onsdag den 20. juli 2011

"Røvtur eller optur"

”Tour de France”, min bare røv… Nej lad os få epo’en tilbage for magen til dødssyg etape i går skal man da langt tilbage for at finde, det skulle da lige være den første bjergetape forleden dag. 
Jeg kedede min røv i laser, at skulle høre på al den snak om ”ondt i knæet” og ondt i andre dele af kroppen, ja jeg fik sgu ondt i røven. Hvis de der to brødre skal vinde, så skal de sgu da angribe når det går opad, ”den var ikke stejl nok, den var ikke lang nok” ja der er sgu mange undskyldninger, grunden til at de sidder, alle favoritterne, og kigger på hinanden, er nok at der ikke er nogen af dem som kan mere end det de allerede har vist, så undskyldninger gider jeg ikke høre på. 
Gu' er det da hårdt at køre 5-6 timer hverdag i alt slags vejr og al slags terræn, men det kan sgu da ikke komme som en overraskelse, de har jo alle – næsten da, der var jo lige ham hollænderen som ikke har været i ”turen” før, han var sgu da et eksempel til efterfølgelse.

”Okay det er faneme hårdt det her, så lad mig blive færdig, så jeg kan få mig en kold”. Ja så kunne alle favoritterne side og glo på hinanden, mens ha nappede den prikkede trøje og sejren.
Nej brødrene har forspildt deres chance for at vinde i år, nu er der andre der har meldt sig ind i feltet af favoritter til sejren. Contador er enten en fantastisk pokerspiller med tilhørende ansigt eller også er han ”død”, men hvis han kan splitte hele feltet på etapen til Alpe d’Huez og køre sig i gult, så vil jeg æde min gamle hat (jeg har ikke nogen gammel hat, så det bliver nok en bøf i stedet).

Da jeg ikke kan se ”Tour de France” live på min PC. Så må jeg nøjes med ”live” opdatering på DR og TV2, her skifter jeg så mellem dem for at få det bedste overblik, næste dag kan jeg så se ”Aftentour” på DR og ”Tour studiet” på TV2, ikke optimalt, men det går da, og i går havde jeg sådan glædet mig til at høre om etapen på denne måde.

Studiet: ”Velkommen til dagens etape”. Af mange, ikke mindst eksperterne, regnet for en af de hårdeste etaper i dette års ”tour”, feltet skal over 5 toppe, inden det slutter op ad den over 15 kilometer lange opkørsel til Plateau de Beille i 1780 meter højde. Inden jeg stille over til live transmission med Jørgen, Rolf og Ritter. Så er her hvad der er sket på de fem første bjerge.
Der blev startet fra Saint – Gaudens i et rasende tempo, den første time blev der kørt så hurtigt at der ikke kom noget udbrud af sted. Først da feltet i næsten samlet flok kørte over kategori 2 stigningen Col de Latrape, skete der noget. 12 mand stak af på nedkørselen, blandt dem er Jens Voigt, Jakob Fuglsang fra Leopard/Trek og Chris Anker Sørensen fra Saxo Bank/Sungard, de fik opbygget et forspring på lidt over 6 minutter til favoritterne, og de ligger 5.46 foran feltet her hvor der mangler små 20 kilometer til målet. Over til Jørgen, Rolf og Ritter.

Ritter: Tak for det Jimmi og velkommen til ”Tour de France”. Der venter et spændende drama her på de sidste kilometer. En 10 mandsgruppe med alle favoritterne kom fri på den sidste stigning op til Port de Lers. Og et forfølgelses kapløb er startet, kan favoritterne nå frem til udbryderne inden de når for langt op på stigningen til mål.

Rolf: Jeg er sikker på at det ikke bliver en udbryder som kører først over mål stregen, tror at de venter et lille stykke oppe og så skal de bruge de sidste kræfter på at køre favoritterne i stilling.

Ritter: undskyld jeg afbryder, jeg hører i ”radio tour” at der har været et styrt i hovedfeltet på vej ned fra Port de Lers. Nej det er to biler fra Fransk TV som er kørt galt! De er gået i brand og feltet er fanget bag dem så der kommer altså ingen op bagfra. Gudskelov så er der ingen som er kommet til skade. Godt at favoritterne var kommet forbi.

