Rettelse, nu med kildeangivelse.

Jeg må lige komme med en rettelse til mine visdomsord fra sidst.
Det er ikke mine, og jeg har lovet min far, at angive kilde, så det er hermed gjort.
Som min far sagde på en skiferie i 1948 på Norefjeld i Norge, hvor der tilfældigvis ikke var nogen sne. Citat - Du kan ikke forhindre sorgens fugle I at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem I at bygge rede I dit hår. - citat slut.
Så skulle den ged vist været barberet, og jeg skal fremover huske at kildeangive, hvis det er mig muligt, nogen gange tror jeg sgu det er mig selv der har fundet på det..
Så er det blevet søndag aften, og der er faldet ro på ugen, om få timer begynder en ny. Hvor mange af Jer derhjemme glæder Jer til mandag morgen, nej vel det tænkte jeg nok, men det er jo blot en ny mulighed for at gøre en forskel, her I denne så vidunderlige verden, altså hvis vi ser bort fra, krig I mellemøsten, hungersnød I Afrika og hvad der ellers lige er på menú’en for tiden. Nå, livet er ikke for de knækkede.
Lige her hvor jeg befinder mig er der ikke sket det helt store, bortset fra en kamel, som normalt rider med turister på stranden, havde revet sig løs fra sin fortøjring I løbet af natten. Den besluttede sig så for at spise lidt græs i rabaten, det vidste sig at være en rigtig dårlig ide, idet en “Musungo”- hvid mand - havde besluttet at køre hjem. I en kæffert ( jeg må tilstå, at jeg har den historie fra anden hånd), hvorom alting er, så mødtes de midt på vejen, i for kamelen et skæbnesvangert møde. Den brækkede højre forben og måtte aflives, dog først efter den havde forsøgt at flygte på tre ben. Slagtningen foregik I vejsiden, og da jeg kørte forbi på vej til supermarkedet ved 10 tiden, var uddelingen af kød og ben begyndt, der var en kødrand af mennesker (undskyld sammenligningen) som ventede på at få et stykke kamel med hjem i kødgryden - og det skulle eftersigende smage udmærket, knap så kraftigt som ged , men lidt derhenad. Da jeg et par timer senere var på vej hjem, var der ikke meget tilbage af det døde dyr. Og nu et par dage efter er der ingen beviser tilbage overhovedet, alt er væk, Myrer og fluer og andre insekter tager de sidste rester. Ja sådan fungere det hernede, jeg tror ikke dyrlægen var forbi, for lige at checke om kamelen var i god foderstand. Men som nogen siger -
“ Hvis det ikke slår dig ihjel, så bliver’ du stærkere”, og så dør du ikke af dét.
Jeg må være inde i en periode hvor visdommen blot ( jeg lærte af min gamle klasselærer, Ære være hans minde, at man ikke måtte bruge ordet bare, medmindre man omtalte nøgne kvinder) flyder ud af mine fingre og ned i tastaturen på min P.C.
I går mens jeg sad på terrassen, kom Geoffrey forbi og han spurgte om det var mig der havde lagt en lort på gulvet i gangen. Det måtte jeg på det kraftigste understrege at det ikke var, men han var fast i kødet, det måtte være mig, for døren havde været lukket sagde han, ok jeg måtte medgiv ham at der ikke havde været andre, siden Miriam havde gjort rent. Han trak mig så ind fra terrassen og viste mig afføringen, en nydelig lille lort, med lidt tis. Jeg kan bevise at det ikke er mig sagde jeg, og trak bukserne ned, tømte ryggen og sagde stolt “ Se det er en lort, sådan ser den ud i Danmark". Han var meget imponeret, sagde tak og begyndte at gøre rent.
Det viste sig så senere, at det var en abe som var kommet ned fra 1’ste sal ,som havde besørget på gulvet, Det tror vi da i det mindste, for den kom igen i går, dog fik vi jaget den væk inden den skid på gulvet. Ja, sådan er livet - lort og lagkage, måske trusser med grus (det er en lille privat ting, som vi er nogle der husker).
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg kommer ud af alt det her med død, lort og ødelæggelse. Jeg prøver sådan her.
Selvfølgelig smed jeg ikke bukserne og tømte ryggen, det ligger mig dog så fjernt. Tak for nu og god uge.
Robert.