norkel tur i glasbunds båd, samt et ikke defineret antal kopper af den “gode bønne”.
Rigtig gode uger hvor vi fik gået tilbage af “memory lane” - Hanne og Jan er gamle venner, helt tilbage fra skoletiden. Hanne er “gammel” skolekammerat og det er Jan næsten også. De har 33 års bryllupsdag den 10 September, så stort tillykke til Jer - men nutiden fik da også en del opmærksomhed. Og ordsproget “Tiden går hurtigt i venners lag” er ikke helt ved siden af.
Sjovt som den menneskelige hjerne virker (i hvert fald min). Små glimt og anekdoter fra gamle dage, får andre ting til at springe frem, tilmed i farver.
Ja - barndommen og ungdommen er en kalajdaskopisk skattekiste af gode minder, det gælder blot om at finde vejen.
Hanne og Jans safari gik som en sådan som regel går, en masse støv, blå mærker på hofterne (Hanne), blå ribben (Robert) af at stå op og spejde i hullerne i taget. Jan klarede frisag, men han har også erfaring fra den gang han var LMG skytte på en PMV. Vi så ikke næsehornet, hverken det hvide eller det sorte, men resten af “The Big Five” fik vi set flere gange. Antiloper, gazeller, hjorte af forskellig art samt en masse forskellige fugle. Så jeg er sikker på at De fik fuld valuta for skillingerne.
At jeg ikke skriver helt ned i detaljen om denne safari, skyldes ikke at der ikke skete noget, vi var gudskelov forskånet for uheld, ja lige bortset fra at “Rusty” ikke ville starte, da vi skulle starte fra “gaten”, men “whats new”. Efter at nogle folk havde set på ham, rodet lidt i motorrummet, så besluttede han at samarbejde resten af turen, men mere at det bliver gentagelser af hvad jeg tidligere har skrevet om safarier. Hvilket jeg ikke tror kan holde den trofaste læserskare fast, så hvis vi ikke bliver overfaldet af vilde dyr eller mennesker, så bliver der ikke skrevet mere om safarier.
Og nu til noget helt andet.
Er verden blevet et bedre sted at leve?, nej det tror jeg ikke, det er nok mig som er blevet slap, med en rygrad som en våd borgmesterstang. Jeg har mistet grebet om “Den sure gamle mand”. Jeg kan ikke finde “musen” som tidligere har hjulpet mig med at skrive mine “sure opstød”. Så denne klumme er nok noget blodfattig og tam - undskyld til dem som gerne vil ha’ et par over nakken… En anden grund kan være, at der i år har været mange venner på besøg, og jeg har endnu nogle til gode, Laust i Oktober og Michael, Heidi, Dunte og Sjanne i
November, så hvem kan få sortsynet frem, når der “hele” tiden er gode venner omkring en.
Som det er mange bekendt, så kommer jeg hjem til jul, det glæder jeg mig naturligvis til, måske er det en af grundene til jeg er blevet “lidt” af en jubelidiot, med et positivt syn på livet (Okay jeg stopper her, inden der går violiner i den).
Til sidst skal I ikke snydes for “parolen” Glem nu ikke at huske, Kys en du elsker, lige midt på trutten.
Kærlig hilsen
Robert.
p.s. Jeg håber at se “dig”, når jeg kommer hjem på julebesøg.
