"Mit liv som hundeejer" eller "so far so good"

Der er sket en hel del siden sidst. Jeg er flyttet til et andet sted, ikke så langt væk 5 -10 minutter i bil, en halv time på gåben. Nu bor jeg på første sal i et nybygget hus, stor overdækket terrasse, køkken i forbindelse med stue, wc med bruser og to soveværelser. Rigelig med plads også hvis der skulle komme gæster.

Det med at der er plads til gæster, det skulle komme hurtigere end jeg havde forudset. Jeg kom hjem efter at ha’ været ude at handle, da jeg opdagede at der var gået hul på en pose med havregryn, der var faldet lidt ned på gulvet, okay hjernen arbejdede ikke helt på fuld styrke, så jeg tænkte ikke mere over det - måske var ser allerede hul på posen da jeg satte den op på hylden, eller hvad ved jeg - så stor var min forbavselse, da jeg lidt senere sad og ”arbejdede” på min computer og jeg ud af øjenkrogen så en bevægelse oven på ”taget” af mit toilet. Der sad sgu en abe og prøvede at få hul på en kaffepose - det viser sig at den kan kravle op af faldstammen som sidder uden på huset, presse sig ind under taget og stjæle alt der luget af mad - nå da jeg råbte og smed en bog efter den så løb den naturligvis væk. Jeg fandt min slangebøsse, gik ned i haven og fik fat i noget ”ammunition” i form af sten i forskellige størrelse. Så nu var jeg klar til ”kamp”. Aben - samme slags som også huserer i min ”gamle” bolig - kom selvfølgelig ikke tilbage, før jeg forlod boligen for at gå ud for at få noget aftensmad. Jeg forlod med vilje ikke før det begyndte at mørkne, fordi så sidder aben et sted og sover, ”goddag min bare røv”, den sad sgu og holdt øje med hvornår jeg gik, så den nåede da lige at prøve at stjæle/æde mine havregryn og min müsli, jeg havde dog lagt dem i plasticbokse med låg og så klog var den trods alt ikke at den kunne få låget af. Den har ikke været her i nogle dage så måske er den ikke så interesseret mere, ja lidt naiv har man vel lov til at være.

Jeg har fået hund, en (tror jeg nok) 5-6 måneder gammel "Afrikansk gadekryds", en hanhund, den er på størrelse med "Kvik" fra "Matador", men der bliver lidt større når den er fuldvoksen.

Jeg var på vej hjem fra Mombasa, da jeg blev ringet op af Daniel (en af de Kenyanere jeg har kendt længst) og han fortalte at han havde skaffet mig en hund, så jeg måtte jo købe lidt mad, et par skåle til vand og mad, et hunde halsbånd og ikke mindst et par poser "godbidder". Det viste sig så, da jeg kom hjem, at det var en meget sky hund, som ikke lod sig fange ind, så den fik lov til at blive hos min nabo, i en stor have (ca. tre fodboldbaner) og blive lidt kendt med omgivelserne.
Næste dag kom en af de ansatte så med "dyret" som jeg har døbt "Jumaa" med tryk på sidste stavelse (det betyder fredag på swahili, jeg fik den på en fredag, så den lå lige til højrebenet). Jeg satte så mad og vand frem til den på terrassen nede i stueplan, den sov så et par timer og uden at røre hverken mad eller vand besluttede den så at lege "Houdini", den gravede sig ud under porten ind til min have.
Okay tænkte jeg måske skal den bindes indtil den har lært mig at kende, så da den blev afleveret til mig igen, efter et par dage på fri fod, så fik den en kæde om halsen og blev fastgjort til et bordben. Det var ikke en holdbar løsning, den blev ved med at vikle sig ind så kæden blev kortere og kortere. Jeg bestilte ikke andet en at redde den fra "Kluddermor", så efter en dag så tog jeg kæden af og lukkede "gadedøren" ud til haven i stedet. Det bevirkede jo så at den ikke kunne gå på "toilettet", så hver 2 time gik vi tur i haven og den var flink til at gøre sine hundeting i haven, MEN jeg har da taget min del af lort i forskellig viskositet og tørret pis op.
Nu efter en uge så er den blevet så glad for mig - tror og håber jeg - så den selv går i haven og forretter, den kan stadig ikke forstå at den har fået et navn, men den kommer når jeg fløjter, navne genkendelsen kommer vel senere.
Da jeg fik den så var den befængt med både lus, lopper og tæger, for ikke at tale om indvoldsorm, men jeg fik da lokket den ud på badeværelset med godbidder, at få den til at ligge stille under bruseren gik næsten smertefrit, så efter en ordentlig gang med "luse, loppe, tæge shampooen" og en ormekur så er den blevet så flot. Jeg fik den også taget med til dyrlægen så den kunne få sine vaccinationer, han undersøgte den så og tog en blodprøve som han kigge på i mikroskopet. "Den har blodmangel og parasitter i blodet” sagde dyrlægen, og fortsatte ”den er blevet bidt af en tsetseflue” - den som giver mennesker sovesyge - så det var derfor den var så træt og ikke rigtig spiste. Nu er den så på medicin de næste 14 dage, men den er allerede blevet meget mere livlig, så det går den rigtige vej.
Efter en uge gik vi så vores første tur uden for, i den virkelige verden, en tur på 45 minutter og det gik som jeg håbede, den blev lige omkring mig og kom når jeg fløjtede. Vi klarede turen uden snor (han vil ikke gå nogen steder med kæden på - så lægger han sig fladt på maven, han lærer nok at han ikke skal lænkes, men blot gå tur -