Rolf: Ja for Søren da, det kunne da ha’ ødelagt hele Touren.

Jørgen: I billedet netop nu ser vi en af de helt stor favoritter, ”Contador en af feltets helt store helte, en af de mytiske figurer løbet er så fyldt af, en af disse mænd som kan kører opad, opad som ingen andre, som kan træde den store klinge, som en Coppi, som en Riis, som en Pantani, som en Rasmussen. En af feltets helt store bjerggeder, som nok i dag skal ud på en mission. En mission om at tage sekunder, minutter, timer – ja måske dage på Brødrene og de andre Rockergrupper.

Ritter: (mens han holder hånden over mikrofonen ”Rolf, få lige den bajer væk fra Jørgen”). Ja der er ikke tvivl om nu da løbet skal afgøres af udbryderne og de bagfra halsene favoritter, at det bliver et nyt afsnit der skrivers til den tykke bog ”Tour de France, løbet hvor ingen løber”.

Rolf: Jeg husker en gang jeg selv var i denne situation, jeg gravede dybt i mig selv, og aftalte med mig selv, at jeg ville vinde. Så jeg kørte fra udbryderne og krydsede målstregen helt alene, kun i selskab med mig selv. En fantastisk sejr, husker jeg, en sejr for det ”rene” cykelløb! Husk jeg er aldrig blevet taget med ”trynen nede i småkagekassen”

Ritter: Så nu sker der noget, favoritterne spiser af forspringet, ja der er udbrudt et sandt ædegilde blandt
favoritterne, nu er forspringet helt nede på få sekunder. Her bliver udbruddet så endeligt fortæret, de er
spist fordøjet og ”skidt ud” undskyld mit fransk! Hvem af de tilbageværende favoritter kan mon vinde denne etape!

Rolf: Jeg tror at Contador vinder denne bjergtop, jeg er sikker på han har de bedste ben tilbage.

Ritter: Nu kører Andy, Barso lukker, så kører Franck, Evans lukker, så kører Sanches contra, Frank lukker, der er lukket op for godteposen.

Rolf: Hvad vil Contador? han kan ikke blot sidde og lade angreb kører og at lade de andre lukke hullerne, det vinder han ikke på.

Ritter: Nu kører Andy, Barso lukker, så kører Franck, Evans lukker, så kører Sanches contra, Frank lukker. Nu prøver Contador, han har kigget de andre ud og besluttet at det nu er hans tur til at stikke af.

Jørgen: Der er bund i det tråd, han har ligget og lurepasset den sidste kilometer, men nu viser han er han er den bedste rytter i verden, en sand ”climbeur” Se hvordan han sidder på cyklen, som en sand mester, som om cyklen er en del af ham, som om han blot er et ekstra velsmurt tandhjul, han ben går som stempler og dog er hans tråd let som en fjer. Han er en ener, han er en toreador, han ejer arenaen, de andre ryttere er blot statister i hans iscenesættelse, i hans egen udgave af klassikeren ”Il hombre, gigante!”.

Ritter: Her kører han så under ”La flamé Rouge” den sidste kilometer med et forspring til resten af udbryderne på over 4 minutter. Holder han hjem så er han i gult. En fantastik dag. En episk dag. En dag som ingen kunne ha’ forudset. Rolf så det her komme?

Rolf: Nej – jeg må indrømme det er godt ”gået”, af en mand som har ligget efter de bedste, siden han styrtede på første etape. Hans knæ må være i orden nu. Det tegner godt for løbet, det tegner godt for etaperne i Alperne.

Jørgen: Her kører giganten, kongen af Pyrenæerne, ”Il gigante” så over målstregen som vinder, som triumfator, som ny rytter i den gule trøje. Han kom, han så, han sejrede…

Ja, men sådan blev det jo ikke, det blev en jævn kedelig etape.

Efterfølgende er der så kommet lidt mere fart over feltet, så måske ender det som optur…

1 kommentar:

Laust sagde ...

Hov, dette indlæg har jeg misset. God læsning og god fantasi.

Godt at se at du er oppe på cyklen igen ;-)