"Pensionister på tur" Kapitel 2

Til dem som savner mine sure opstød, fortvivl ikke. Jeg er ikke blevet mild med tiden, men mine skriverier om besøget af “Pensionister på tur” suger kræfterne ud af mig (:-0).

Jeg skal nok vende tilbage til mit “gamle ego” og ryste lidt op i bolledejen, når jeg igen ligger og filosoferer i “pølen”. Indtil da, så husk! Glem ikke at være mod andre, som du gerne vil have at De skal være mod dig.

Kort sagt “Kys hinanden lige midt på truten og sig! “Jeg elsker dig“, til den du elsker.

Kærlig hilsen

Robert.

p.s. Nedenfor kommer endnu et kapitel af “Pensionister på tur”. Jeg håber at det kan være en inspiration til andre “Unge, Ældre, Gamle” om at komme ud og opleve verden…….

Efter nogle hårde dage med kørsel på meget hullede veje (hvilket var hårdt for “gammel Gerlings røv) stod søndagen i afslapningens tegn. Alle fik en omgang massage af Mary, noget de ømme muskler havde godt af.

Så skulle far og jeg hente Fred tidligt mandag morgen i Ukunda. Vi stod op klokken “meget tidligt”, hentede Fred klokken seks og kørte til Mombasa.

Da vi nåede færgen og var en plads fra at kunne købe billet, gik “Rusty” i “strejke mode“. Han gik i stå og nægtede at starte, hvilket afstedkom en hornkoncert fra de utålmodige bilister som var fanget bagved. Vi fik dog ved fælles hjælp skubbet de over to tons væk fra køen, så de blev fri plads til “Hornekvilibristerne” og koncerten stoppede da også med det samme. Det viste sig at “Rusty” havde drukket vel rigeligt af kølervæsken. Så efter en ti minutters afkøling, så drak han 5 liter kildevand (almindeligt vand er ikke godt nok til ham), som tak startede han med at spinde som en kat, og vi kunne køre ombord.

Vi fandt et lokalt sted og fik noget morgenmad, efter den kørte vi til mekanikeren. Her blev det så besluttet at “Rusty” skulle ha’ en ny køler og en ny ventilator, en ny bremsevæske beholder og nogle nye lejer til forhjuls trækket (for de kyndige mekanikere blandt mine læsere så har jeg sikkert ikke skrevet det rigtige, men hvad ved bønder om agurkesalat!). Mens mekanikeren begyndte at skille bilen ad, så kørte vi til “Kawsar Autopart” og købte ind. Det tager en rum tid, først skal delene findes på computeren, så fysisk på lageret, så skal det hele køres ind på computeren, så skal der betales og så skal vi tilbage til mekanikeren med det hele.

Vi havde så fået en køler til en Toyota Prado, så tilbage igen for at bytte den, samtidig så var der lige dukket et par småting mere op som skulle købes. Omkring frokost så havde far og jeg tilbragt timerne i en tuktuk, ventende på dele til “Rusty” eller stået i brændende sol hos mekanikeren. Vi aftalte nu at jeg ville tage far med hen på en lokal bar, hvor vi kunne sidde i skyggen og drikke en sodavand, mens Fred blev tilbage og holdt øje med at mekanikeren gjorde det ordentligt.

Efter en lille times tid ringede Fred så, og sagde, at der lige manglede nogle flere småting, så vi tog en tuktuk hen og hentede Fred, kørte til reservedelslageret for 3 gang. Nu var det blevet frokost og der var lukket, så vi fik os en burger på en restaurant der hedder “Bella Vista”. tilbage efter frokost, købe det vi manglede - jeg havde ikke flere penge med, så jeg håbede ikke at mekanikeren havde fundet flere småting der skulle skiftes, jeg har snart en helt ny bil i reservedele -. Klokken var nu blevet fire om eftermiddagen, og bilen skulle “blot” samles. Jeg tog far med hen på den lokale “stammer”, hvor vi fik os et par Fanta med solbærsmag. Da klokken nærmede sig seks, og det begyndte at skumre, gik vi tilbage til mekanikeren i håbet om at vi kunne køre hjem inden længe. Nej sådan skulle det ikke gå, vi kørte fra mekanikeren klokken kvart i syv. Vi tilbragte de næste to timer i kø til færgen, var hjemme i Diani klokken kvart i ti, hvor mor og Musse modtog os med åbne arme, vi fik sen aftensmad og efter 18 timer i vågen tilstand gik far ud som et lys, da han lagde hovedet på puden, jeg må indrømme jeg sov nu også godt den nat.

Efter en lille uge her på “Farmen”, så er tempoet kommet ned på “minimal“. Dagene går med at spise, spille hjerterfri, spise, drikke vand, sole om formiddagen, køre en tur i omegnen, gå tur på stranden, handle, sidde på bar og spise italiensk is og drikke cappotino, besøge hospitalet og få skiftet Musses forbinding. Sidste gang fik hun ingen forbinding på, så nu skal Musse ha’ frisk luft under vingerne.

Vi er i gang med at booke to nætter, en i Shimba Hill og en i Mwalunganje, vi får en pris på mandag. Vi håber så at ”Rusty” vil køre os på denne safari, hvor vi kan se sabelantiloper og elefanter som de mest iøjefaldende dyr. Vi skal sove en nat på et hotel som er bygget i trætoppene og en nat i en ”primitiv” teltlejr, mens vi studerer elefanterne på 10-15 meters afstand, her er der lyde fra Afrika om natten, så vi må se om vi overhovedet får nogen søvn. Denne lejr er meget mindre end den sidste teltlejr vi boede i, i Amboseli, her er der ikke mere end 20 telte, i Amboseli var der over 60.

Nu er der næsten gået halvdelen af tiden med besøg af ”Pensionisterne på tur”, i morgen er der massage, og næste uge skal vi på safari igen, så må vi se hvad de næste 2 uger bringer. Det kan I læse om næste gang jeg skriver et kapitel om ”Pensionister på tur”.

Kærlig hilsen til alle fra Musse, Aase og Ib.

p.s. Skribenten sender også en kærlig hilsen til alle og takker samtidig for de pæne ord der er kommet retur fra familie og venner. Robert.