Denne klumme er skrevet over flere uger og Jumaa bliver hele tiden bedre til at ”lytte efter hvad Bossen” siger, ikke at han kender sit navn eller forstår hvad jeg siger til ham på dansk. ”Al begyndelse er svær” et citat jeg forstår meget bedre nu, hvor jeg er blevet hundeejer. Jeg var ikke rigtig sikker på jeg duede til at være ”hundeafretter” da han gravede sig ud lige da jeg havde fået ham. Jeg skrev på FB at det nok kun var en stakket frist og at jeg ikke skulle ha’ hund, når han nu ikke ville være i nærheden af mig.
Det fik flere til at skrive at tålmodighed var en dyd, som jeg nok skulle prøve at finde, at det var som at træne ”koneholdet”, okay jeg gav Jumaa en chance til og det har jeg ikke fortrudt (i skrivende stund :-o))
Jeg er sikker på at vi nok skal blive rigtig gode venner og så lærer jeg den Dansk....

Ellers så er tiden gået med at være ”Turistguide” for en af min Boss’s kollegaer. Hun er her sammen med sin kæreste, vældig søde unge mennesker. Vi - min boss og undertegnede - håber at hun vil tale om Kenya, når hun kommer på job, så det smitter af og der vil være flere som kommer herned og bor.

Penge skal der jo til, vi skal renovere Villa Monique, den villa som jeg boede i, det var en af grundende til jeg flyttede. For at lægge pres på min chef, så han ”fandt” penge til at renovere, det virkede, vi starter i midten af Maj med at renovere. Så må vi se om jeg har fået ”hverdagen” til at fungere her hvor jeg bor nu, eller om jeg flytter ”hjem”.

”Rusty” er lige nu på ”arbejde”, en 4 dages safari i Amboseli, han har været flittig og har sammen med Fred, været af sted flere gange, for at give gæsterne gode oplevelser . Han skal godt nok også ”køre” en masse penge ind, for han er meget dyr i drift.
Jeg var heldig at mine forældre havde penge og var villige til at være ”Sponsor” for ”4  nye dæk” ikke fra Viborg, men fra ”Yana”. Samtidig fik han ordnet sit 4x4 træk og nyt styretøj, nu er han som ny - så længe det varer - Jeg takker Mor og Far så mange gange for en(dnu) økonomisk håndsrækning.

Jeg ved ikke om det er Jumaa’s indvirkning på mig, men denne gang så er der ikke noget galde som skal ud. Så lad mig blot slutte med en lille salut.

Husk at kramme, kysse, elske dem du holder af, livet er en skrøbelig ting som fra det ene øjeblik til det næste kan forandre sig, både til det gode og til det langtfra så gode.

Kærlig hilsen og kom blot forbi, som skrevet, så er der plads til gæster og der er altid en kop af den gode bønne på kanden.

Robert.

p.s. Husk at respons, både ris og ros, stadig er velkommen.