mandag den 9. marts 2009

Her er ikke sket en skid. Vi daser i pølen, læser bøger, spiller kort, Louise er en haj til femhundrede, spiser, sover, ser film når vi har spist aftensmad, soler os om formiddagen, før solen når zenit. Tager matatu’en til supermarkedet, spiser is og drikker kaffe på Ainello‘s Snackbar, får en Tusker og en Sprite på Ushago. John og Louise prutter med de lokale, Louise vinder. Vi går morgentur på stranden når solen står op, John og Louise er bedre til det end jeg er, jeg har det bedst i min seng om morgenen, hvilket ikke kommer som en overraskelse for dem der kender mig. John får massage og Louise nylakerede negle, John bliver klippet både af en frisør og (kortere) af mig.
Hvad skal der ske, ikke en skid. John skal have ordnet sine fødder og have en gang massage, Louise skal have sine tånegle lakeret, flettet sit hår, african style, en masse små fletninger med perler samt have nogle henna tatoveringer. Torsdag skal John og Louise så hjem til Bornholm og Lene, det bliver nok en god tur hjem.
Så er jeg alene igen. Slut, prut, finale og husk nu, ikke at glemme at give en du elsker, et kæmpe kram.
Kærlig hilsen
Robert

Ingen kommentarer: