onsdag den 30. juni 2010

VM 2010 eller ...

VM 2010, tre uger med en stor pose blandede bolsjer. Bevares der har da været nogle (få) gode kampe, men min opfattelse er, at det har været en af de dårligste slutrunder i mands minde. Nu vil slutkampene forhåbentlig sparke denne slutrunde op i kategorien - Mindeværdig - Ja længe leve den enfoldige (godt nok brugt før, men jeg/vi skal jo være miljø beviste, og så er genbrug jo vejen frem).

Med min (manglende) viden om fodbold, så vil jeg holde mig fra at komme med dybdeborende analyser, blot konstatere at hvis man tager folk med til et VM, så må det være fordi de er gode nok Hvis dem som så starter på banen ikke levere, så må der nye boller på suppen. Det har været et generelt problem, ikke kun på “Danish Dynamite” som godt nok var blevet vådt.

Bagklogskabens lys er godt stærkere, det vidner de mange indlæg i netaviserne om. Nå, nu er fårene ved at være skilt fra bukkene, så selv om nogle af favoritterne (efter deres egen mening) faldt fra allerede i gruppespillet, så det nok forhånds favoritterne der spille finalen når den tid kommer.

Tilbage er det så blot at se om det har hjulpet (Syd) Afrika, til en bedre selvforståelse. Måske kommer der andre arrangementer til det “sorte kontinent”. Denne måned har fået afrikanerne i alle aldre og lande til at glemme hverdagen, hvis man skal tro medierne her!

Efter at være klinet fast på min stol foran “tossekassen” i tre uger, så skal den første “friforfodbolddag” bruges til lidt afslapning ved pølen. Lidt sol skal der vel også på kroppen, den er blevet lidt bleg og D- vitamin balancen skal op i normal igen.

Keld og Pernille kommer om små 14 dage, så dem henter jeg i Nairobi. Så kører vi gennem Ambroselli og Tzavo West på vejen ud til kysten. Det glæder jeg mig til, det bliver rart igen at tale lidt dansk.

Ellers så sker der ikke noget, som er værd at skrive hjem om, så skrivekrampe det bliver det ikke til denne gang.

Denne efterfølgende artikel har jeg taget/stjålet fra Ekstra Bladet, jeg håber ikke jeg har overtrådt nogle regler. Den maner til lidt eftertanke og er skrevet helt i min ånd, derfor syntes jeg også at du skulle læse den…

Tre døde i ulykken, pokkers også, men...
Livet er pissefarligt... men er det bedre at henslæbe tilværelsen under køkkenbordet
14:10 - 25. jun. 2010 | Mads Christensen, blærerøv.

VI HAR I Danmark en lang og stolt tradition for gradvist at indskrænke og begrænse enkeltindividets råderum. Bevægelsen i retning af det totale eksistens-forbud er godt i gang, og det kan være svært at se nogen god udvej. Problemet er nemlig, at det sker i den allerbedste mening.
Forleden væltede en traktor-vogn på vej gennem pladderet sydvest for det lille øsamfund Mandø. Passagererne var af ældre dato, og tre af dem døde i ulykken, pokkers også.
Som retskaffent samfund må vi forsøge at lære noget af balladen, sørge for, at det ikke sker igen. Den oplagte løsning er at forbyde traktorvognen. Sådan! Der er udvist politisk handlekraft, ordensmagten har talt, og dødsstatistikken for Mandø er stedt til evig hvile.

HER DEN ANDEN dag cyklede en ung pige lige ud foran toget, pokkers også! Cyklisten, der per definition er den bløde trafikant i et trafikalt rendezvous af den art, betalte prisen: død!
Undersøgelser på åstedet viste, at hun havde hørt musik i sine høretelefoner, og at det nok var derfor, hun hverken havde set, hørt eller ænset det frembrusende tog. Hvad kan vi så lære af det, spørger vi straks som samfund, hvad kan vi gøre for at sikre, det ikke sker igen?
Forbud mod at musikcykle er det oplagte svar på det store spørgsmål, og de seneste dages avis- og radio-reportager om emnet har da også vist, at helt op imod en tredjedel af de grimme færdselsuheld ikke skyldes farten, hvilket vi ellers i årevis er blevet tudet ørerne fulde med, men... you guessed it: musik! Musikken i trafikken er åbenbart den store synder, og det kan da kun gå for langsomt med at få det forbudt.

NEDE I MINE ungers børnehave må de mandlige pædagoger ikke blande sig i børnenes tisse-situationer, og har en af de helt små brug for tørre underbukser, snupper en kvindelig pædagog selvfølgelig den tjans.
Vores frygt for pædofil-svin i institutionerne har ført til strammere regler i omgangen med børn i bar røv, og i den sammenhæng vil vi hellere hæmme tusinde uskyldige end begunstige én skiderik.
Når de samme unger er hjemme hos os for at fejre fødselsdag, skal samtlige forældre ved underskrift give tilladelse til, at vi kan fotografere festlighederne. Frygten for at fotos af børn kunne havne på Internettet i forkert sammenhæng, hindrer os i at lave et sjovt gruppebillede til opslagstavlen.
Frygten overvinder endnu en gang fornuften. I skolen er det svært med svømning og gymnastik. Drenge og piger sammen, letpåklædte og så en voksen pædagog... måske med et kamera i tasken... Det er jo en veritabel accident waiting to happen, vi må hellere forbyde svømning... for en sikkerheds skyld.

JEG SØRGER MED dem, der mistede deres bedsteforældre ved Mandø, og med den stakkels familie til den musikelskende pige, men forbud mod traktorkørsel, musik og cykler er ikke løsningen.
Vi ender med at pakke vores børn ind i burka og kyskhedsbælte. Frygten for overgreb tvinger os ud i det ultimative overgreb, nemlig livs- og eksistens-forbuddet. Vi gør det i den bedste mening, men det bliver skaden ikke mindre af.
Livet er pissefarligt, man kan i yderste instans dø af det, men er det bedre at henslæbe tilværelsen under køkkenbordet med cykelhjelm på, pakket ind i vat, i et land, hvor alt er forbudt?


Kilde: http://ekstrabladet.dk/nationen/article1368598.ece?utm_source=tiny&utm_campaign=tiny#ixzz0sKbfMqzy

Kommentarer til denne artikel vil blive lagt ud på min blog, så fat “pennen” og gi’ dit besyv med.

Til slut så ønsker jeg Jer alle en fortsat god sommer, hvor i verden I så tilbringer den.

Du må selvfølgelig ikke glemme at huske at være god mod din “nabo”. Så kram, knuz, kys dem du elsker, det kan være for sent hvis du venter……….

Kærlig hilsen

Robert.