Hønen eller Ægget....... Drøm/mareridt

Så skal Danmark til VM 2010 i Sydafrika - Tillykke med det, var vist også på tide.

Ikke at jeg er specielt glad for det - jeg er bange for at det stjæler folk væk fra mine “Hytter”. Nå, skulle der komme en eller anden forbi, så lover jeg at “Gevalia’en” er klar.

Siden sidst er der ikke sket det store, jeg har været i Mombasa et par gange, for at få ordnet nogle småting på “Rusty”, uanset hvad der skal laves, så ser det ud til at tage en hel dag. Et værksteds besøg ser nogenlunde sådan her ud.

Jeg afleverer “Rusty” ved 9-tiden og fortæller hvad jeg gerne vil have lavet, samt hvad jeg tror der skal laves. Så skiller de det ad, som skal laves og det som jeg tror skal laves. Det tager gerne 2-3 timer, så får jeg en seddel på hvad jeg skal købe hos det lokale “spareparts center”, 10-15 minutter væk i en tuktuk. Det er så ikke altid de har det på lager, så skal jeg ud og lede hos andre “spareparts” forhandlere, det kan ende med at jeg må i “genbrugs” butikker, finder jeg det som skal bruges, er det en tuktuk tilbage til “værkstedet” (som er en plads mellem to gamle dæk der er gravet halvt ned i jorden, foran et lille værksted - nej et skur til opbevarelse af deres værktøj) - får jeg ikke fat i alt inden klokken 12.30. Så må jeg vente til 13.30. Alle forretninger lukker en time for frokost.

Så må jeg spise et godt måltid på den lokale, for at få tiden til at gå inden jeg starter efterforskningen igen. Jeg kender snart Mombasa som min egen lomme, og det er vel en god ting, hvis der skulle komme nogen forbi som godt vil se den.

Efter at have travet området tyndt for smådele, er det tilbage til “værkstedet”, nu er klokken ved at være halv tre og det tager dem nok nogle timer at lave og samle “Rusty” igen, så hen på den lokale for en kop “kaffe” det er ikke den gode bønne, det er sort og varmt - det er det.

En god ting er at reservedele og arbejdsløn ikke er så dyre her, et eksempel. Jeg skulle ha’ skiftet 6 sikkerhedsseler - af hoftetypen - på bagsæderne, det kostede med isætning små 400 kroner. Det syntes jeg er en ok pris.

Når jeg så har betalt, så er det hjemad i myldretrafikken, det går ikke så hurtigt for at sige det mildt, køen ved færgen er som regel også l a n g så jeg er gerne tilbage i “villaen” efter mørkets frembrud - omkring 7-8 tiden - så er jeg sgu træt.

En dag jeg var taget til “byen” for at handle - det lokale supermarked - så jeg havde allieret mig med Paul, for der skulle handles IND, så det var rart med en mand til at skubbe vognen - altså ikke “Rusty” han kører som en drøm, men indkøbsvognen. - Det er først da jeg er kommet indenfor, at jeg bemærker at de har flyttet om på varerne, jeg befinder mig pludselig i en gang med tandpasta, jeg mener tandpasta fra gulv til loft, Colgate - Macs - Sensodine, for ikke at glemme de lokale mærker.

I øvrigt så lavede Colgate, en gang hullet i tuben 10% større - og da vi er “vane dyr” så trykkede vi på tuben som vi plejede, med det resultat at Colgate solgte 10% mere tandpasta. På årsbasis mange millioner af kroner i “kunstig” meromsætning, smart!, men desværre så blev det opdaget

Måden at få en større markedsandel på nu, er blot at sende et nyt produkt, altså tandpasta - ikke (kun) pasta, på markedet, gerne med en smag af noget helt nyt, som er endnu mere effektivt mod huller (ja det tager nok flere århundrede inden vi når 100% beskyttelse mod huller, der skal jo gerne være plads til forbedring).

Som et lille indspark, så er det jo ikke noget som bekymrer “Sæbe” industrien eller barberblads industrien. Jeg mener, siden jeg var barn har “Valo” vasket fuldstændigt rent, og sulfosæber til opvask har gjort glas og tallerkner 100% rene. Taps til opvaskemaskinen var i starten 1 lags (som i parentes vaskede dit porcelæn 100 % rent) sidst jeg brugte taps, så var der 3 lag plus en kugle, så nu vasker det også 100% rent.

Et barberblad var nok til at rage skægget 100% væk, da jeg startede med at rage kinderne fri for dun i midten af tresserne, nu skal der 5 blade med strøm, til for at klare det. Jeg bruger selv en Gillette - the best a man can get - med strøm, og det virker sgu.

