søndag den 27. september 2009

Min tid som "Margarine" soldat.

Denne klumme vil være en række anekdoter, fra min tid i det danske forsvar.
Nærmere betegnet det danske søværn, hvor jeg aftjente min værnepligt i 1975.

Lad mig starte med at fortælle, at jeg ikke har søgt, hverken Søværnet, Flyvevåbnet, Hæren endsige forsvarsministeren om tilladelse til at skrive, og udgive denne klumme. Jeg håber og tror ikke at jeg udsætter nogen for fare, ved at skrive denne klumme, og jeg kan garanterer at den ikke er blevet oversat til hverken det ene eller andet fremmedsprog. I hvert fald ikke af mig.

Jeg startede min værnepligt på Auderød Kasserne, mandag den 13 januar 1975, klokken 08.00. Sammen med flere hundrede andre håbefulde rekrutter, stod jeg opstillet på paradepladsen til navneopråb. Efter at vi var blevet opdelt i delinger, fik vi alt vores udstyr - våben, tøj, støvler etc. - derefter blev vi fulgt til vores “stue” og der blev valgt en stueformand.

For dem som ikke kender til disciplinen i det danske forsvar, kommer her et par uddybende kommentarer. En stue består af otte mand, hvor stueformanden bestemmer. Vi skal ordne vores egen stue (gøre rent), rede vores senge, sørge for at alt ligger på rette plads i skabet samt gøre vores del af fælles rengøringen. Personlig rengøring og indtagelse af “Morgenskafning” (morgenmad), som indtages i “Messen”, skal også være i orden inden morgenmønstringen klokken 07.45

På vores første dag, stod vores stueformand klar i døren klokken 07.45 “Melder stuen klar, alle mand” svarede han på sergentens spørgsmål. Han stillede sig så hen til os andre, som stod ret ved bordet, fire mand på hver side.
Sergenten sagde “rør” og begyndte inspektionen af stuen og han så med det samme en ordentlig nullermand på gulvet. Inden han kunne nå at sige noget, så tog stueformanden sin kasket, som indendørs sidder fast i skulderstroppen, kastede den hen over nullermanden, kastede sig selv henover kasketten, bad mig om at åbne vinduet, hvorefter han krøllede kasketten sammen, gav den et par slag og kastede nullermanden ud af vinduet. Han gik tilbage og stillede sig ved bordet, satte kasketten på plads mens han sagde “Anmoder om tilladelse til at begrave nullermanden efter morgenmønstringen” “Tilladelse givet” sagde sergenten med et slet skjult smil om munden. Der herskede efter dette “skuespil” som ingen af os andre vidste noget om, en god tone mellem sergenten og os, resten af vores tid i Auderød.

Resten af min rekrut tid, gik med at lære de andre stuekammerater at kende, marchere, skyde med maskinpistol, gøre honnør og i det hele taget lære “tonen” i Søværnet at kende. Tre måneder senere blev jeg så forflyttet til “sejlende enhed” på Holmen i København.

En fredag i midten af April mønstrede jeg så på "Henrik Gerner", flådens sejlende forsynings enhed til ubåde og motortorpedobåde, - i øvrigt den gamle Bornholmer færge “Hammershus”, hvilket sås af den megen brug af messing på trapper og i messer, godt jeg ikke var på "pudseholdet" - efter velkomsttale af orlogskaptajnen, fik jeg min “buffe” på “banjen” anvist. (min seng på mandskabsdækket). Vi fik tidligt orlov og jeg valgte at tage hjem til Frederiksberg, for at være sammen med, min mor og far i weekenden.
De andre som påmønstrede sammen med mig valgte at blive ombord, da de alle kom fra Jylland, og vi skulle afsejle klokken 09.00 mandag morgen på en stor Nato øvelse ud for den Norske vestkyst.

