Tosidet provokation.

Hvorfor er der ikke nok til alle? Hvorfor skal det gå ud over mig? Hvorfor er der altid to sider, til alle problemer? Kan det, at arbejde 12 minutter mere om dagen, virkelig redde verden som jeg kender den, eller skal jeg tro på blå stue i stedet, og gå ned i velstand, frygte at blive fyret fra mit arbejde(hvis jeg har et), hvem kan jeg tro på. Begge sider kører det store skyts i stilling, spindoktorerne spinder som vellystne katte, jeg står tilbage med skægget i postkassen og er ikke blevet en skid klogere.

Lavtløns job er snart en saga blot, de forsvinder ud af landet hurtigere end der kan staves til arbejdsløs, jobs der aldrig kommer tilbage. Så den del af befolkningen som ikke er velsignet med en høj uddannelse, kigger lige nu, ud af vejen til vedvarende kontanthjælp eller et andet “hjælp dig selv, for det er der ikke andre der gør” liv. Den offentlige sektor, vil måske også kigge i den retning. Sjovt som man i fremtiden skal blive betjent i “Netto” (eller en anden lavpriskæde) af oversygeplejersker, narkoselæger, eller andet godtfolk fra den offentlige sektor. For, sygehusvæsen, det bliver der sgu ikke råd til. Det går ned af bakke for Danmark, denne gang ikke på førsteklasse, men på turistklasse.

Så skynd dig at sælge alt det, du skal undvære i fremtiden, mens der stadig er nogle som har råd til at købe det. For når alle er uden job - enten fordi de er underkvalificeret eller overkvalificeret til de få jobs, der vil være tilbage når alt andet er flyttet til Kina - så er der ikke nogen til at købe alle de brugte “forbrugsgoder” som vil oversvømme markedet.

Jeg ser en flygtningestrøm ud af Danmark, de kloge vil formodentlig ikke blive tilbage for at forsørge de dumme, eller også er det en strøm af “Die Dumme Dänne” som flygter ud af landet, hjulpet godt på vej af manglen på omsorg og (for)mål med livet.

Danmark skal overleve som nation, på at være vidensbank for grøn energi (samt andre fremtidige ting, som kun danskere kan finde ud af) derfor er det jo godt at vi har den bedste folkeskole/privatskole i verden hvor 30 % af dem der kommer ud efter 10 års læring. ikke kan læse, skrive, regne. Et miljø helt uden disciplin, hvor lærerne og forældrene slås om, hvem der har ansvaret for, hvorfor det går som det går. Hvor landets folkevalgte laver nye systemer, inden de foregående har bevist deres værdi eller mangel på samme.

Hvor mange har ikke, år tilbage, haft en mening om dit eller dat, og så efter en årrække skiftet standpunkt, måske oven i købet slået en kolbøtte, for nu at forsvare den modsatte holdning. Eksemplerne er jo utallige. Helt til grin var det da historien om at nogle folkevalgte, som havde sendt deres små poder i privatskole, selv om de for år siden havde beskyldt forældre som gjorde det samme for at være usolidariske. Tænk at få revet sin fortid i næsen på den måde. Okay, måden disse folkevalgte taklede “historien” på virkede ikke helt gennemtænkt, men morsomt som sådanne historier hælder vand på modstandernes mølle.

Det bliver sjovt at følge slagsmålet mellem rød og blå stue, her fra sidelinjen. Ikke at problemerne ikke er alvorlige, for det er de da, men alt hvad den ene side finder på vil blive spundet til en historie hvor det gælder om at “finde fem fejl” i stedet for en konstruktiv debat om, hvordan Danmark finder sine ben at gå på i fremtiden. Hvor er opbakning om den “Danske model”, hvor der er plads til alle og hvor dem som har, tager sig af dem som ikke har. Hvor egoismen ikke har taget overhånd, hvor børn lærer at opføre sig ordentligt i skolen, samtidigt med at de lærer at læse, skrive og regne.

Hvor det at tænke på andre, før man tænker på sig selv bliver “comme il faut”. Hvor der spørges “Hvad kan jeg gøre for Danmark” og ikke “Hvad skal Danmark gøre for mig“. Hvor det at løfte i flok bliver det gængse, i stedet for “Jeg lægger mig sgu lige og får en morfar, mens de andre knokler“. Hvor nyhederne ikke kun er “Hvem der vandt X-factor, Robinson, Høvdingebold eller andre talentshows (hold kæft ,hvor jeg savner at se de udsendelser, red.), men hvor substansen af nyhederne er lig med verdens problemer.

For det er jo planetens overlevelse der er på spil, ikke kun Danmarks fremtid.

Denne svada af ord er kommet til min klumme fra mange sider, ikke at jeg er enig i det hele, der er jo altid to sider af en sag.

Lad mig slutte for denne gang med et ordsprog fra en af mine Kenyanske venner. Et ordsprog eller en læresætning som kort og præcist spidder livet.

When people hurt you - think of them as sandpaper. They rub and scratch you painfully, but eventually you end up smooth and polished. They end up worn out.

Lige inden jeg sender denne klumme videre til min blog, så lad mig indrømme at jeg er stolt af at være en tosidet dansker. Ja jeg ved, at det sikkert kommer som en overraskelse, men jeg er både sandpapir og det som bliver slebet. Som resten af verdens befolkning. Mit råd her på faldrebet er ”Indrøm, over for dig selv og over for andre, at du en gang imellem er et røvhul, men at du, som årene går, bliver glattere og glattere, ja, næsten knastfri”

Glem ikke at huske. ”At glæde andre er en større glæde end at glæde sig selv”, så kys, kram en du elsker.

Kærlig hilsen

Robert

p.s. ”Gud hvor er det dybt” eller ” Sikke dog en gang mundlort”. Husk der er to sider……