme ud af munden, ingen rodbehandlinger, ingen bedøvelser eller lattergas.
Kort sagt jeg lider ikke af tandlægeskræk, men vil dog gå så langt som, at jeg hellere vil se 2’en halvleg af Albanien - Danmark i slowmotion. (en joke, for jeg tror faktisk at jeg hellere vil ha’ en tandrensning)
Nu skal denne klumme jo ikke handle om fortiden, uanset at den er af stor betydning for nutiden og ikke mindst fremtiden.
Nej - jeg vil begynde med begyndelsen. Jeg vågnede, her til morgen, badet i sved. Halvt i søvne, halvt vågen opdagede jeg at jeg havde mistet alle mine tænder og at de små stumper var spredt ud i sengen, jeg havde blodsmag i munden og helt ærlig, så var jeg, så fysik træt som havde jeg deltaget i en “Ironman”, så er der sikkert en eller anden der vil være smart og spørge hvor ved du det fra, nå.. Ja.. jeg har engang (næsten) gennemført en olympisk triatlon.. tæller det, nå ikke, men tilbage til mine manglende tænder.
Det var ingen grund til at børste tænderne, så jeg tog en kop kaffe for ligesom at få smagen af blod lidt på afstand.
Mine gummer var godt nok lidt ømme, men hva’ fanden “lidt ondt har man vel altid”, så jeg lod kaffen køle lidt af mens jeg tog en smøg, og så gik det også bedre. Jeg prøvede om jeg kunne huske hvad der var sket dagen før, og ved hjælp at personalet så lykkedes det at få gårsdagens begivenheder stykket sammen.
Jeg har haft en knækket kindtand i nogle år, som jeg har lært at leve med, nu syntes jeg dog at den begyndte at reagere på varmt og koldt, og da jeg ikke har været til tandlæge efter jeg er kommet herned, så var det vel på tide at se efter en tandlæge.
Ved hjælp at personalet så fandt jeg en i Ukunda, som jeg så kørte hen til, det var vel ved frokosttid, jeg havde selvfølgelig børstet dem (tænderne) godt og grundigt inden jeg tog af sted. Jeg røg ikke en smøg, for at bevare mit “Frede frisk ånde” image, den glædede jeg mig til efter opholdet i “Stolen”.
Klinikken lå på første sal i en bygning, der ikke ville få det blå stempel af fredningsmyndighedernes i Danmark, måske snarere ville få penge til nedrivning af “Byfornyelses selskabet af 1964”, nå - nu skal man jo ikke skue hunden på hårene, så jeg bankede på døren. En herre på, jeg vil tro, et sted mellem 85 - 90 år, åbnede døren og bød mig velkommen. Jeg kom ind i en klinik som var tiptop moderne tilbage i 90’erne (altså 1890’erne). Den eneste stol i lokalet stod ovre i et hjørne, jeg satte mig for lige at få luft til at fortælle at jeg blot ville bestille en tid til næste uge. Der skete dog det at mine arme blev spændt fast til armlænene og mit hovet blev bøjet tilbage og der kom en rem om min pande, jeg sad som i en elektrisk stol, fastspændt både på arme, ben og hovedet.
Nu kom en anden mand ind i lokalet, fra en lille stue som lå inde bagved et tæppe der hang ned fra loftet. Han var noget yngre, “Du har mødt min far” sagde han på en blanding af Engelsk og Swahili, hans hånd rystede som en der har “Delirium tremens” af værste skuffe, da han forsøgte at tage min fastspændte hånd til Goddag. Det var først nu jeg tænke på at råbe om hjælp, men da jeg åbnede munden for at gi' lyd fra mig, så stak “Sønnen” en vattampon i munden på mig så mine råb om hjælp blev kvalt til en mumlen.
Hvis der blandt læserne findes, nogle der kan huske lægen fra “Ud at køre med de skøre” så lignede han en førsteklasses turnuskandidat i modsætning til “Den gamle mand og kanylen” som stak mig med en sprøjte (på størrelse med dem som man laver vaniljekranse med til jul) fyldt med noget der lignede beskidt opvaskevand. Det er det sidste jeg husker inden jeg forsvandt ned i en hvirvel af bedøvelse.
Personalet fortalte så at de fandt mig siddende i bilen udenfor, stadig under indflydelse af den stærke cocktail som jeg havde fået sprøjtet ind i mig. De fik så bakset mig ind i seng, hvor jeg så sov, til jeg vågnede her til morgen.
Meget underlig oplevelse for at sige det mildt, og hvis den havde været sand så havde jeg nok pakket mine kufferter og kørt direkte til lufthavnen og fløjet hjem.
Nej den sande historie er, at jeg i dag har været hos tandlægen, på Palm Beach Hospital, for at få en tandrensning. Tandlægen, en mand af Afrikansk oprindelse, hedder Charles og han bød mig velkommen i et kontor med en behagelig temperatur. Efter en kort samtale, hvor jeg svarede på hans spørgsmål om mit tidligere “tandliv”, bad han mig om at sætte mig i en tiptop moderne tandlægestol, her blev jeg så “liggende” med musik i baggrunden, mens han iførte sig gummihandsker og mundbind. Det er måske lidt i overkanten, men OK hvis det er standarden så …
Mine knækkede kindtænderne er rigtige nok og efter 45 minutters rensning - helt uden smerter eller ubehag af nogen art - så fortalte han mig at det ikke ville holde, hvis han satte en ny plombe i de knækkede tænder. At det nok var enten ikke at gøre noget og så vente på at de skulle rives ud, eller få lavet porcelæns kroner. Jeg frygtede det værste da jeg spurgte ham om prisen på det. 10.000,00 Ksh. (små 700 kr.) alt inklusive pr. krone.