Nå, tilbage til indkøbsturen, efter en ti minutters tid hvor jeg prøvede at beslutte mig for hvilken smag jeg skulle vælge, det blev den sædvanlige - mig skal de ikke få på den ide, med at nyt er bedre……

Rundt om hjørnet, hvor der tidligere var dåse tomater, var der nu kommet bleer, ikke som da jeg var barn, gudskelov så er der da sket en udvikling på ble siden, nu kan man få bleer til alle aldre (til voksne har jeg hørt at de hedder Tena), alle køn, alle mængder af "bimmelim og bummelum", til dem der ligger stille, dem der kravler, dem der går og dem som løber. Man kan få dem i små pakker, større pakker, store poser og gigantiske poser (man kan sikkert også købe dem på paller, hvis man har været heldig at få firlinger, eller er ligeglad med om ungen passer 100% til målgruppen).

Jeg vågnede op med et sæt, svedig og bange, og forstod min indkøbstur var et mareridt.

Det har dog fået mig til at tænke over om vi bliver lykkeligere mennesker fordi vil kan vælge mellem tusind forskellige ting når vi handler dagligvarer. Jeg da godt klar over at vi ikke har tid til at vaske stof bleer, og at fremskridtet har gjort hverdag og fest nemmere, men når jeg tænker på de ufattelig mange milliarder der bruges af fabrikanter og dagligvarebutikker verden over på reklame, varelager, fremstilling og sidst, men ikke mindst spild af varer der udløber eller ikke kan sælges, så må jeg mig forbarme.

Med vilje har jeg f.eks. ikke taget bilindustrien med, men tænk hvad det koster at komme med en ny model hvert andet år.

Mobiltelefoner, Digitalkameraer, Pc’er, osv., er det virkelig nødvendigt, at der er så mange modeller at vælge imellem - Ja det er det da, du kan da se at folk køber det! Okay - laves alt det “overflødige lort” (nu sætter jeg det på spidsen) fordi folk køber det eller køber folk det fordi det laves. Eller sagt på en anden måde! Hvad kom først - hønen eller ægget.

Der er klimatopmøde i København til december, med deraf mange mennesker i byen, for ikke at alle de fly, som bringer dem til København, skal bidrage til opvarmningen af jorden, så køber København CO2 kvoter af Bangla Desh.

Jeg fatter ikke en skid.

Vi køber CO2 kvoter af de fattige lande, så vi kan blive ved med at forurene som altid, og holde den 3 verden i ave?

Skulle der blandt mine oplyste læsere være nogen som kan forklare mig, hvordan dette køb/salg hænger sammen, så vil jeg være ualmindelig glad for at få en forklaring.

Uden at denne klumme skal blive mere langhåret, end nødvendigt, så mener jeg at vi må skrue lidt ned for fremskridtets fornyelse af de føromtalte ting - selvfølgelig skal der stadig forskes i sygdomme og lignede ting, men jeg mener ikke der er brug for 25 forskellige tandpastaer, eller 100 forskellige mobiltelefoner (og det er lavt sat) som kan stort set det samme. Nyt og forbedret “udstyr” skal selvfølgelig ikke bremses, men så snakker vi altså ikke en ny frontspoiler eller en kameramobil med lidt flere pixel, nej så snakker vi en bilmodel der kan køre 50 km på en liter sigtet urin (var lige ved at skrive majsolie, men det er jo den dårligste ide i nyere tid, at dem der dyrker majs - især i USA, sælger deres afgrøde på forhånd til brandstof, fordi så er der ikke noget tilbage til at spise, for de fattige, som for en stor dels vedkomne har majsmel som en fast del(nogen her i Kenya som den eneste del) af deres kost).

Eller en mobiltelefon med video og indbygget halogenspot, som man kan lave sin egen håndholdte “Dogme Film” Selvfølgelig uden at produkterne bliver væsentlig dyrere end de er i dag.

Jeg kunne komme med mange flere eksempler, men jeg tror at min pointe er forholds klar.

Jeg vil slutte med at fortælle at der nu kun er 20 dage til jeg skal hente min mor og far, samt min faster i Nairobi, Så skal de se Storbyen - Karen Blixens museum - Giraf Centret - Nairobi Nationalparks afdeling for “hjem og forældreløse” dyrebørn. Inden vi drager af på safari i Amboseli og Tzavo West, i alt 5 nætter (to af dem i telt) inden vi ankommer til Diani Beach.

Her skal der så slappes af, spilles kort, læses bøger, drikkes kaffe (den gode bønne) samt måske et par nætter mere i telt i Mwaluganje elefant sanctuary, som kun ligger en times kørsel herfra. Nå - det må I læse om senere, nu er der kun tilbage at skrive det sædvanlige.

Husk nu ikke at glemme. Kram, kys dem du elsker, og smil til alle andre……

En hver forandring til det bedre, starter med en indånding,

Enhver forandring til det værre, slutter med et suk og en udånding.

Kærlig hilsen

Robert