Så søndag aften tog jeg mandskabs båden fra Toldboden over til Holmen. "Henrik Gerner" lå fast under "Mastekranen", når den var i København. Dette var så min første nat ombord, de næste 6 måneder skulle jeg være kok ombord, for en besætning på 120 mand. Vi blev purret klokken 06.00 den næste morgen, efter et hurtig bad, begyndte vi at laste en del proviant. Da vi var færdige med det, spiste vi morgenmad i messen på Holmen.
Tilbage til morgen mønstring klokken 08.00, før vi gik i gang med at forberede frokosten. Vi, var en kok fra Århus, som havde været ombord i tre måneder, og var i gang med sine sidste tre måneder, to konstabel elever og så, mig sagde hunden. Jeg gik frisk i gang med at forberede frokosten, skære pålæg, lave salater samt en varm anretning sammen med de to konstabel elever, den anden kok gik så i gang med at forberede aftensmaden.
Klokken 08.55 lød kommandoen “ Lad gå for” og trosserne blev gjort klar til at hive ombord, en slæbebåd hev os ud fra kajen før kommandoen “Lad gå agter” lød fra broen og vi var på vej mod Frederikshavn. Vi skulle lige ud og stå ret da vi sejlede forbi Kongeskibet Dannebrog.
Vi var kommet lidt nord for Kronborg, da det lød i samtaleanlægget “Giv agt, klargøring til skafning, Giv agt, klargøring til skafning”.
Klokken var nu fem minutter i 12.00 og frokosten stod klar på disken. Nu kunne den anden kok og jeg nyde lidt tobak, mens konstabel eleverne stod for serveringen. Vi stod og så ud på et Kattegat, der var som et stuegulv, pludselig så vi tre motortorpedobåde, for fuld skrue, overhale os “Skod smøgerne og stå ret”, var der en der råbte, som ny i faget smed jeg rygepinden udenbords, samlede hælene og førte hånden op til kasketten, kun for at blive mødt med et grin fra en af mine gamle stuekammerater, som var påmønstret som maskinmand. Vi fik os en ny smøg, mens de tre MTB’er forsvandt nordpå mod Frederikshavn.
Efter frokosten fik vi ryddet af og gjorde nu klar til aftensmad, da Seniorsergent “Holmboe”, vores nærmeste overordnede kom ind i kabyssen. Jeg havde ikke talt med ham, kun set ham til morgenmønstringen, så jeg tørrede mine hænder af i forklædet og gjorde mig klar til at gi' hånd. “Har du øl med”?. Sagde kokken fra Århus, "Så kan du godt forsvinde, du skal ikke komme her uden øl”, Holmboe vendte om og forsvandt ud af kabyssen og jeg stod og lignede et spørgsmålstegn.
“Han ved godt at han skal ha’ øl med når han kommer!” sagde kokken. Okay, jeg var ny, så jeg holdt mig i baggrunden, da Holmboe, efter en ti minutters tid, kom igen. “Så er her en øl” sagde sergenten glad og kiggede på mig. “Har du Gammel Dansk med”?. ”Så kan du godt forsvinde, du ved godt at vi ikke drikker øl alene". Jeg stod forsigtigt i baggrunden og iagttog dette spil mellem dem, jeg undrede mig over at kokken talte sådan, men Holmboe kom igen med en flaske “Campari”, undskyldte at han ikke havde noget Gammel Dansk, vi fik os så et velkomst sæt, noget som senere blev en tradition, hver gang vi startede på et togt. Jeg fik et fint forhold til Seniorsergent Holmboe, som var min foresatte de næste seks måneder.

Hver gang jeg var startet på en ny tid i søværnet så var det med en “underlig oplevelse” noget der skulle forfølge mig næste gang, der skete noget nyt.

De næste tre måneder var en lang række af øvelser både i danske, norske og tyske farvande, mit samarbejde med Kokken fra Århus og de to konstabel elever gik gnidningsløst, de viste sig at være førsteklasses gutter. Så det var med en følelse af vemod jeg sagde farvel til dem i midten af juli. Kokken blev hjemsendt, og de to konstabel elever blev overført til en anden sejlende enhed.

De sidste tre måneder, skulle jeg så klare mig, med en ny konstabel elev, men besætningen blev skåret ned til 60 mand, så det gik godt.
Jeg var nu “Chef” i køkkenet og Holmboe blandede sig ikke i den daglige drift. Jeg fik indført, at vi fik nyrøget makrel og friske jordbær, den første dag på søen, Holmboe fakturerede jordbærerne som kartofler (vi var den enhed i forsvaret, uden sammenligning, som spiste flest kartofler). De sidste tre måneder var som før skrevet med reduceret besætning, fordi Henrik Gerner, efter 11 år i flådens tal, skulle udfases. Dette medførte, at de fleste karriereofficerer blev forflyttet til nye skibe, blandt andet fik vi ny kaptajn, en rigtig hyggelig “Onkel” som ikke gik så meget op i disciplin ombord. Ikke at vi slappede fuldstændigt af, men der var en anderledes tone, fordi alle skulle afmønstre i midten af september, mig og de andre værnepligtige til civil, resten til nye skibe.
Vi skulle på øvelse til Flensborg og besøge Svendborg på vejen hjem til Holmen, hvilket var til stor glæde for kaptajnen, da han var en lun fynbo fra netop Svendborg.
Hans lune humør satte jeg på prøve, en de første dage på vej mod Flensborg. Han havde hver dag vagten, der startede klokken 16.00, så han kom altid forbi, inden han gik på broen, for at høre hvad aftensmaden var. Vi kunne stille uret efter ham.
Vi havde fået medisterpølse som varm ret til frokosten og der var et par stykker tilovers. Så da klokken var et par minutter i fire, så lagde konstablen sig på knæ foran mig med medisterpølsen i munden (den opmærksomme læser kan sikkert se det for sig), ud af øjenkrogen kunne vi se Kaptajnen komme ind i kabyssen, blive rød i hovedet og stille bakke baglæns ud igen, for at banke på døren før han kom ind, Vi stod som før, da han kom igen, men konstablen rejst sig så med “pølsen” i munden, et stort smil bredte sig på kaptajnens ansigt og han sagde “Hold kæft, der fik i mig”. En historie vi grinede meget over.