Jeg har som sagt ikke prøvet andet en udskiftning af plomber og rensning, men jeg har da hørt at det er sindssygt dyrt at få det lavet i Danmark.
Jeg kan (ud fra denne ene behandling) kun anbefale at få sine tænder lavet her, altså hvis vi taler priser i Danmark på 10.000,00 kr. og opefter, ja så er rejsen og ferien jo betalt på den besparelse man får på behandlingen.
Nå nok om tænder nu vil jeg slutte for denne gang, i næste uge så vil jeg skrive om mine hæmorider.
Husk nu ikke at glemme…. Smil til en fremmed, måske får du et smil tilbage.
Kærlig hilsen.
Robert.
p.s. Tak for de fine kommentarer både på “bloggen” og andre steder i Cyberspace. Jeg er meget glad for al respons (hvis det skulle have forbigået den opmærksomme læser - ha ha)
5 kommentarer:
Du har da lige givet mig endnu en god grund til at besøge Kenya:o)
Jeg tilhører også den sjældne race, som IKKE lider af tandlægeskræk. Og det til trods for, at jeg allerede som 12 årig stiftede bekendtskab med den helt store tur i stolen, da jeg havde brækket en fortand.
Godt nok var jeg ikke bange for tandlægen, men jeg var panisk rædselsslagen for bedøvelser, så jeg fik boret ud til en stifttand UDEN bedøvelse!
Og skrækken for bedøvelser, har holdt sig gennem årene. I dag er den dog mest bundet til den ubehagelige fornemmelse af, at man ikke er herre over sin egen mund og sit spyt i flere timer efter tandlægebesøget - så jeg vælger stadig bedøvelsen fra, medmindre tandlægen insisterer.
Den antikvariske tandlægeklinik, har jeg faktisk oplevet i virkligheden - blot i en lidt højere standard.
Engang i slut-firserne skulle jeg have skiftet stift-fortanden, og min daværende kæreste foreslog, at vi tog ind til hans forældres tandlæge. Hun havde nemlig et særdeles attraktivt betalingssystem: Man betalte efter, hvor meget man havde råd til. Og da vi i de år ikke havde en klejne (begynd aldrig at sætte en gammel murermestervilla i stand!), så var det et vægtigt argument.
Vi troppede altså op på Sønder Fasanvej, hvor klinikken lå i stueetagen i en beboelsesejendom. Og hvilken klinik: I venteværelse og gangarealer hang venitianske glaslysekroner (af den slags til 60-120.000 kr pr stk) og møblerne var alle antikviteter.
Det samme gjorde sig gældende i selve klinikken - det antikke look altså. Godt nok skulle boret ikke trampes igang, men det var nummeret lige efter - og dermed ikke vand i boret. Næh, det vandpjask brød vores tandlæge sig ikke om.
Var klinikken et åsyn, så var tandlægen det ikke mindre: 82 år gammel og knaldende rødhåret. Født med penge, gift til flere, men elskede sit job, så hun arbejdede stadig hver formiddag.
Hvad hun talte med min kæreste om, når han sad i stolen, husker jeg ikke - men når det var min tur, fortalte hun om modeopvisninger og fester, hun havde været til - og om den sidste nye erobring, som desværre var alt for ung, han var kun 75 år:o)
En dag inviterede hun os op i privaten, som lå oven over klinikken - jeg skulle lige se den sidste nye kjole, hun havde fået. Her stod Steinway flyglet flankeret af skabe med Flora Danica - og det blev brugt.
Men al pragten og de dyre ting var ikke det bedste - det var oplevelsen af et menneske, der var helt nede på jorden, som elskede livet og sine medmennesker - og som ikke lå under for de gængse normer for, hvordan man skulle være og se ud, når man var kommet op i aldren.
Og jeg har været heldig at kende flere af den type stærke kvinder - og sjovt nok har de fleste været rødhårede:o) Hmmm, måske skulle jeg skifte tilbage til den hårfarve!?
Kh
P.
Tak for grinet ;o) :o) ..du kan bare dét der med at fortælle underholdende!
Selv for mig, der gik til tandlæge hver 14. dag i 9 år i træk, samt havde klippekort til tandlæge(høj)skolen, var det en sjov fortælling
(fik dog lidt klamme hænder, da jeg nåede til at dine hænder blev låst fast :o))
Jeg tror jeg springer næste uges blog over... :oS
Knus,
Henry
I øvrigt ret almindeligt, også i DK, med handsker og maske idag.
Jeg har kun tandlægeskræk .... for regningen !!
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke om næste "nr af Robert i Kenya", men hvis enden er god, så er alting vel godt :)
PS Tak for din hilsen du sendte sammen med frimærker til Regitze
Hej min kære bror, jeg tror nok jeg kan slå rekorden, med at komme hurtigt ud af stolen. Når jeg er til tandlæge tager det højest 10 min. fra jeg sidder i stolen til jeg står på gaden, det med "mor, mor, han borede slet ikke" det må ligge til familien, for jeg har kun haft et lille hul i min ene kindtand på 33 år og mine visdomstænder sidder stadig som de sidder, som de sad da de blev sat (for de indforståede)ved bare ikke rigtigt om det er det rette ord "visdomstand", hvem har dog fundet på det ?? jeg er ikke sikker på det holder. Hvad med at forslå far en tur til tandlægen når de nu er og besøge dig? så kunne der måske blive råd til en tur mere ned til dig. Tak for din lille skrækhistorie som, når du skriver det lyder så rigtigt at man fik helt ondt af dig. Glæder mig til næste blok og måske når jeg at blive den første til at skrive en kommentar. knus fra swester
Send en kommentar