Den sidste episode jeg vil fortælle om, var da jeg havde 10 dage tilbage af min værnepligt, jeg skulle stå æresvagt på gangvejen (den trappe som hænger udenpå skibet og som man skal gå op ad for at komme ombord), jeg var iført udgangs uniform og hvide gamacher, hvide handsker og hvidt hue overtræk.
Det var chefen for søværnet, Kontra Admiral af rang, som skulle komme på besøg. Jeg var stadig på arbejde, så handskerne lå klar sammen med gamacherne og huen, Vi ville så få besked fra vagten, når han ankom, så havde vi lige nogle minutter til at gøre os klar. Beskeden fra vagten kom og jeg blev kaldt over samtaleanlægget, hurtigt på med “gallauniformen” hatten på skrå og jeg var klar. Vagthavende sergent, som skulle blæse i bådsmands fløjten, ankom kiggede på mig, så mærkelig ud i hovedet, jeg kunne se han kiggede på min sløjfe. Da jeg kiggede ned af mig selv, så jeg at jeg havde glemt at tage en lille gummibjørn, i uniform og med et målebånd stikkende ud af munden, af - nu var det for sent. Kontra Admiralen var på vej op af gangvejen, mens sergenten blæste i bådsmands fløjten, stod jeg ret og gjorde honnør. “Chefen” så min “bjørn” da han gjorde honnør til mig. Nu får du en skideballe tænkte jeg, “ Håber du har haft en god tid i søværnet, selv om du glæder dig til at komme hjem” sagde han, mens smilede til mig. Jeg fik fremstammet “Melder jeg har haft en god og spændende tid”. Da han forsvandt op af lejderen til broen, fik jeg så en skideballe af sergenten, men 10 dage tilbage så…… hvadså.

Jeg har med vilje ikke navngivet nogle af de medvirkende, med undtagelse af Seniorsergent Holmboe, grunden er ikke, fordi jeg er bange for at fortælle militære hemmeligheder, men han er den eneste, jeg kan huske navnet på - med sikkerhed.

Det var hvad jeg har valgt at skrive om i dag, slutningen bliver som traditionen foreskriver : Glem ikke at huske, smil til alle, også dem du ikke kender. Måske får du et smil tilbage……..

Kærlig hilsen.

Robert.

4 kommentarer:

Laust sagde ...

Har du ikke udeladt historien hvor i lå ud for Bornholm i 100m høje bølger og skulle lave torpedo øvelse eller noget i den stil?

Og må sige mine 5 måneder i flyvevåbnet vist ikke helt kan stå mål med din tid i søværnet.

Harriet sagde ...

Hej brormand, jeg fatter ikke du kan huske alt det som er sket for 34 år siden, jeg kan dårlig nok huske, hvad jeg foretog mig i går. Rigtig underholdende læsning, bliv ved med det, der må være flere anekdoter som kan komme frem i lyset. knus swester

Obligatorisk sagde ...

Du skriver indledningsvis, at historierne om din tid i militæret ikke er udgivet på andre sprog - og dertil er kun at sige, at det er da en skam! Her er da stof til en del herlige grin - og grin giver smil, og smil mindsker afstanden mellem mennesker - og så er vi tæt på din "signatur" om, at man skal huske aldrig at glemme, at give en krammer. Og gør vi det var der jo nok færre krige og mindre brug for krigsskibe, men det er jo en helt anden sag...
Jeg skal have læst historien om "pølsen" højt for min datter næste gang hun besøger mig, så vi sammen kan få et godt grin

gribaa sagde ...

HEJ ROBERT
NU PRØVER JEG IGEN,OM DET SKULLE LYKKES AT FÅ EN KOMENTAR IGENNEM.
HUSKER TYDEIGT DA DU KOM HJEM OG SAGDE DU SKULLE TIL AUDERØDLEIREN,OG MOR SAGDE HVOR LIGGER DEN, DU SVAREDE OPPE VED ARREHAVET HUN SAGDE DET VAR LANGT VÆK ,HVOR LIGGER ARREHAVET
EGENLIGT, SÅ GRINEDE VI BEGGE TO, JA DET VAR DENGANG,HAR TAGET KOPIER AF ALLE DINE INDLÆG SÅ JEG KAN SNART UD GIVE EN BOG,
MEN BLIV VED,, VI LÆSER DET MED STOR GLÆDE.
K.H. FAR